Noah: Stop EU's investeringer i klimaødelæggende projekter

Af Jacob Sørensen
Researcher, NOAH – Friends of the Earth Denmark
EU-valget i maj betød, at der nu er større fokus på klima end nogensinde.
Blandt andet har den nyslåede kommisionsformand, Ursula von der Leyen, lovet en green deal for Europa.
Et centralt element i hendes forslag er en europæisk klimabank til at fremme omstillingen på energiområdet som en del at af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Men hvad så med resten af banken? Skal EU have både en beskidt og en ren bank?
EIB’s generalieblad er desværre blakket, når det handler om klima.
Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå målene i Parisaftalen, skal nettoudledningen af klimagasser være nul allerede i 2040.
Jacob Sørensen
Researcher, NOAH – Friends of the Earth Denmark
Fremskynder klimakrisen
Alene i år har banken lovet 700 millioner kroner til udvidelsen af Københavns Lufthavn og 1,5 milliard kroner til Femern-forbindelsen.
På trods af bankens beslutning om at stoppe investeringer i kul fra 2013, har den fortsat sit engagement i kulintensive virksomheder, for eksempel polske Energa og PGE, som investerer i kulværker.
Mellem 2013 og 2017 brugte den 11,8 milliarder euro på gasprojekter. Sidste år – to år efter indgåelsen af Parisaftalen – ydede den 2,4 milliarder euro i lån til Southern Gas Corridor, som skal føre gas fra Aserbajdsjan til Italien. Rørledningen forventes at være i drift de næste 50 år, hvilket er årtier efter, at den globale udledning af klimagasser skal være vendt fra udledning til optag.
Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå målene i Parisaftalen, skal nettoudledningen af klimagasser være nul allerede i 2040.
Det er inkonsekvent, økonomisk meningsløst og kompromitterende for vores jords fremtid at fortsætte med at finansiere projekter, der fremskynder klimakrisen. At pakke banken ind i grønt gavepapir og klimasløjfe er ikke nok.
Parisaftalen forpligter underskriverene til at rette finansielle strømme ind efter aftalen.
EIB anerkender risiko
EIB’s ledelse anerkender nu dette i et vist omfang.
Banken har nemlig foreslået at "udfase støtten til energiprojekter, der er afhængige af fossile brændstoffer: olie- og gasproduktion, infrastruktur, der primært er dedikeret til naturgas, og el og varme baseret på fossile brændsler" ved at stoppe "udlån til fossile energiprojekter inden udgangen af 2020". Denne ordlyd er ikke uproblematisk, men mere om det senere.
Mange energiprojekter, som EIB støtter, vil være i drift efter 2030, og skal tilpasses Parisaftalen. Banken anerkender risikoen ved at investere i fossile energi-projekter og vil nu fokusere på infrastruktur, som kan hjælpe med til at møde de udfordringer, der er forbundet med Europas klimamål.
Banken vil især have et vågent øje på vedvarende energi og energieffektivitet for at bidrage til netto nul-udledning.
Efterspørgslen efter brændstoffer vil falde, og at det er ifølge banken økonomisk risikabelt at skabe ny infrastruktur til forsyningen af fossile brændsler.
Godt er det, at EIB’s ledelse har erkendt, at hele banken – og ikke kun en del af den – skal stoppe sine investeringer i fossile brændsler. Det er nu op til Erhvervsministeriet og de øvrige medlemmer af bankens bestyrelse at godkende bankledelsens forslag.
Stop for biomassefyrede energiværker
Forslaget er bedre end, hvad man kunne have forventet, inden klimastrejkerne startede for under et år siden.
Det giver et signal til markeder, regeringer og andre banker. Manglende politisk opbakning vil være at svigte de vælgere, som satte klimaet højt, da de stod i stemmeboksen den 26. maj.
Men forslaget er samtidig utilstrækkeligt og begrænset i sit udsyn. Den politisk udpegede bestyrelse bør stille krav om, at banken udarbejder en mere seriøs definition af, hvad det indebærer at være en bank, som tager Parisaftalen alvorligt. Som forslaget er nu, vil det ikke stoppe bankens klimadestruktive investeringer i for eksempel luftfart og bioenergi.
På bestyrelsesmødet i Kroatien i dag har Danmark en særlig forpligtelse, fordi bankens forslag nemt kan føre til øget investering i bioenergi.
Det er nemlig det, vi har set, når for eksempel pensionsselskaber lover deres medlemmer ikke at investere i fossil energi. Danmark har de facto vedtaget et stop for etableringen af nye biomassefyrede energiværker, så det er vigtigt, at Erhvervsministeriet kræver, at EIB gør det samme.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl























