Bliv abonnent
Annonce
Om  
Susanne Bjerre Mortensen

Rambøll henter erfaren HR-chef

30. november 2017 kl. 08.48

Susanne Bjerre Mortensen starter som ny HR-direktør i Rambøll d. 1. december. 

Det skriver Børsen. 

Bjerre Mortensen kommer fra konsulentvirksomheden Accenture. Her har hun i de seneste 12 år arbejdet i forskellige HR-stillinger, senest som chef for deres nordiske operationelle organisation. 

Foruden den ekstensive erfaring inden for HR bringer Bjerre Mortensen et internationalt perspektiv med sig. Hun var således chef for Accentures HR-afdeling i Mellemøsten og Nordafrika fra 2013 til 2017, udstationeret i Abu Dhabi, hvor hun blandt andet arbejdede med at øge Accentures kvindelige arbejdsstyrke. 

"At få en profitabel forretning bygget op i Mellemøsten med markante, tocifrede vækstrater og at få medarbejdere fra 40 forskellige nationaliteter til at bidrage til den rejse var en stor opgave, og det var fantastisk spændende", siger hun ifølge Børsen om sin tid i Mellemøsten.

Det er da også blandt andet det internationale, der bliver lagt vægt på, når hun fortæller om sin nye stilling:

"Rambøll er på en utrolig spændende international vækst- og organisationsrejse, og de ting, jeg gør, passer godt til, hvor Rambøll er, og hvor de skal hen. Omvendt tror jeg også, jeg kan udvikle mig meget ved at være i Rambøll", udtaler hun ifølge Børsen. 

Bjerre Mortensen er uddannet med en kandidatgrad i statskundskab fra Aarhus Universitet i 2001 og har siden suppleret med kurser og seminarer i ansættelseslovgivning og HR-ledelse. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026