S-borgmestre vil gå længere end regeringen for at fravælge virksomheder i skattely

Regeringen vil gøre det muligt at udelukke leverandører fra skattelylande, når det offentlige køber ind. Men regeringens forslag er alt for snævert og vil reelt ikke have nogen effekt, lyder det fra borgmestre og organisationer, der kræver skærpede krav.

Aarhus' socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard vil sammen med sine part- og borgmesterkollegaer i Odense og Albertslund have regeringen til at skærpe udbudslovens muligheder for at kunne fra udelukke virksomheder i skattely fra offentlige udbud.
Aarhus' socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard vil sammen med sine part- og borgmesterkollegaer i Odense og Albertslund have regeringen til at skærpe udbudslovens muligheder for at kunne fra udelukke virksomheder i skattely fra offentlige udbud.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Kommuner og andre offentlige myndigheder skal ikke sende danske skattekroner videre til skattelylande, når de køber varer og ydelser hos private leverandører.

Det mener regeringen, der med et nyligt forslag til en revision af udbudsloven lægger op til at udelukke virksomheder fra at byde ind på offentlige udbud, hvis de er forankret i et af de ni lande på EU’s liste over skattely.

Men ifølge flere socialdemokratiske storby-borgmestre og organisationer er regeringens forslag langt fra vidtgående nok til at gøre nogen forskel i forhold til reelle skattely-problematikker.

”Vi vil gerne have bedre værktøjer til at undgå, at vi entrerer med selskaber, som enten har meget aggressiv skatteplanlægning eller som er i decideret skattely. Det ønsker vi bedst muligt vilkår for,” siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus Kommune.

Han har sammen med sine borgmesterkollegaer i Odense og Albertslund, Peter Rahbæk-Juel (S) og Steen Christiansen (S), skrevet under på en opfordring til Erhvervsminister Simon Kollerup (S) om at skærpe det nye skattelykrav i udbudsloven.

"Får ingen betydning"

Regeringens forslag indebærer, at det som udgangspunkt kun er virksomheder, der er ”etableret” i et af de ni lande på EU’s skattelyliste, der kan udelukkes.

Læs også

Hvis den endelige lovtekst ender sådan, så vil det være et rent slag i luften, lyder det fra NGO’en Oxfam Ibis, der initiativtager til brevet til ministeren.

”Det er en ekstrem restriktiv måde at se på det. Og når det er så snævert, risikerer det ikke at få nogen som helst betydning, og det er enormt ærgerligt, for det er området for vigtigt til,” siger Christian Hallum, der er skattespecialist i Oxfam Ibis.

Fakta

EU's skattely-liste


EU-Rådet har vedtaget en liste over lande af 'ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner' , der ikke overholder internationale skattestandarder og ikke har accepteret at arbejde for større transparens i forhold til skattespørgsmål.

Listen fungerer ikke som en egentlig sortliste, men udpeger de lande, som hverken er transparente, fair eller arbejder for at bekæmpe skadelige foranstaltninger på skatteområdet. 

Aktuelt er følgende ni lande/jurisdiktioner på listen:

  • Amerikansk Samoa
  • Fiji
  • Guam
  • Palau
  • Panama
  • Samoa
  • Trinidad og Tobago
  • De Amerikanske Jomfruøer
  • Vanuatu

Kilde: Det Europæiske Råd

Han peger på, at erhvervsminister Simon Kollerup selv i et svar til Folketinget skriver, at der i hvert fald siden 2015 ikke er en eneste dansk myndighed, som har indgået kontrakt med virksomheder, der operer fra et land på EU’s skattelyliste.

Problemet med regeringens model er ifølge Christian Hallum, at det på den ene side ikke gør det muligt at fravælge virksomheder, som måske nok er etableret i Danmark eller et andet EU-land, men som gennem sin ejerskabsstruktur kan kanalisere penge til skattely.

Cayman øerne, Bermuda og Jersey er ikke på EU's liste

Christian Hallum peger samtidig på, at EU’s skattelyliste ikke medtager de lande og jurisdiktioner, som udgør det største problem, når man taler om skattely.

”Listen rammer forkert og er ikke nogen reel skattelyliste. Den mangler ikke bare famøse skattely som Cayman Øerne, Bermuda og De Britiske Jomfruøer. Men jo også de europæiske lande, som vi ved nogle af de store multinationale selskaber bruger til at føre deres overskud ud af Danmark,” siger han.

Derfor mener Oxfam Ibis og de kritiske borgmestre, at der ikke kun er behov for at have flere lande og jurisdiktioner med på udelukkelseslisten.

Men også at skabe gennemsigtighed i virksomhedernes ejerskabsstruktur, og gøre det er muligt at udelukke virksomheder, hvis ejere er forankret i et skattely.

”Vi er nødt til at have den information, som skal til for at kunne lave en vurdering på et objektivt og ordentligt grundlag. Vi kan ikke som offentlig myndighed tillades os at dømme nogen ude, hvis der ikke er et ordentligt grundlag for det og nogle lovgivningsmæssige rammer, som gør det muligt,” siger Jacob Bundsgaard fra Aarhus Kommune.

Krav til regeringen

Det vil borgmestre og organisationer have skærpet

  1. Skattelykravet bør udvides, så̊ det gælder over for flere lande end de, der er på EU’s sortliste over skattely. Desuden bør det udvides, så̊ det gælder for hele koncernen bag det bydende selskab.

  2. Der bør indføres krav om åbenhed over reelle ejere blandt leverandører. Dansk lovgivning sikrer i dag kun åbenhed for reelle ejere, som ejer 25 procent eller mere af en virksomhed. Denne ejergrænse skal reduceres eller helt fjernes for leverandører.

  3. Udbudsloven bør indeholde tiltag, der fremmer åbenhed, eksempelvis ved at kræve, at store leverandører offentligt redegør for en eventuel tilstedeværelse i skattely, samt fremlægger offentligt land-for-land-regnskab.

Læs hele brevet her.


Kilde: Brev til erhvervsministeren fra borgmestre, FOA og Oxfam Ibis

FOA: Velfærdspenge skal ikke i skattely

I fagbevægelsen omtaler blandt andet hovedorganisationen FH ’aggressiv’ skatteplanlægning og skattely som velfærdstyveri. En opfattelse man deler hos FOA, der er medafsender på brevet til Simon Kollerup om at gå hårdere til værks over for den slags.

”Det er jo bare helt principielt vigtigt at få slået fast og sikret, at når man som offentlig myndighed køber ind for fællesskabets penge, så skal de penge ikke risikerer at forsvinde i skattely. Det er ikke fair, og stritter både til højre og til venstre,” siger Thomas Enghausen, der er næstformand for FOA.

Altinget beskrev sidste år, hvordan flere af de største velfærdskoncerner i Danmark er helt eller delvist ejet af kapitalfonde, der er placeret i skattely.

Det gælder virksomheder som Altiden, Aleris og Olivia Danmark, der tilsammen fakturerede danske kommuner og regioner for et milliardbeløb alene i 2019.

Men også at der var tale om steder som Guernsey og Jersey i Europa, hvor der hverken skal betales selskabsskat eller skat af kapitalgevinster, men som alligevel ikke optræder på EU’s liste over skattely.

Læs også

Holland går længere

Hos Oxfam Ibis mener man ikke, at der er noget til hinder for, at Danmark kan fastlægge egne om mere vidtgående juridiske krav til, hvad der definerer et skattely, end det, der ligger til grund for EU’s liste.

”Der er flere lande og også medlemsstater i EU, som bruger en liste, hvor de i tillæg til EU’s liste også bruger nogle nationale kriterier. Så man kunne godt supplere EU’s liste med et krav om, at eksempelvis en særlig lav selskabsskat også skal sortlistes,” siger Christian Hallum.

Han peger på, at et land som Holland har valgt at betragte lande med en selskabsskat på under ni procent som problematiske.

På Christiansborg mener SF’s erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen, at regeringens skattely-model er decideret håbløs.

”Forslaget er intet værd, når der står, at der skal være tale om selskaber, der er direkte ejet i skattely. Hele idéen med skattely-konstruktioner er jo, at de er ejet gennem flere led for til sidst at ende på eksempelvis Cayman Øerne,” siger hun.

Kunne godt lade sig gøre med hjælpepakker

Regeringen forpligtiger sig med sit lovforslaget til ”at undersøge”, om det også inden for EU-retten er muligt at udelukke virksomheder, som ”ultimativt” er ejet af et selskab eller en person, der opererer fra et land på EU skattelyliste.

Men at det er muligt, burde regeringen ifølge Lisbet Bech-Nielsen allerede nu være helt afklaret med.

Hun peger på, at EU-Kommissionen i sommeren 2020 gjorde det klart, at man i forbindelse med udbetalingen af de mange milliarder kroner store coronahjælpepakker skulle undgå skattely-virksomheder.

Herunder også dem, der er forankret i skattely gennem indirekte ejerskab.

Det har været en total farce.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Erhvervsordfører

Og at det efterfølgende også gennem den dialog, Skatteministeriet har haft med Kommissionen, står klart, at det som udgangspunkt ikke kun gælder for hjælpepakkerne, men også brugen af skattemidler mere generelt.

”Kommissionen har meget tydeligt og i et umisforståeligt sprog gjort det klart, at ifølge EU-lovgivning må man godt tage højde for indirekte ejerskab. Alligevel er Skatteministeriet blevet ved med at vende tilbage med, at det tror de ikke kan lade sig gøre. Det har været en total farce,” siger hun.

V: Fin ide, men Danmark skal ikke gå solo

Hos Venstre støtter erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen også op om at udelukke virksomheder i skattelylande fra at deltage i offentlige udbud. Men det skal kun skrives ind i udbudsloven, hvis det ikke allerede er muligt.

”Det er problematisk, hvis der laves udbud, hvor pengene ender med at blive kørt uden om statskassen, hvad end det er herhjemme eller i et andet ordentligt samfund. Så at man strammer i forhold til skattely, er helt fair, hvis man da ikke allerede har den mulighed,” siger Torsten Schack Pedersen.

Han mener dog ikke, at Danmark skal fravige EU’s skattelyliste.

”Det er fornuftigt at bruge EU’s liste, og at vi ikke begynder at opfinde vores egne definitioner. Den liste har vist sig at være ret effektivt, fordi alene truslen om at komme på den har fået en del lande til at ændre både opførsel og lovgivning til det bedre,” siger Torsten Schack Pedersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Torsten Schack Pedersen

MF (V)
HH (Nordvestjysk Handelsgymnasium 1995), cand.polit. (Københavns Uni. 2004)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

0:000:00