Overblik: Sådan vil regeringen rydde op i regeljunglen

AFBUREAUKRATISERING: Der skal ryddes op i reglerne, mener regeringen, som har præsenteret et udspil, der skal forenkle og afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen.

Mindre bureaukrati og mere frihed.

Det er regeringens intention med et nyt udspil, der skal rydde op i de mange regler på beskæftigelsesområdet.

Bliver regeringens plan ført ud i livet, vil det betyde, at kommunerne slipper for administrative opgaver for 500 millioner kroner, hvilket svarer til knap 1.000 fuldtidsstillinger.

Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er det ”voldsomt tiltrængt” med en forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

”Borgere, virksomheder og kommuner har i årevis druknet i besværlige regler og stive proceskrav. Jeg er heller ikke den første, som forsøger at rydde op i bunken. Men denne gang skal det lykkes os at nå frem til et resultat, der kan gøre en forskel,” siger Troels Lund Poulsen, der går efter et bredt forlig.

Han lægger op til, at kommunerne skal have større frihed, men at der samtidig er frihed under ansvar:

”Når vi fjerner mange til krav til indsatsen, så betyder det ikke, at borgerne skal have mindre indsats. Det betyder kun, at kommunerne får frihed til at tilrettelægge den indsats, de vurderer er den bedste for den enkelte borger,” slår Troels Lund Poulsen fast. 

Hovedpunkterne i udspillet

Tæt kontakt i starten
Alle ledige skal have fire samtaler inden for de første seks måneder, men der bliver til gengæld færre krav til, hvornår jobcentret skal holde samtalerne. Efter seks måneder skal det være op til jobcentret at afgøre, hvornår samtalerne skal holdes.

Kun ét krav til aktivering
Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal have et aktiveringstilbud senest efter seks måneders ledighed. Ellers bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte ledige har brug for indsats. Det betyder, at en række særregler for bestemte aldersgrupper fjernes. 

Krav om jobsøgning lempes
Krav til jobsøgning fjernes for ledige, der har et job på hånden, eller som skal på for eksempel efterløn eller barsel. Denne gruppe skal ikke længere søge job de sidste seks uger, der ellers har været et krav. Det er dog stadig en mulighed for jobcentret eller a-kassen at henvise til et konkret vikarjob, som den ledige skal søge.

Forenkling af løntilskudsordningen
Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet, som kan være i privat løntilskud i seks måneder og offentligt løntilskud i fire måneder. Og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som kan være i løntilskud i seks måneder – både privat og offentlig – med mulighed for at få det forlænget. 

Fra fem til to varigheder
De nuværende fem forskellige varigheder for virksomhedspraktik skæres ned til to. Borgere tæt på arbejdsmarkedet kan være i praktik i op til fire uger, mens borgere længere væk kan være der i op til 13 uger med mulighed for at forlænge det.

Voksenlærlingeordning forenkles
Regeringen vil gennemføre en markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper og færre tilskudssatser, der er til at forstå.

Automatisering af ansøgninger
Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres. Det skal lette virksomhedernes arbejde med manuelt at indtaste en lang række oplysninger om alle deres ansatte, når de skal have en person i praktik eller løntilskud.

Ledige skal selv booke tid
Jobcentret skal ikke længere bestemme tidspunktet for samtaler – derimod skal ledige selv booke samtaler med jobcentret. Det er i dag kun et krav for ledige på dagpenge.

Benchmarking
Regeringen vil gennem benchmarking sammenligne kommunerne og holde dem op på deres resultater og indsatser. Det skal have konsekvenser for de kommuner, hvis der er kommuner, som ikke tager ansvar.

Lov-gennemskrivning
Der skal styrket fokus på kommunernes indsatser til borgere og løbende opfølgning på det. Samtidig vil regeringen gennemskrive hele lovteksten (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) og samle alle bemærkninger ét sted.

Kommunerne skal med regeringens plan slippe for administrative opgaver for cirka 500 millioner kroner svarende til knap 1.000 fuldtidsansatte. De frigjorte ressourcer vil indgå i målsætningen om at frigøre en milliard kroner om året, hvor halvdelen skal bruges bredt i den offentlige sektor, mens den øvrige halvdel prioriteres af kommunerne.

Forrige artikel Aktiveringsindsats barberes med 870 mio. for at finansiere erhvervslettelser Aktiveringsindsats barberes med 870 mio. for at finansiere erhvervslettelser Næste artikel Løhde og Lund i fælles opgør med bøvl og bureaukrati Løhde og Lund i fælles opgør med bøvl og bureaukrati