Mødrehjælpen: Arbejde er ikke løsningen på alle problemer

DEBAT: Mindsettet i kommunerne skal ikke være ”job-first”, når det handler om socialt udsatte ledige. Vi skal tænke i mennesket først. Sådan lyder opfordringen fra direktør i Mødrehjælpen, Mads Roke Clausen, til formand for Beskæftigelsesrådet, Lene Espersen.

Af Mads Roke Clausen
Direktør i Mødrehjælpen

”Arbejde er den primære løsning på alle udfordringer.”

Udsagnet virker overbevisende i al sin enkelhed. Tanken er også besnærende: Det offentlige sparer udgifter til overførselsindkomst, den ledige bliver selvforsørgende og får en hverdag, der også omfatter socialt samvær med kolleger.

Fremover skal ”job-first” da også være mantraet – eller ”mindsettet” – for Odense Kommunes beskæftigelsesindsats. Sådan lyder i hvert fald en central anbefaling i en netop offentliggjort rapport fra den nu afgåede formand for Beskæftigelsesrådet Carsten Koch.

Igennem de seneste syv år har han stået i spidsen for Beskæftigelsesrådet og derved været den centrale rådgiver for regering og kommuner, når det gjaldt om at få flere i beskæftigelse.

I den tid er retorikken i samfundet generelt skærpet over for de ledige. Senest med kontanthjælpsloftet. Tidligere med dagpengereformen. Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder den dominerende diskurs.

Anbefalingerne fra Kochs hånd har fra begyndelsen lydt, at ledige hjælpes bedst via virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik og jobrettet uddannelse. Det skulle også gælde mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Problemet er bare, at der ikke findes entydig evidens for, at det virker. Mange ledige har andre udfordringer, som forhindrer dem i at træde ind på arbejdsmarkedet. At tænke i arbejdet før mennesket er derfor en alt for ensporet og fejlslagen strategi: et beskæftigelsespolitisk fatamorgana.

Der er behov for en mere helhedsorienteret indsats, så der netop kan tages højde for, hvad der skal til for den enkelte borger, så vedkommende kan komme i arbejde.

Opsagt samarbejde 
Konkret har vi netop i Odense Kommune været vidner til de uhensigtsmæssige konsekvenser af den nuværende ensporede tilgang til ledige. Et samarbejdsprojekt mellem kommunen og Mødrehjælpen, som retter sig mod unge forældre, lukker ved udgangen af juli måned.

Det sker på trods af, at projektet netop lægger vægt på og har succes med at få de unge i uddannelse og beskæftigelse efter endt barsel. Hele 86 procent af vores brugere er i uddannelse, beskæftigelse eller støttet uddannelse, når de slutter forløbet hos os.

Årsagen er, at kommunen, i tråd med Kochs anbefalinger, frem for at tilbyde en helhedsorienteret indsats, vil fokusere på såkaldte myndighedssamtaler og virksomhedspraktikker.

Samarbejdet med Mødrehjælpen er derfor opsagt. Herfra findes der altså ikke længere et specifikt tilbud, der støtter unge forældre i at få et hverdagsliv med bleer, bøger og beskæftigelse til at gå op.

Helhedsorienteret indsats frem for myndighedssamtaler 
Vi kender de familier, det handler om. At give en sårbar mor flere samtaler med myndighederne og sætte hende i virksomhedspraktik ændrer ikke hendes liv og hendes muligheder for på sigt at få en uddannelse eller et arbejde og en stabil hverdag med en fast indtægt til sig selv og sin familie.

Hun har brug for at blive styrket i sin rolle som mor, før hun kan få tillid til, at hun kan mestre en hverdag med både barn og job eller uddannelse.

Hun har brug for at få støtte til at få et overblik over sit hverdagsliv som et samlet hele. At have styr på boligsituationen, at få et godt samarbejde omkring barnet med dets far.

De sårbare mødre, vi hver dag ser i Mødrehjælpen, vil alle sammen gerne have en uddannelse eller et arbejde. Men de har store sociale problemer, som ikke forsvinder i løbet af en myndighedssamtale eller to.

At opfylde deres drøm om en uddannelse kræver en tålmodig og helhedsorientret indsats. Men så sker der også noget. Det er der faktisk evidens for.

Men desværre svigter den socialpolitiske indsats også. At sætte ind med den rette, helhedsorienterede hjælp kræver, at de ansvarlige i den enkelte kommune har mod til at træffe beslutninger om at investere mere langsigtet i det enkelte menneske, frem for at falde for fristelsen i her og at nu at sende ledige ud i virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob.

Tiltag, som måske alligevel kun er midlertidige løsninger, fordi de bagvedliggende livsudfordringer for den enkelte ikke er løst.

Mangel på evidensbaseret viden
Forudsætningen for, at modet kan mønstres, er, at vi får etableret et sikkert og fælles anerkendt vidensgrundlag om, hvordan man bedst bringer sårbare mennesker ind på arbejdsmarkedet.

At vi ikke har evidensbaseret viden om, hvilke sociale indsatser der virker, er en alt for velkendt udfordring og er et problem, som Rigsrevisionen netop har påpeget. Igen.

Socialminister efter socialminister har svigtet i forhold til at få indsamlet og anvendt denne viden, lyder Rigsrevisionens kritik.

Vi skal have udviklet et sæt målestokke, så beslutningstagerne kan træffe kvalificerede valg, om hvilken indsats de vil prioritere. De skal vide på forhånd, hvad indsatsen koster, og hvad de får ud af den.

Ellers er det svært at se for sig, hvordan de gode eksempler skal sprede sig, sådan som den nye formand for Beskæftigelsesrådet, Lene Espersen, har bebudet. For hvad er det gode eksempel da? Hvordan skal de ansvarlige i kommunerne turde tro på, at langsigtede løsninger lønner sig?

I Mødrehjælpen har vi erfaring med at måle på vores indsatser, og vi kan se, at de virker. Vi bidrager gerne til, at der udvikles standarder for det sociale område, så flest muligt kan få bedst mulig støtte på det sociale område generelt og konkret til at træde ind på arbejdsmarkedet. I håb om et godt samarbejde. Velkommen på din nye post, Lene Espersen. 

Forrige artikel Fagforeninger: Digitale platforme udfordrer fremtidens arbejdsmarked Fagforeninger: Digitale platforme udfordrer fremtidens arbejdsmarked Næste artikel DANA: Ny dagpengemodel er lovende DANA: Ny dagpengemodel er lovende