Ni organisationer: Regeringen overser akademikernes skjulte arbejdsskader med nyt lovforslag

Tidlig registrering af arbejdsulykker er ikke bureaukrati. Det er et vigtigt redskab til at forebygge.

Når en ulykke – fysisk eller psykisk – bliver anmeldt hurtigt, tvinger det både arbejdspladsen og myndighederne til at spørge: Hvad skete der, og hvordan undgår vi, at det sker igen?

Vi er grundlæggende bekymrede for, at ændringsforslaget vil forringe både opfølgning og forebyggelse.

Hvis vi først reagerer, når en medarbejder har været væk i tre dage, mister vi viden. Vi mister overblikket over, hvor og hvordan skaderne opstår, og dermed svækkes vores mulighed for at arbejde systematisk med forebyggelse.

Det er særligt bekymrende, fordi de psykiske arbejdsskader er stigende, og akademiske faggrupper er blandt de mest belastede.

Et samfundsproblem – ikke kun et individuelt tab
Når psykiske arbejdsskader ikke bliver registreret, mister vi et centralt redskab til at forstå og forbedre vores arbejdspladser.

Det rammer ikke kun den enkelte, men også fællesskabet.

Et menneske, der udsættes for en voldsom psykisk påvirkning på sin arbejdsplads, går sjældent hjem i flere dage.  

Ni organisationer

Langvarige stress- og belastningsreaktioner er blandt de mest omkostningstunge sygdomsforløb i Danmark – målt i tabt arbejdskraft, erfaring og trivsel.

Det paradoksale er, at forslaget præsenteres som en måde at prioritere ressourcerne mod "de alvorlige sager".

Men hvis psykiske arbejdsskader ikke bliver anmeldt, fordi de ikke medfører tre dages fravær, får vi netop ikke øje på de alvorlige sager, før det er for sent.

Denne debat handler ikke om at nedtone de klassiske fysiske arbejdsskader. De er alvorlige og skal fortsat forebygges.

Men arbejdsskader viser sig forskelligt afhængigt af arbejdet, og de psykiske af slagsen kan være lige så ødelæggende.

Derfor skal lovgivningen beskytte alle arbejdstagere, uanset om skaden kan ses på et røntgenbillede eller føles som en knude i maven.

Regeringens forslag handler om at gøre systemet enklere for arbejdsgiverne, men virkeligheden lader sig ikke forenkle.

Hvis vi virkelig vil lette byrden, skal vi forebygge de arbejdsskader, der opstår.

Derfor bør Folketinget afvise lovforslaget.

Færre anmeldelser giver ikke færre arbejdsskader – kun mindre viden, svagere forebyggelse og flere mennesker, der går i stykker i stilhed.