Professor: En storfusion af LO og FTF kan hamle op med Finansministeriet

Arbejdsgiverne personificeret ved DI og Finansministeriet har opbygget så stor en styrke, at det nødvendiggør en fusion af LO og FTF. Simpelthen for fortsat i fremtiden at kunne hamle op med en stærkt centraliseret arbejdsgiverside.

Mislykkes fusionen, vil det indebære en svækkelse af arbejdstagersiden i nogle år fremefter og vil igangsætte interne konflikter både i LO, i FTF og mellem LO og FTF, som er svær at spå om på nuværende tidspunkt.

Ove Kaj Pedersen
Professor i arbejdsmarkedspolitik, CBS

Sådan lyder vurderingen fra professor i arbejdsmarkedspolitik på CBS, Ove Kaj Pedersen, som Altinget har talt med om værdigrundlaget i den mulige fusion mellem LO og FTF. En fusion, der skal tages endeligt stilling til 13. april, hvor de to organisationer træffer afgørelse om en mulig storfusion på to ekstraordinære kongresser.

Som det ser ud nu, står fagbevægelsen med svækket analytisk slagkraft sammenlignet med arbejdsgiversiden. Både i form af analytisk regnekraft, som er fordelt i mange forskellige sekretariater i forskellige fagforbund, men også i forhold til den offentlige debat og lobbyvirksomhed, lyder det fra Ove Kaj Pedersen.

“At få samlet ressourcerne for at opbygge en udadvendt analytisk kapacitet, som modsvarer modparten, er en af de største udfordringer, der løses ved fusionsdannelsen. Hvis altså fusionsdannelsen indebærer, at der internt i den nye fusion bliver samlet ressourcer i et sekretariat, der har kompetencer og kapacitet, der modsvarer arbejdsgiversiden,” forklarer Ove Kaj Pedersen.

Brug for større muskler
Det er altså arbejdsgiversidens styrke målt på volumenen af regnedrenge, kommunikationsevner i offentligheden og evnen til at præge den politiske dagsorden via lobbyarbejde, der nødvendiggør en storfusion.

“Arbejdsgiverne har samlet set opbygget akademiske kompetencer inden for huset, som har en sådan kvalitet og omfang, at den kan spille direkte op mod Finansministeriet eller EU-kommissionen,” siger Ove Kaj Pedersen.

“Det har fagbevægelsen ikke. Fagbevægelsen har masser af gode analytikere og sekretariatsmedarbejdere, men selve omfanget af opgaven og ressourcerne, der skal til for at spille op mod Finansministeriet, mangler de,” siger han.

Kendetegnende for fusionsgrundlaget er ifølge Ove Kaj Pedersen, at det nye fagforbund skal indtage en langt større politisk rolle. Og det er nødvendigt, hvis man skal hamle op med arbejdsgiversiden, lyder det fra professoren.

Et miniparti med 1,5 millioner medlemmer
Ender det med en storfusion, vil der være tale om en faglig gigantorganisation, der på mange måder minder om et politisk parti, forklarer Ove Kaj Pedersen.

Det skyldes blandt andet, at lederne vælges som politikere og ikke fagpolitikere, forklarer professoren. Og så skyldes det, at lederne i organisationen ifølge værdigrundlaget skal varetage medlemmernes interesser over for alle politiske partier, og ikke bare dem, som fagbevægelsen traditionelt har stærke bånd til. Det er det, Ove Kaj Pedersen betegner som “det eksemplariske ved fusionsdannelsen”.

“Det her er en fusionsdannelse, som udvider begrebet fagpolitik til at involvere velfærdspolitik. Det betyder, at det er en faglig organisation, der træder frem som en ny type af politisk organisation, som har hele samfundsudviklingen som sin målsætning og som har hele af paletten af forskellige politikker som sit formål og ikke bare løn og overenskomster,” siger han.

Ove Kaj Pedersen vil dog hellere betegne den potentielt nye faglige organisation som en organisation, der “overskrider grænsen mellem et politisk parti og en faglig organisation”. Det skyldes, at den nye organisation påtager sig et langt større samfundsansvar end tidligere, siger han.

“Når man vil styrke arbejdstagerne som medlemmer med den udvidede dagsorden, der er i den nye organisation, så er det jo for at styrke lønmodtagerne i det hele taget i den danske samfundsmodel,” siger han.

“Enhver nervøsitet er berettiget”
At den potentielt nye store faglige organisation kan minde om et politisk parti, betyder også, at muligheden for fløjkrige og interne uenigheder kan opstå.

Allerede inden fusionen har modstandere af fusionen som eksempelvis 3F udtrykt bekymring for, at en sammenlægning vil betyde, at de ufaglærte medlemmer vil blive overset til fordel for andre organisationers medlemmer med et højere uddannelsesniveau. Også Blik- og Rørarbejderforbundet anbefaler et nej til fusionen og stiller sig bekymrende over for udsigten til at kunne blive overset blandt de store forbund, siger de blandt andet til avisen.dk.

Er nervøsiteten for at blive overset i en organisation med 1,5 millioner medlemmer, som blandt andet Blik- og Rørarbejderforbundet giver udtryk for, ikke berettiget?

“Enhver nervøsitet er berettiget. Men de har jo stadig mulighed for og en forpligtelse til at fremføre sine interesser internt i en ny organisation og kæmpe ihærdigt for at blive repræsenteret gennem den nye organisation,” siger Ove Kaj Pedersen.

“Mit overordnede indtryk efter jeg har læst om fordelingen af repræsentantskabet er, at der er tænkt en minoritetsbeskyttelse ind. Derefter er det op til de små forbund at kæmpe hver eneste dag i organisationen for deres medlemmers interesser,” siger han.

Men også set i forhold til interne uenigheder mellem fagforbundene ser professor Ove Kaj Pedersen en fordel ved fusionen. For samler man de forskellige modsætninger i en stor faglig organisation, kan uenighederne ordnes internt og på den måde undgår man at svække de fælles interesser udadtil.

Fordel, at uenigheder håndteres internt
En anden fordel ved at fusionere LO og FTF til ét stort fagforbund med cirka 1,5 millioner medlemmer er nemlig, at de politiske uenigheder mellem fagforbundene kan håndteres internt og på den måde ikke spolerer fagbevægelsens forhandlingsmuligheder udadtil.

“Formålet med en fusion er at samle alle disse konflikter, så de kan håndteres internt og dermed ikke svækker organisationen udadtil. Derfor skal man ikke tro, at en fusion løser alle problemer, men den samler konflikterne inden for murene og giver dem muligheden for at håndtere uenighederne indadtil, så det ikke svækker arbejdstagerne udadtil,” siger Ove Kaj Pedersen.

Er det et problem for fagbevægelsen nu, som du ser det?

“Ja, det er det i det øjeblik, at der er så mange opsplittede forbund, overenskomstpartnere og så mange sekretariater, som åbenlyst spiller ude i offentligheden, men med begrænsede ressourcer allesammen, hvor det ikke nødvendigvis er koordineret på forhånd, hvad de siger og gør,” siger han.

“Det betyder, at der er flere eksempler på, at de træder sig selv over tæerne udadtil, og at de i deres lobbyvirksomhed gør det samme. Her kommer man til at spille interessemodsætninger op til politikerne, som politikerne bagefter får lov til at vælge imellem,” lyder det.

Hvad bliver konsekvensen, hvis fusionen mislykkes?

“Det vil indebære en svækkelse af arbejdstagersiden i nogle år fremefter og vil igangsætte interne konflikter både i LO, i FTF og mellem LO og FTF, som er svær at spå om på nuværende tidspunkt,” siger Ove Kaj Pedersen.

Mislykkes fusionen, vil det dog ifølge Ove Kaj Pedersen ikke betyde, at tankegangen bag fusionen lægges helt på hylden.

“Der vil alligevel ske en centralisering, men af mere uformel karakter. Der sker også en koordination af mere uformel karakter. Fagbevægelsen skal nok overleve, men den vil blive svækket af en manglende fusionsdannelse,” siger han.