Ove Kaj Pedersen: "Konkurrencestaten er meget solidarisk"

INTERVIEW: Set i bakspejlet havde han fundet på et andet navn end ’konkurrencestat’. Men nu er den her, konkurrencestaten altså, og den er værd at kæmpe for. For selvom den ikke er fejlfri, er den en af de bedste og mest solidariske samfundsmodeller, vi har.

23. august 2018 kl. 04.00

Anders Redder

Journalist

”Corydon prøvede, men det endte galt. Min opfordring er klar: Der er ingen grund til ikke at prøve igen.”
Ove Kaj Pedersen, professor emeritus

Fakta

Blå bog - Ove Kaj Pedersen
- Født 1948 i Skagen. Politolog og professor emeritus i komparativ økonomi på Copenhagen Business School.

- Er oprindeligt uddannet journalist, men tog springet til statskundskab og blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1979.

- Har skrevet en lang række bøger, herunder den omdiskuterede 'Konkurrencestaten' fra 2011. Har netop udgivet bogen 'Reaktionens tid - Konkurrencestaten mellem reform og reaktion', der både er en redegørelse for konkurrencestatens opståen og et forsvar for dens fortsatte eksistens.

En lørdag i august 2013 lå Ove Kaj Pedersen i sin seng iklædt pyjamas og så Downton Abbey, da telefonen ringede. I røret var en journalist fra TV 2, der ville høre, om “Socialdemokratiets nye chefideolog” ville stille op til et interview.

”Han er hverken ideolog eller socialdemokrat, og han sidder oppe i sin seng og ser tv,” lød afvisningen fra hans kone, der havde taget telefonen.

Anledningen til opkaldet var landet på forsiden af Politikens debatsektion få dage forinden. En helside i broadsheet-format, hvor den daværende finansminister, Bjarne Corydon (S), erklærede, at han ”tror på konkurrencestaten”.

Arbejdsmarked

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Arbejdsmarked

Debat

FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden

Hver anden plejehjemsleder overvejer at stoppe. Det samme gælder skolelederne, og fire ud af ti daginstitutionsledere gør det samme. Hvis ikke deres arbejdsvilkår tages alvorligt, risikerer vi, at de kommende store velfærdsreformer falder til jorden, skriver Nanna Højlund og Joan Lindskov.

Nanna Højlund

Joan Lindskov