S laver bred aftale om opkvalificering til 100 millioner kroner

OPKVALIFICERING: Bred politisk aftale giver kunstigt åndedræt til jobrotationsordningen og sikrer kontanthjælpsmodtagere adgang til erhvervsrettede kurser. Regeringen har parkeret ønske om højere dagpengesats under uddannelse til senere reform.

Flere ufaglærte skal tage springet til faglært.

Sådan lyder ambitionen bag en ny politisk aftale, som blev præsenteret i Beskæftigelsesministeriet torsdag.

Et bredt flertal bestående af regeringen, Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er enige om seks initiativer til en samlet værdi af 102 millioner kroner, som i 2019 og 2020 skal opkvalificere arbejdsstyrken og sikre danske virksomheder adgang til faglært arbejdskraft.

"Jeg er glad for, at vi har lavet en bred aftale, som sikrer, at flere af dem med mindst uddannelse kan få et kompetenceløft og for eksempel tage springet fra ufaglært til faglært. Denne pakke er første skridt, for vi kan desværre se, at alt for få ledige uddanner sig," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Genopliver jobrotation
Partierne er blandt andet enige om at sætte skub i jobrotationsordningen, som ellers nærmest er gået i dvale på grund af skærpede dokumentationskrav, som blev indført for at forhindre misbrug af ordningen.

Det skal ske med 20 millioner kroner, selvom regeringen havde foreslået at bruge 30 millioner kroner på det formål.

Venstre erkender, at det er her, de er gået mest på kompromis.

"Vi er ikke sikre på, at jobrotation er det rigtige værktøj til at få ledige i gang. Og jobrotation med lange forløb har jeg også svært ved at tro på. Men nu prøver vi det af, og det har været et stort ønske for regeringen og DF," siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Dansk Folkeparti fremhæver tværtimod de ekstra penge til jobrotation som det bedste ved aftalen.

"Med jobrotationen kan ledige komme ud i en virksomhed og vise, hvad de duer til, og ad den vej få fodfæste på arbejdsmarkedet," siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, som er tryg ved, at der er lukket effektivt ned for tidligere tiders misbrugsfidus.

Rester fra beskæftigelsesreformen
Pengene bag aftalen stammer fra to ubrugte midler i to uddannelsespuljer, som udspringer af beskæftigelsesreformen, som SR-regeringen lavede med V, K og DF i 2014.

Forhandlingsforløbet blev startet af Troels Lund Poulsen (V) i efteråret 2018. Her indgik forligskredsen bag beskæftigelsesreformen den første aftale om opkvalificering, finansieret af 100 millioner i ubrugte midler fra uddannelsespuljerne, og indledte derefter nye forhandlinger om yderligere udnyttelse af puljemidlerne.

Med aftalen gives der også mulighed for, at ledige kan gennemføre grundforløbet på en erhvervsuddannelse på dagpenge eller kontanthjælp. På den måde håber forligspartierne at bane vej for flere voksenlærlinge, fordi mange virksomheder efterspørger, at den ledige har et grundforløb, før de starter som voksenlærling.

Derudover afsættes der med aftalen 30 millioner kroner til at sidestille kontanthjælpsmodtagere med dagpengemodtagere, så de nu får mulighed for at tage korte erhvervsrettede kurser, hvis der er gode muligheder for at komme i job efterfølgende.

Til gengæld har regeringen måttet droppe ønsket om en pulje til rekruttering af faglært arbejdskraft fra andre europæiske lande.

S vil skrue dagpengetakst op under uddannelse
Mens Troels Lund Poulsen (V) sad for bordenden, gik der sejtræk i forhandlingerne, fordi S stillede krav om, at ledige under uddannelse skulle have mere i dagpenge.

Det er dog stadig en målsætning for Socialdemokratiet, selvom forslaget ikke indgik i regeringens udspil, siger Peter Hummelgaard.

"Socialdemokratiet har stadig den målsætning at bruge dagpengesatsen til at motivere ufaglærte og ledige til uddannelse. Det arbejder vi videre med. Men det har ikke været relevant at tage med i denne her pakke, for det er midler, der skal bruges inden 1. januar. Og som vi melder ud til kommunerne," siger ministeren.

Det vil dog uden tvivl indgå i den opkvalificeringsreform, som regeringen har ambitioner om at lave, understreger Peter Hummelgaard.

"Vi mener stadig, det er relevant at hæve dagpengesatsen for ufaglærte under uddannelse, men vi mener ikke, det bør spille en rolle i denne her aftale," siger han.

V efterlyser jobvækst
Ifølge Peter Hummelgaard er aftalen om opkvalificering udtryk for en ny kurs i beskæftigelsespolitikken, fordi den gør op med et ensidigt fokus på arbejdsudbud.

Det er Hans Andersen fra Venstre dog ikke helt enig i.

"Kursen er fuldstændig på linje med kursen fra den tidligere regering. Der er ikke noget nyt under solen. Vi fokuserer den yderligere på de mangelområder, hvor vi kan konstatere, at der er jobs," siger han.

Ifølge Venstre gør aftalen ikke noget for at skabe vækst og jobs.

"Regeringen har ikke stillet ét eneste forslag til at få øget væksten og skabt flere jobs. Og hvis væksten aftager, vil endnu flere ledige stille sig op i køen. Så vi har brug for flere initiativer, og det efterlyser jeg generelt fra regeringen," siger Hans Andersen.

Peter Hummelgaard medgiver, at aftalen ikke løser hele problemet.

"Vores forhåbning er, at det kan hjælpe noget på vej. Men vi gør os ingen illusioner om, at det løser hele problemet, for vi har et kæmpe efteruddannelsesslæb af ufaglærte og ledige i det her land. Og det vil vi også gøre noget ved," siger han.

,

Forrige artikel Finanslov: SF vil bekæmpe social dumping med øget overvågning af lastbiler Finanslov: SF vil bekæmpe social dumping med øget overvågning af lastbiler Næste artikel Notat: Sådan vil regeringen fordele resterne af satspuljen Notat: Sådan vil regeringen fordele resterne af satspuljen
Podcast: Sådan er fronterne trukket op før OK20

Podcast: Sådan er fronterne trukket op før OK20

AJOUR: Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger.