Nyt Europa efter mindstelønsdom: Danmark kæmpede den forkerte kamp og skal nu reparere sit ry

EU-Domstolen afgjorde 11. november, at EU's mindstelønsdirektiv er i overensstemmelse med traktaten, og Danmark tabte dermed den højt prioriterede retssag mod EU-Kommissionen.

Nærmest hele det politiske system, stærkt opfordret af fagbevægelsen og arbejdsgiverne, kæmpede hårdt for at få hele direktivet kendt ugyldigt. Alligevel overlevede det.

Heldigvis mener vi, i modsætning til de officielle danske synspunkter, at direktivet vil fremme indførelsen af overenskomster og styrke både den danske model, fagforeningernes rolle og den sociale dagsorden i EU.

Efter vores opfattelse kæmpede Danmark den forkerte kamp, der i de fleste andre lande i Europa kun kan opfattes som, at vi ikke vil kæmpe for styrkelse af fagforeninger, og at vi ikke for alvor vil kæmpe imod udviklingen i retning af "working poor".

Direktivet dikterer jo ikke en bestemt EU-mindsteløn, og de presser ikke lande som Danmark til at indføre en.

Sådan har det været før dommen, og sådan er det efter dommen.

Det giver derimod en pligt for politikerne i lande med ringe dækning til – foruden at fastsætte en mindsteløn – at gå i dialog med fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer om at lave en handleplan for at få større overenskomstdækning.

Dermed vil der være en chance for, at de gode dele af den nordiske arbejdsmarkedsmodel bliver fremmet andre steder i Europa til gavn for lønmodtagerne.

Nærmest helt det modsatte af de argumenter, der har været fremført imod direktivet.

Retssagen var uden hold i virkeligheden
Fordi Danmark har en overenskomstdækning på over 80 procent, skal Danmark ikke foretage sig noget ved indførelsen af direktivet. Men det forpligter lande, der ikke har så stor dækning, til både at fastsætte en mindsteløn og arbejde for at øge overenskomstdækningen.

Retssagen og mange af argumenterne bag var uden hold i virkeligheden.

Steen Gade og Søren Keldorff
Medlemmer af  Nyt Europa

Altså et socialt fremskridt i Europa – ovenikøbet nærmest efter dansk model.

På to punkter får Danmark medhold i dommen. Nemlig når det gælder de lande, der har og får lovbestemt mindsteløn.

Her skal direktivet ændres, så man ikke kan pålægge landene bestemte kriterier, når de fastsætter mindstelønnen, herunder skal forbuddet mod at sænke mindstelønnen under inflationsudviklingen fjernes.

Ellers er det en logisk følge af at have en lovbestemt mindsteløn, at det ikke blot kan sænkes helt vilkårligt for de allerdårligst stillede på arbejdsmarkedet.

Næppe noget, den europæiske fagbevægelse vil blive begejstret for. Da direktivet blev fremlagt kaldte Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), der repræsenterer 45 millioner arbejdere og 90 fagforeninger, det samlede forslag et positivt skridt, da det er den eneste måde at opnå reel forandring på.

De kan nu kun opleve den del af dommen som et tilbageskridt og en svækkelse af en slags "sikkerhedsnet" for de dårligst stillede på arbejdsmarkedet. 

Det har de forenede tabere – arbejdsmarkedets parter, regeringen og stort set alle i Folketinget – valgt at kalde en sejr eller en delsejr, selv om det jo slet ikke vedrører Danmark.

Det ligner et alt for stort figenblad for at skjule, at retssagen og mange af argumenterne bag var uden hold i virkeligheden, samt at den danske indsats svækkede et forsigtigt forsøg på at skabe et bare lidt mere socialt Europa. 

Netop noget af det, som mange fagforeninger i andre dele af EU har set som sociale fremskridt og sikkerhedsnet i en tid, hvor sociale udfordringer blandt andet for "working poor" hober sig op.

Mon de sender takkeskrivelser til den danske regering, der fik forringet sikkerhedsnettet i direktivet.

Meget skal repareres
Tilbage står, at vi har fået en afgørelse, forhåbentlig mere ro på diskussionen, og dermed sikkerhed for bare lidt mere ordnede forhold på arbejdsmarkederne i hele EU.

Tilbage står, at vi har fået en afgørelse og sikkerhed for bare lidt mere ordnede forhold på arbejdsmarkederne i hele EU.

Steen Gade og Søren Keldorff
Medlemmer af  Nyt Europa

Dermed står fagbevægelsen og de politiske partier over for en ny og alvorlig udfordring. Nemlig at skabe tillid i resten af Europa til, at vi faktisk ønsker et mere socialt Europa.

Det lader til, at Fagbevægelsens Hovedorganisations formand, Morten Skov Christiansen, har forstået det.

Han kommenterede dommen med bemærkninger om, at han står med blandede følelser, og "det her kalder også på en samtale med vores europæiske kolleger. Der er mange lønmodtagere, der har det hårdt og slider under meget dårlige vilkår."

Ligesom han i den sammenhæng forpligtede sig til at kæmpe mod underbetaling og social dumping i hele Europa. 

Det er præcist, hvad der er brug for. Meget skal repareres.

Det samme gælder for regeringen og de politiske partier. Retorik, glidebanetænkning og handlinger må ændres. Det gælder hele vejen rundt.

De næste års store omstillinger i Europa kræver efter vores opfattelse netop, at der satses meget mere på at sikre et mere lige og socialt Europa.

Ellers klarer vi ikke den grønne omstilling, konkurrenceudfordringerne, den digitale omstilling og truslerne mod vores verdensdel.