
Bulgariens tidligere præsident Rumen Radev står til en valgsejr i Bulgarien ved parlamentsvalget, der blev afholdt søndag.
Det skriver TV 2.
Efter 32 procent af stemmerne er talt op, viser de officielle valgresultater, at partiet Progressive Bulgarien, som Radev står i spidsen for, ser ud til at få 44 procent af stemmerne.
Dette vil give et absolut flertal på mindst 129 mandater af de 240 sæder i Bulgariens parlament.
Rumen Radev fratrådte som præsident i januar for at stille op til parlamentsvalget som kandidat til premierministerposten.
Han er tidligere jagerpilot og har blandt andet kritiseret militær støtte til Ukraine i krigen mod Rusland og dele af EU's politik.
Det konservative parti GERB, ledet af den tidligere premierminister Bojko Borisov, er Progressive Bulgariens største modstander.
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Redaktør: Venstre og Konservative har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti
























