Forsker og direktør: Supermarkeder kan være nøglen til at få flere med handicap i arbejde

Vores forskning fra Aalborg Universitet konkluderer, at selvom mange arbejdsgivere udtrykker positive holdninger til at ansætte medarbejdere med handicap, fører det sjældent til faktiske ansættelser.

Det tyder på, at arbejdsgiverne er usikre og mangler viden om, hvordan inklusion kan realiseres i praksis, og det skaber en barriere for inklusion.

Dagligvarebutikker passer godt 

Dagligvarebutikker kan i den forbindelse spille en central rolle som naturlige offentlige mødesteder for mennesker med og uden handicap, som derved kan skabe mindre usikkerhed hos danskere såvel som hos arbejdsgivere.

Detailbranchen har allerede i en årrække taget socialt ansvar ved at have medarbejdere med kognitive handicaps ansat.

Cirka hver femte fleksjobvisiterede under den nye ordning er ansat i handelsbranchen. Danske initiativer som KLAPjob og Klar-til-Start understøtter også denne positive tendens.

Disse beskæftigelsesinitiativer fokuserer på at ansætte personer med handicap i netop detailhandlen, og viser gode resultater med høje fastholdelsesprocenter.

Noget tyder på, at der i dagligvarebutikker også hersker en særlig kultur, der er omfavnende og rummelig over for forskelligheder

Emilie Skyum-Jensen og Terje List
Ph.d. studerende, Københavns professionshøjskole og direktør, KFI Erhvervsdrivende Fond

Dertil kommer, at arbejdsopgaverne i dagligvarebutikker passer godt til mennesker med kognitive handicaps, men det er formentlig ikke hele forklaringen.

Noget tyder på, at der i dagligvarebutikker også hersker en særlig kultur, der er omfavnende og rummelig over for forskelligheder, men dette er ikke undersøgt.

Det er derfor denne kultur, det kommende ph.d.-projekt vil undersøge nærmere ved at besøge butikker, der allerede har ansat medarbejdere med kognitive handicaps.

Bidrage til ESG-rapportering

Formålet er at udvikle en inklusionsmetode, der kan overføres til øvrige brancher og ideelt set også anvendes af jobcentre.

Dette vil ikke blot sikre, at flere personer med handicap på sigt kommer i arbejde, men også bidrage til en mere bæredygtig arbejdsstyrke set i lyset af EU’s CSRD-lovgivning (Corporate Sustainability Reporting Directive), der fra 2024 har sat krav om, at danske virksomheder skal rapportere på ESG (Environmental, Social, Governance).

ESG handler nemlig ikke blot om klima og miljø, men også om social bæredygtighed, herunder at skabe plads til grupper, der ellers har været marginaliseret på arbejdsmarkedet.

Vores håb er, at vi kan identificere - og udbrede - de succesfulde inklusionsmetoder fra dagligvarehandlen og at dagligvarebutikker derfor kan blive nøglen til et mere mangfoldigt arbejdsmarked.