Professor stiller skarpt på frivilliges indtog i kommunerne

Hvad sker der, når frivillige bliver inviteret indenfor i det kommunale maskinrum på plejehjem, skoler og biblioteker?

Det ved vi alt for lidt om, mener Bjarne Ibsen, der er professor på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Og Nordea-fonden ser ud til at være enig med én af landets førende forskere i civilsamfundet. Fonden har nemlig bevilget fire millioner kroner til, at han sammen med et hold kollegaer kan se nærmere på fænomenet.

Forskningsprojektet hedder “Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor” og finansieres udover Nordea-fonden via tre millioner kroner fra fire kommuner og det boligsociale område i Århus.

“I stort set alle kommuner eksperimenteres der med samarbejde med frivillige. Og der er store forventninger til, at vi via frivilligheden kan komme til at løfte i flok, fremme velfærd og skabe øget medborgerskab. Virkeligheden er bare, at vi ved meget lidt om, hvordan det i praksis fungerer,” siger Bjarne Ibsen.

“Misforstå mig ikke. Jeg er en stor fortaler for eksperimenter. Men de giver først for alvor mening, hvis man ser grundigt på dem, undersøger dem og dermed finder ud af, hvad man kan lære af dem.”

Der er ikke noget nyt i, at kommuner samarbejder med civilsamfundet. Ibsen fremhæver arbejdsdelingen inden for kultur- og fritidsområdet, hvor kommunerne giver pengene, og frivillige står for selve aktiviteten som fodbold eller organisering af spejderaktiviteter.

Men det er ny udvikling, at civilsamfundet inviteres ind i den kommunale hjertekule og løser opgaver inden for det, politikerne i øjeblikket betegner som “kernevelfærden”.

“Frivillige går med ind på skolen og plejehjemmet og er med i varetagelsen af nogle grønne områder, og det er en anden samarbejdsform. Og jeg kan ikke her og nu pege på fordele og ulemper ved de forskellige samarbejdsformer. Men jeg kan bare konstatere, at det er underbelyst, og det er det, vi vil forsøge at rette op på med det her projekt,” siger Bjarne Ibsen.

Vil studere 20 cases
Det er imidlertid ikke nogen nem forskningsmæssig opgave, Ibsen og Co. skal løse, når genstandsfeltet er noget så blødt som frivillighed. Derfor forventer man ikke at kunne finde alle svarene.

“Jeg går ikke nødvendigvis efter den forkætrede evidens, for det kan være svært på det område. For hvad er det så, man måler på?,” siger Bjarne Ibsen.

Man er derfor blevet enige om, at undersøgelsen primært skal være et tre-årigt case-studie af 20 forskellige samarbejder med civilsamfundet i de fire kommuner, som støtter projektet.

Her skal forskerne være fluen på væggen, når Ældresagen er med til et møde på plejecentret, eller lave kvalitative interview med den frivillige på biblioteket. Og man går til opgaven med åbent sind.

“Forskningsprojektet har en karaktér, hvor vi ikke på forhånd kan sige, at det lige præcis er de her udvalgte elementer, vi vil kigge nærmere på. Vi har nok nogle anelser, men dybest set går vi til det på den måde, at vi identificerer problemstillingerne, og så prøver vi at forfølge dem efterfølgende, siger Bjarne Ibsen”

Professoren anerkender, han ikke nødvendigvis gør det nemt for sig selv ved at være på så usikker grund ved projektstart.

“Det er omfangsrigt og kompliceret, men jeg mener som sådan, at det er en tilgang, jeg står ved. Det her er et forskningsområde, som er i sin vorden, og i den fase mener jeg, den her tilgang er den helt rigtige,” siger han.

Selvom forskerne først vil blive konkrete på problemerne, når de kommer ud i virkeligheden, løfter Ibsen alligevel sløret for nogle af sine tanker inden projektstart. Blandt andet tror han, at sundhedsprofessionelle er mere skeptiske over for den frivillige håndsrækning end kollegaer i socialforvaltningen.

“Inden for sundhedsområdet er det mere almindeligt, at man opererer med begreber som evidens, og at man har en fælles forståelse af, at den her behandlingsform virker, og den her virker ikke. Men det er langt vanskeligere på socialområdet at sige, at en bestemt tilgang er den eneste rigtige. Derfor tror jeg, man vil se, at de socialfagligt ansatte vil være mere åbne over for frivillige. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det blot er en hypotese,” siger Bjarne Ibsen.

Bliver ikke i elfenbenstårnet
Men uanset, om fornemmelsen viser sig at holde stik, vil forskerne utvivlsomt støde på eksempler, hvor samarbejdet mellem kommunalt ansatte og frivillige skaber gnidninger. Og det vil man være åben omkring.

“I alt for meget af det, der bliver kommunikeret ud omkring kommunale samarbejder med frivillige, pakker man det ind, hvis der er problemer. Og den gode proces bliver fremhævet. Der bør vi være skarpe og ærlige, hvis vi vurderer, at et projekt er kørt helt af sporet.”

Og identificerer forskerne problemer i en af deres cases, vil de ikke putte med informationen frem til 2018.

“Det er ikke sådan, at vi om tre år kravler ned fra elfenbenstårnet, og så kommer vi og fortæller de overraskede politikere og folk fra kommunen, at det her dur, og det her dur ikke. Vi vil fortløbende have dialog, hvor vi fremlægger vores iagttagelser og refleksioner.”

De kommuner, som deltager i forsøget, kommer til at bruge en del ressourcer på samarbejdet. Og det skal belønnes, mener Bjarne Ibsen.

“Vi synes, at når vi nu går ud og forstyrrer dem i deres praksis, så har vi også en forpligtigelse til at lægge tingene frem, så de kan arbejde med at udvikle dem,” siger han.