Debat

S, EL og SF til borgmester: Der er forskel på akademiker- og dimittendledigheden

DEBAT: Vi skal ikke tvinge dimitteneder i dyre indsatser, når mange af dem allerede finder job i løbet af de første måneder. Vi bør i stedet hjælpe dem, der har brug for det, skriver rød bloks medlemmer af beskæftigelses- og integrationsudvalget i København.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Astrid Aller (SF), Andreas Keil (S), Trine Madsen (S), Susan Hedlund (S), Gyda Heding (EL), Hasan Nur Wardere (EL) og Zenia Nørregaard (EL)
Medlemmer af beskæftigelses- og integrationsudvalget i København

Borgmesteren skriver i sin replik til vores indlæg i Altinget i mandags, at dimittendledigheden er et stort problem. Det ville hun have helt ret i, hvis det ikke var fordi, vi allerede gør noget, som faktisk virker. Men det gør vi, og det lykkes rent faktisk at få dimittenderne ud på arbejdsmarkedet hurtigt.

Her må vi påpege, at det er vigtigt at se på proportionerne. For hvor borgmesteren beskylder os for ideologiske automatreaktioner, så glemmer hun i sin egen helt at skelne mellem akademikerledigheden og dimittendledigheden:

For som direktøren for Akademikernes A-kasse skriver i sin replik til borgmesteren i Altinget i denne uge, er akademikerledigheden lavere end den gennemsnitlige ledighed for hele arbejdsmarkedet, og langt de fleste dimittender bliver aldrig en del af langtidsledighedskøen. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Hjælp dem der har sværest ved at finde job
Men selvfølgelig skal vi i landets største universitetsby tage dimittendledigheden alvorlig. Borgmesteren forsøger i sit indlæg at affeje vores kritik af hendes ensidige fokus på dimittender med, at Københavns Kommune sagtens kan have fokus på flere grupper på en gang.

Men som borgmesteren vel ved, har Københavns Kommune ikke en bundløs pengetank. Derfor skal vi ikke tvinge dimittender i dyre indsatser, når mange af dem allerede finder job i løbet af de første måneder. I stedet skal vi hjælpe dem, der har brug for det – de dimittendgrupper, der har svært ved at komme i job, og de langtidsledige akademikere.

Derfor har vi 5 konkrete forslag, som kan komme alle akademikere til gavn – dimittender som langtidsledige – men som ikke beror på nyttesløse nyttejobs.

Derfor har vi 5 konkrete forslag, som kan komme alle akademikere til gavn – dimittender som langtidsledige – men som ikke beror på nyttesløse nyttejobs.

Motivation og vejledning
Vi mener, vi skal bygge på de succeser, vi allerede har haft, og se på de potentialer, der er hidtil uopdyrkede. Det ligger fint i tråd med det, borgmestrene for de 4 største universitetsbyer foreslår i en kronik i Berlingske i går.

Men fuldstændigt ligesom universitetsbyernes borgmestre, mener vi IKKE vejen frem er at skære i dimittendsatsen - men derimod bør indsatsen gå gennem motivation og vejledning og ikke mindst et langt mere udbygget samarbejde med private virksomheder i hele regionen.

Det kan vi heldigvis læse, at borgmesteren er enig med os i, og vi glæder os til at omsætte ideerne til konkrete politiske beslutninger til gavn for vores akademikere og virksomheder i København. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00