Debat

Novo: Kronikerplan skal sikre fremtidens arbejdsudbud

DEBAT: Antallet af danskere med en kronisk sygdom er stigende. Hvis vi ikke får knækket kurven og bliver bedre til at forebygge og behandle kronisk sygdom, kan det få store konsekvenser for arbejdsudbuddet, skriver Kasper Bødker Mejlvang.

Et stigende antal danskere lider af kroniske sygdomme som diabetes. Den kurve skal knækkes, skriver Kasper Bødker Mejlvang.
Et stigende antal danskere lider af kroniske sygdomme som diabetes. Den kurve skal knækkes, skriver Kasper Bødker Mejlvang.Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kasper Bødker Mejlvang
Landechef i Novo Nordisk Danmark

Hvis vi i fremtiden skal have råd til velfærd, er det helt afgørende, at danskernes sundhed forbedres – det gælder ikke mindst for de ældste på arbejdsmarkedet.

Det er det centrale budskab, som formandskabet for De Økonomiske Råd forleden fremsatte i Altinget 4. november. Jeg kunne ikke være mere enig.

Der er ingen tvivl om, at vi som samfund skal have mere fokus på, hvordan vi kan forebygge, at danskerne bliver syge, og forbedre behandlingen, så vi ikke mister dem fra arbejdsmarkedet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Her er det især nødvendigt, at vi har øje for de kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes, KOL, leddegigt, astma og knogleskørhed, som desværre bliver en livslang følgesvend for stadig flere.

I dag er omkring 1,1 millioner danskere ramt af en af disse kroniske sygdomme, og fremskrivninger viser, at tallet vil stige dramatisk de kommende år. Alene på diabetesområdet forventes det, at der i 2030 vil være 190.000 flere med type 2-diabetes, så det samlede antal overstiger 430.000. Det er først og fremmest et problem for de mennesker, som får sygdommen, men det er også et stort samfundsmæssigt problem.

Kronikerplanen vil dermed bidrage til, at danskere – også dem i den erhvervsaktive alder – får en bedre sundhedstilstand, så de kan leve et godt liv og blive på arbejdsmarkedet.

Kasper Bødker Mejlvang
Landechef, Novo Nordisk

Store udgifter til sundhedsbehandling
Et nyt registerstudie støttet af Novo Nordisk Danmark viser, at de samfundsmæssige merudgifter – opgjort på baggrund af forskellen i udgifter til behandling af 14 konkrete følgesygdomme hos type 2-diabetikere sammenholdt med diabetikere uden de pågældende komplikationer – beløber sig til cirka 850 millioner kroner årligt.

Dertil kommer en række yderligere sygdomskomplikationer samt udgifter til for eksempel rehabilitering og hjemmepleje i kommunerne, som ikke er regnet med.

Med den rette behandling kan hovedparten af dem, som får type 2-diabetes, heldigvis leve et aktivt liv og fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der er desværre flere – også personer i en relativ ung alder – som rammes af alvorlige følgesygdomme og må forlade arbejdsmarkedet i kortere perioder eller permanent. Det rammer den enkelte på pengepungen og betyder også, at samfundet mister produktivitet.

Allerede i dag viser tal fra Diabetesforeningen, at samfundet hvert år taber mere end 13 milliarder kroner i produktivitet som følge af diabetes. Beløbet bliver mange gange større, hvis vi medregner andre kroniske folkesygdomme og svær overvægt, der ifølge en undersøgelse fra Danske Regioner er den største risikofaktor for at få flere samtidige kroniske sygdomme.

Og det vil vokse yderligere, hvis det ikke lykkes at stoppe en udvikling, hvor stadig flere bliver syge og vejer væsentlig mere, end sundhedsmyndighederne anbefaler. 

Kronikerplan skal forbedre sundheden
Det er en af grundene til, at vi sammen med Lif, Dansk Erhverv og de øvrige medlemmer af Genstartsteamet for Life Science og Biotek har anbefalet regeringen, at der bliver udarbejdet en national kronikerplan, der skal være med til at højne danskernes sundhed.

Planen, der set med vores briller med fordel kan gennemføres i et samarbejde mellem den offentlige og private sektor, skal styrke forebyggelsen og opsporingen af kroniske sygdomme og sikre en behandling i verdensklasse, der gør Danmark til et globalt udstillingsvindue for behandling af mennesker med kroniske sygdomme.

Læs også

Kronikerplanen vil dermed bidrage til, at danskere – også dem i den erhvervsaktive alder – får en bedre sundhedstilstand, så de kan leve et godt liv og blive på arbejdsmarkedet. Og planen kan samtidig være med til at løfte eksporten af varer fra danske medicinal- og biotekvirksomheder, der udgør en stadig større andel af den samlede danske eksport til udlandet.

Sidste år udgjorde eksporten af blandt andet medicin i alt 142 milliarder kroner, men den har potentiale til at blive tredoblet i 2030, hvis den hidtidige vækst i eksporten fortsætter.

Forslaget om at styrke indsatsen over for mennesker med kronisk sygdom er blevet taget vel imod af flere nøgleaktører.

Danske Patienter erklærer sig enig i målsætningen og opfordrer til, at myndighederne sætter sig i spidsen for arbejdet. Danske Regioner har meldt ud, at der skal sættes turbo på at udvikle løsninger, der kan forbedre behandlingen af kroniske lidelser. Og selvom sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke har lagt sig fast på, om der kommer en kronikerplan, har han bebudet, at regeringen vil styrke indsatsen på området.

Det tegner lovende. Nu må fremtiden vise, om kurven knækkes, så færre får kroniske sygdomme, sygdomme opspores tidligere, og flere får den rette behandling, så de undgår følgesygdomme. Sker det ikke, vil det ikke kun være en udfordring for vores sundhedsvæsen. Det vil også udfordre vores fremtidige arbejdsudbud og dermed vores velfærd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00