Kommentar af 
Jakob Elkjær

Afskaffelse af seniorpension er en opskrift på valgnederlag

SVM-regeringens planer om de facto at afskaffe seniorpensionen bliver en større tabersag end store bededag. Den blå pensionsordning er nemlig i praksis både bedre og mere populær end den røde Arne-pension, skriver Jakob Elkjær.

Bryggeriarbejder Arne Juhl fik opkaldt S-regeringens Arne-pension efter sig. SVM-regeringen vil slå den og seniorpensionen sammen til en ny ordning, Arne Plus. Det bliver en tabersag, skriver Jakob Elkjær.
Bryggeriarbejder Arne Juhl fik opkaldt S-regeringens Arne-pension efter sig. SVM-regeringen vil slå den og seniorpensionen sammen til en ny ordning, Arne Plus. Det bliver en tabersag, skriver Jakob Elkjær.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jakob Elkjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

SVM-regeringens planer om at afskaffe den populære seniorpension og bevare den tynde kop spin-te ved navn Arne-pension vil frem til næste valg blive en kæmpe tabersag for både regeringen og fagbevægelsen.  

Det skyldes, at den røde Arne-pension i praksis er en meget dårligere ordning for nedslidte lønmodtagere end de blå partiers afværgeordning ved navn seniorpension. 

Et faktum, som hverken Socialdemokraterne eller fagbevægelsen har været i stand til at indrømme, fordi de er fanget i deres eget Arne-spin. 

Det er der en forklaring på, og den kræver, at vi går tilbage til 2019. 

Bryggeriarbejder Arne Juhl havde fået fjernet noget af venstre lunge på grund af kræft, og han havde fået udskiftet knæet efter mere end 40 aktive år på arbejdsmarkedet. Så arbejdsevnen var ikke i top. Skulle Arne slide, til han var 67? 

Nej. Han gik lige i hjertet på danskerne, så statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) gav ham et stort kram og lovede ham en værdig tilbagetrækning – Socialdemokraternes mest markante mærkesag op til valget. 

I 2019 var uligheden steget i mere end 30 år i streg, og skiftende regeringer inklusive Helle Thornings S-regering havde skubbet på den udvikling med udhuling af dagpengene med videre. Hertil kom, at pensionsalderen hele tiden blev sat op.

23.851 gik sidste år på seniorpension, mens kun 10.696 gik på Arne-pension. De danskere, der spiser smertestillende piller for at komme igennem arbejdsdagen, har stemt med fødderne, og de vil have seniorpension.

Jakob Elkjær
Journalist

Nu skulle det være slut med at gå "reformamok", lovede Mette Frederiksen. 

Med forslaget om Arne-pension vedkendte Socialdemokraterne sig, at der er forskelle i Danmark, klasseforskelle. Retten skulle være forbeholdt dem med mange år på arbejdsmarkedet – mennesker som var mere slidt end eksempelvis akademikere – og som ikke ville kunne klare en pensionsalder på 67 år.

Specielt de ufaglærtes fagforening 3F havde kæmpet for sagen og kunne henvise til dramatiske tal fra produktionsdanmark, som viste, at 67,5 procent af medlemmerne i alderen 40-59 år havde taget smertestillende inden for det seneste år for at kunne passe deres arbejde. 

Daværende statsminister Lars Løkke (V) havde fået en alvorlig udfordring. Ikke mindst, fordi Dansk Folkeparti truede med at skabe flertal uden om regeringen. 

Så den politiske håndværker Løkke fandt vupti på det blå svar på Arne-pension; seniorpension. Et blåt flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale lavede en aftale i maj 2019. 

Hvis en borger kunne få en læges ord for, at man ikke kunne arbejde mere end 15 timer om ugen, så ville man fremover kunne gå på pension op til seks år før pensionsalderen med en ydelse på 19.738 kroner efter 2023-niveau om måneden.

Læs også

Først efter valget i 2019 tilsluttede Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten sig aftalen.

Men Socialdemokraterne fremturede også og sagde, at seniorpension slet ikke var nok, fordi den ikke var en rettighed på baggrund af antal arbejdsår. Og i 2020 vedtog de røde partier så Arne-pension sammen med Dansk Folkeparti. 

Her kunne man få 14.008 kroner efter 2023-niveau om måneden i ydelse før skat i tre år, hvis man kunne bevise, at man havde arbejdet mere end 44 år. Før skat – vel at mærke.  

De, der kan leve af det, må gerne række hånden i vejret. 

Socialdemokratiet havde vundet valget, men tabt slaget til regnedrengene i Finansministeriet – som havde blikket stift rettet mod arbejdsudbuddet. Arne blev prisgivet, men nu kunne partiet sætte hak ved det valgløfte. Og socialdemokraterne i fagbevægelsen klappede pligtskyldigt. 

Det er de to ordninger, som SVM-regeringen nu vil slå sammen. Regeringen kalder den nye ordning for Arne Plus, fordi de vil smide 1.000 kroner om måneden oven i Arne-pensionen.  

Men i realiteten er det seniorpension minus målt på økonomisk dækning, som falder med næsten 5000 kroner fra 19.738 kroner i seniorpension til 15.000 kroner i den nye Arne Plus – samtidig med at perioden skæres med tre år. 

Seniorpension skal kort sagt være lige så ringe som Arne-pension.

Der er helt enkelt ikke nogen, som foretrækker Arne-pension, medmindre de er tvunget.

Jakob Elkjær
Journalist

Liberal Alliance og De Konservative, der var med til at stemme for seniorpension, overvejer nu at blokere for ændringer i denne valgperiode. Og så står de som de partier, der i praksis vil hjælpe nedslidte danske lønmodtagere mest. 

Så uanset hvordan man vender og drejer det, har Socialdemokratiet med regeringsgrundlaget smidt deres – og fagbevægelsen – stærkeste mærkesag ud med badevandet. 

Lad os kigge på søgningen til de to ordninger.

23.851 gik sidste år på seniorpension, mens kun 10.696 gik på Arne-pension. De danskere, der spiser smertestillende piller for at komme igennem arbejdsdagen, har stemt med fødderne, og de vil have seniorpension. 

Frem mod valget vil medierne være fyldt med fortællinger om danskere som Kirsten Kjær, der har fået seniorpension. Efter 29 år som dagplejer er hendes hænder så slidte, at hun ifølge en læge ikke er i stand til at skifte ble på børnene.

Læs også

"Jeg er ikke tilmeldt efterlønnen, og det havde varet endnu et par år, før jeg kunne søge Arne-pension. Seniorpensionen var altså min eneste mulighed for at stoppe nu uden bekymringer," fortæller Kirsten Kjær til FOA's fagblad. 

Der er helt enkelt ikke nogen, som foretrækker Arne-pension, medmindre de er tvunget. Samtidig ved vi fra alle målinger, at en rimelig mulighed for tidlig tilbagetrækning er afgørende for vælgerne. 

Det er ikke bare et kæmpe problem for Socialdemokratiet, men også for fagbevægelsen, hvor man har ført kampagner for bevarelse af Arne-pension – og kun Arne-pension. 

Da regeringsgrundlaget blev lagt frem, faldt man for sit eget spin. Eksempelvis skrev 3F's formand, Henning Overgaard: "Venner! Den nye regering har tilgodeset fem ud af fem ønsker fra 3F. Det er saftsuseme vigtigt!" 

Og så nævnte Henning Overgaard som det første punkt, at regeringen fastholdt Arne-pensionen – og forbigik den kraftige forringelse for hans medlemmer, som fjernelse af seniorpension vil være. 

Siden har Henning Overgaard selvfølgelig været ude med kraftig kritik. En fagboss kan ikke i længden prioritere partiet over lønmodtagerne, uden at det koster på troværdigheden. Alene af den grund kan Socialdemokratiet se frem til en valgkamp uden rigtige venner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Elkjær

Pressechef, Aalborg Universitet
journalist (DJH 1996)

Henning Overgaard

Forbundsformand, 3F, formand, Pensiondanmark
lager- og transportarbejder

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)









0:000:00