Søren CarøeRådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet genvælger frontfigurer
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet har valgt at holde fast i sine frontfigurer. Formand Søren Carøe og næstforkvinde Anette Lykke Jensen fortsætter dermed som rådets topledelse og medlemmer af rådets bestyrelse.
Det oplyser Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet til Altinget.
Formandsduoen får selskab i bestyrelsen af Anne Kirk, Susanne Bjørn Leire og Steen Christensen.
Søren Carøe er derudover direktør i Strategisk Netværk, formand for Veteranindsatsens styregruppe samt beskikket censor ved de samfundsvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og CBS.
Han er uddannet cand.scient.pol. og phil. og kan trække på 25 års professionel erfaring med projektledelse og har tidligere været kommunaldirektør samt administrerende direktør i en erhvervsorganisation.
Anette Lykke Jensen fortsætter som næstforkvindepost i rådet sideløbende med at være chefkonsulent ved Tietgen KompetenceCenter og assisterende projektleder i Veteranindsatsen.
Anette Lykke Jensen er uddannet cand.mag. i filosofi og nordisk fra Syddansk Universitet og har en HRM i Kommunikation og Ledelse fra Handelshøjskolecentret og UCL.
Omtalte personer
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU



























