Når der går politik i gymnasieelevers karakterer

NYHEDSANALYSE: Med langt færre studieretninger, flere timer og øget fokus på fagligheden har regeringen budt partierne til dans om en ny gymnasiereform efter ”psykosen” i 2005. Allerede nu står det klart, at det store politiske slagsmål kommer til at dreje sig om karakterkrav.

Ellen Trane Nørby og Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af regeringens gymnasieudspil i Statsministeriet onsdag.
Ellen Trane Nørby og Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af regeringens gymnasieudspil i Statsministeriet onsdag.
Erik Bjørn Møller

”Der gik valgfeber i den. Men lur mig, om vi ikke på den anden side af valget kommer til at opleve, at parterne vil vise større interesse i at komme i mål.”

Sådan lød det for præcist et år siden fra daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), der måtte sande, at det – trods enighed på lange stræk om færre studieretninger og øget faglighed – var umuligt at nå i mål med en bred politisk aftale om en reform af gymnasieuddannelserne.

Det skyldtes først og fremmest rygende politisk uenighed om, hvor højt eller lavt et nyt adgangskrav til gymnasiet skulle sættes, og konsekvensen blev altså, at uenighed om karakterkravene spændte ben for andre markante gymnasie-ændringer, som partierne ellers langt lettere kunne nå til enighed om.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00