Pædagog: Jeg nægter at løfte armene over Lego Fondens millioner til mig og mine kolleger

Så på den ene side er vi enige, kvaliteten halter, endda alvorligt. Men vi er uenige i, at man udelukkende bør forstå udfordringerne som kompetenceudfordringer hos os, og år efter år sende os på faglige- og ledelsesmæssige opkvalificeringsforløb som løsning.

Opbevaring og bunkepasningspædagogik 

Tværtimod mener vi, at børns trivsel og udvikling er truet, fordi man presser alt for mange børn ind i daginstitutionerne til en urealistisk lille mængde pædagogiske medarbejdere.

Vi kan ikke nå rundt om alle børnene, give dem og deres fællesskaber den støtte, de har behov for.

Ja, vi er faktisk bemandet, så vi kun lige akkurat kan holde opsyn med børnene og dække de mest basale behov for mad, en tør ble, varmt tøj og en minimal smule pædagogisk aktivitet.

Det passer ikke særlig godt med en moderne pædagogik, der forrest sætter professionelles lydhørhed for børns perspektiv, og som kan engagere sig legende og relationsskabende i børns fællesskaber.

Løsningen er ikke mere opkvalificering, men at vi afkræver politikerne investering i radikalt løftede bemandingsforhold i daginstitutionerne.

Danielle Mercier
Pædagog

Nej, her må begreberne “opbevarings- og bunkepasningspædagogik” desværre siges at være mere præcise. 

Med til denne udfordring om for få medarbejdere til for store børnegrupper, hører, at der faktisk er en omfattende mængde praktiske opgaver for, at hverdagen i en daginstitution kan hænge sammen, og som vi må gå fra vores kollega og børnegruppen for at klare.

Det handler om at hente og dække madvogne, bringe dem tilbage i køkkenet efter måltiderne og lukke institutionskøkken ned om eftermiddagen.

Det handler om af efterlade kollegaen alene med børnegruppen efter frokost for at vaske borde og feje gulve.

Ligeledes går vi fra kollega og børn for at fylde op med bleer, toiletpapir, skraldeposer, håndsæbe og papirhåndklæder. Vi går fra, for at ordne vasketøj, kommunikere mundtligt, telefonisk og digitalt med forældre.

Vi går fra, for at bestille materialer og varer, holder møder med samarbejdsparter, planlægge hvordan og hvem, som gør hvad til årets fester og forældremøder.

Dialogen virker afmonteret, respekten for vores uddannelse og indsigt ikke eksisterende. 

Danielle Mercier
Pædagog

Ikke et minut til kvalitetssikring 

Læg til disse praktiske opgaver, at der selvfølgelig også en faglig opgaveportefølje: Vi har brug for faglig sparring og tid til at reflektere over sidste ny viden og metoder.

Vi lægger planer for, hvordan vi sikrer alle børns trivsel og læring, hvilket betyder løbende måling af børn på flere parametre og udviklingsplaner på barn og børnegruppe.

At holde et fagligt niveau betyder dertil, at vi evaluerer på os selv, vores relations- og planlægnings- og udviklingskompetencer, og at vi løbende justerer på disse ved at afholde faglige møder, komme på kurser, har besøg af kommunens pædagogiske konsulenter og følger diverse udmeldinger fra forvaltning og politikere, for eksempel om at opgradere på institutionernes værdi- og faggrundlag.

Opremsningen er her for at gøre opmærksom på, at der heller ikke er sat et eneste minut af til denne faglige kvalitetssikring og udviklingsgaranti for børnene.

Vi tager af tiden og den i forvejen pressede bemanding, efterlader en kollega alene og sætter dermed børn i situationer, der har meget lidt med faglighed at gøre.

Lytter ikke til det professionelle på gulvet 

Set i det lys bliver jeg noget nedtrykt, da jeg erfarer, at et trecifret millionbeløb fra Lego Fonden er doneret til kompetenceløft i daginstitutionerne blandt andet med fokus på pædagogers legekompetencer.

Jeg nægter simpelthen at løfte armene, og jeg håber, at mange af mine kolleger nægter det samme. 

Der er altså noget helt galt, når de, der styrer danske daginstitutioner, ikke høre os professionelle på gulvet.

Danielle Mercier
Pædagog

For som jeg håber at have argumenteret, har pædagoger en stærk faglighed gennem tre et halvt års uddannelse og de faglighedskulturer, vi prøver at holde i live ude i daginstitutionerne.

Udfordringen er, at vi er så få omkring børnene, at vi må pakke fagligheden bort og bunkpasse.

Løsningen på det problem er ikke mere opkvalificering. Nej, løsningen er, at vi står sammen og afkræver politikerne investering i radikalt løftede bemandingsforhold i daginstitutionerne. 

Og må jeg i den anledning afslutte med, at den fest over Legos millioner, som KL, Fola, EVA, Playful Learning og pædagoguddannelsen har på LinkedIn lige nu, bekymrer mig:

Der er altså noget helt galt, når de, der styrer danske daginstitutioner, ikke hører os professionelle på gulvet, der nu i mange år har råbt om at ressourcer og ambitioner ikke følges ad.

Dialogen virker afmonteret, respekten for vores uddannelse og indsigt ikke eksisterende. 

Jeg håber, mit råb kan genstarte dialogen. Jeg og mine kolleger vil i hvert fald rigtig gerne tage den, vi brænder jo alle sammen for børnene!