Pensionsselskabet PBU har fået udpeget en ny formand af KL. Det skriver PBU i en pressemeddelelse.
Pensionsselskabet, der ejes af medlemmer og styres af arbejdsmarkedets parter, har siden 1. august haft Uffe Jensen til formand. Han er desuden borgmester i Odder Kommune.
"Jeg er glad for tilliden og går både energisk og ydmygt til opgaven med at bringe PBU videre. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med medlemmer, bestyrelse og administration om den vigtige opgave, som det er, at sikre gode pensioner til pædagogerne," siger Uffe Jensen.
Han lægger op til at bevare den kurs, der i 2018 gjorde PBU til årets pensionsselskab.
"Det stærke fundament skal vi bruge til fortsat at sikre høje afkast, lave omkostninger og relevans for medlemmerne."
Hos BUPL, som sammen med KL leder pensionsselskabet, ser man frem til samarbejdet.
"Vi har en langvarig tradition for et stærkt samarbejde i bestyrelsen, og vi ser i BUPL frem til samarbejdet med den nye formand og med forenede kræfter udleve de værdier, som PBU bygger så stærkt på," udtaler næstformand i PBU og medlem af forretningsudvalget i BUPL, Lasse Bjerg Jørgensen.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU


























