Når der går politik i gymnasieelevers karakterer

8. april 2016 kl. 04.00
”Der gik valgfeber i den. Men lur mig, om vi ikke på den anden side af valget kommer til at opleve, at parterne vil vise større interesse i at komme i mål.”
Sådan lød det for præcist et år siden fra daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), der måtte sande, at det – trods enighed på lange stræk om færre studieretninger og øget faglighed – var umuligt at nå i mål med en bred politisk aftale om en reform af gymnasieuddannelserne.
Det skyldtes først og fremmest rygende politisk uenighed om, hvor højt eller lavt et nyt adgangskrav til gymnasiet skulle sættes, og konsekvensen blev altså, at uenighed om karakterkravene spændte ben for andre markante gymnasie-ændringer, som partierne ellers langt lettere kunne nå til enighed om.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion..
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Trods storstilet reform venter danskere stadig årevis på erstatning for arbejdsskader. Nu sætter Rigsrevisionen AES under lup




























