Sådan bliver finansloven til – og sådan kan du påvirke den

FINANSLOV: Arbejdet med finansloven foregår året rundt. Og der er særlige mulighedsvinduer, der åbner og lukker, som tiden går. Helt til det sidste er der mulighed for at påvirke, hvem der får flere penge, og hvem der må nøjes med færre. Få overblikket her.

JANUAR OG FEBRUAR:
DET FØRSTE SPADESTIK

Sidste års finanslov træder i kraft 1. januar.

I starten af året er der derfor fuld fokus på at implementere det, man lige har vedtaget ved sidste års finanslovsforhandlinger. Det siger René Christensen, der er finansordfører og en af finanslovsforhandlerne for Dansk Folkeparti.

”Som støtteparti til regeringen bruger vi meget tid på at følge op på, hvordan regeringen og dens embedsmænd udmønter vores aftaler til konkret politik,” siger René Christensen.

”Regeringen er hurtigt videre med at planlægge næste års finanslov, men vi er stadig meget optaget af, hvad vi lige har vedtaget.”

Organisationer forbereder sig på næste gang
Samtidig med at de nyligt indgåede aftaler udmøntes, starter idéudviklingen i landets interesseorganisationer, der alle drømmer om at få netop deres forslag og prioriteter med på næste års finanslov. Det siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

”I januar begynder vores eksperter og samfundsanalyseafdeling at undersøge, hvilke emner vi som organisation skal bringe på banen næste gang. Vi bruger tal fra Danmarks Statistik og data fra vores egne undersøgelser til at finde ud af, hvad der er af aktuelle problemer på vores område.”

Som eksempel på det fortæller vicedirektøren, at Ældre Sagen sammen med FOA og Dansk Sygeplejeråd i januar 2015 forsøgte at introducere begrebet "værdighed" som en slags lakmusprøve for, hvad der var god ældrepleje. Idéen blev introduceret på en konference på Christiansborg.

”I starten var politikernes reaktion mildest talt kølig og uinteresseret.”

Men i løbet af foråret tog de tre foreninger sammen på dialogrunde blandt alle Folketingets partier. Især viste Dansk Folkeparti stor interesse. Det endte med, at regeringen og Dansk Folkeparti afsatte en såkaldt værdighedsmilliard til ældreområdet i hvert af årene fra 2016 til 2019 og pålagde kommunerne at formulere en værdighedspolitik.

Nye penge?
I februar tager regeringen de første spadestik til næste års finanslov. Det gør de ved at fastsætte de overordnede rammer for næste års økonomi. Hvor mange penge tjener staten på skatter og afgifter? Hvor mange penge vil vi bruge på offentlige udgifter? Og hvordan skal dansk økonomi udvikle sig over længere tid?

Og så er det også her, at finansministeren og hans embedsmænd stiller sig selv det evigt presserende spørgsmål: På hvilke områder kan vi effektivisere og bruge færre penge?

Med finansministeren som primus motor afgøres det, hvordan pengene til næste års finanslov skal fordeles på enkelte fagministerier.

MARTS, APRIL OG MAJ:
REGERINGENS INDRE LIV

I marts får fagministrene at vide, hvor mange penge de som udgangspunkt har at rutte med på næste års finanslov. På den baggrund starter planlægning af næste års budgetter i ministerierne.

Ifølge Christopher Arzrouni, der er særlig rådgiver for finansminister Kristian Jensen (V), er det ikke unormalt, at fagministrene her forsøger at tilrane sig flere midler til netop deres område.

”Men heldigvis har Finansministeriet nogle embedsmænd, der er rimelig godt inde i de enkelte ressortområder. De kan trykteste argumenterne og beregningerne og derved finde ud af, om det virkelig er nødvendigt med flere penge. Herefter er det et politisk valg, om regeringstoppen ønsker at efterkomme ressortministerens ønske og afsætte pengene i det endelige finanslovsudspil,” siger Christopher Arzrouni.

Den tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard, der i dag er finansordfører for De Radikale, husker tydeligt konfrontationerne med Finansministeriet fra sin tid som minister. For ham var førsteprioriteten at ”sikre baseline”.

”Man kæmper for eksempel for at beholde de bevillinger og puljer, der udløber på næste års finanslov. Finansministeriets modsvar til det er ofte flere besparelser og effektiviseringer. Der er altid en kæmpe kamp om at beholde grunddriften i de enkelte ministerier,” fortæller Martin Lidegaard.

Det siddende flertals logik
Ifølge Peter Mose, der er partner i kommunikationsbureauet Hegelund & Mose og som har skrevet flere bøger om lobbyisme, er det også her i løbet af årets allerførste måneder, at interesseorganisationerne og andre lobbyister har mulighed for at påvirke ressortministeren og det enkelte fagministerium til at prioritere netop deres mærkesager i en kommende finanslov.

Det handler om at ”plante en idé i ministeren og embedsmændenes hoveder tidligt”, siger Peter Mose.

”For at lykkes skal dit forslag passe ind i regeringen og det siddende flertals logik. Det skal køre på en af de store diskurser, der er oppe i tiden. Det kunne for eksempel være vækst, jobs eller sundhed. Og så skal det være så gennemregnet, at embedsmændene når frem til samme resultat.”

Peter Mose betoner også vigtigheden af at kunne læse det politiske spil og magtfordelingen mellem ministrene og partierne internt i regeringen.

”Det kan være en fordel at opsøge en minister, der sidder på et lidt klemt område, og hvor hans parti har brug for en sejr. Måske har Liberal Alliance og Ole Birk Olesen brug for en god idé, som de kan markere sig på internt i regeringen i forbindelse med finansloven? Det spil skal man kunne læse som god lobbyist,” siger Peter Mose, der understreger, at man skal være klar til overlade al æren for forslaget til politikeren og så bare glæde sig over det, hvis ens forslag går igennem både ressortministeren, finansministeren og regeringstoppen og til sidst lander i ”en fjern kolonne på side 361 i den endelige finanslov”.

De magtfulde udvalg
Hvis et forslag skal være en del af finanslovsudspillet, kræver det også, at det godkendes i regeringsledelsen, der består af Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, hvori regeringens ledende ministre sidder.

”Det er her, man skal overbevise statsministeren og finansministeren om, at ens idé er god og værd at satse på. Det kan også være, at du bliver bedt om at finde på et stort og dyrt initiativ på dit område, som hele regeringen kan brande sig på,” siger Martin Lidegaard, der selv lykkedes med at få flere penge til forskning i vedvarende energi igennem hos finansministeren og statsministeren i sin tid som klimaminister i den daværende SRSF-regering.

Men et godt finanslovsforslag skal også tilpasses efter det parlamentariske grundlag. Det siger Christopher Arzrouni:

”Grundlæggende har enhver regering jo nogle mærkesager, den gerne vil markere sig på. Men selvfølgelig tager regeringen en diskussion med sit støtteparti, Dansk Folkeparti, for at høre, hvad de kommer til at lægge vægt på i de kommende forhandlinger.”

Politiske røgsignaler
Rene Christensen fortæller, at Dansk Folkeparti holder jævnlige møder med regeringen på ordførerniveau hen over foråret. Her fremlægger DF forslag og idéer, som senere kan blive en del af finansloven.

Her kommer støttepartiet med ønsker til efterårets finanslovsforhandlinger, som ledelsen i partiet har brugt lang tid på at udvælge fra de forslag og ønsker, der er kommet på partiets gruppemøder hen over året.

”Der sker selvfølgelig en prioritering blandt de bedste forslag. Bølgerne kan godt gå højt, men vi kommer altid godt derfra,” siger René Christensen og fortsætter:

”For eksempel har vi i DF snakket meget om erhvervsskoler, siden vi vedtog den sidste finanslov. Derfor kommer det ikke bag på os, at de fylder meget i regeringens finanslovsudspil i år.”

Politik handler om at få idéer til at modnes, siger René Christensen.

”Når vi sender signaler ud, så ved vi, at regnedrengene i Finansministeriet går i gang med at kigge på det. Vi forbereder hinanden på, hvad der kommer til at ske efter sommerferien,” siger han.

På baggrund af inputs og idéer fra fagministrene, interesseorganisationerne og støttepartierne, bliver regeringstoppen enig om et første udkast til finansloven, der udarbejdes i løbet af maj.

JUNI OG JULI:
TO STORE KNASTER HØVLES AF

I juni måned falder der en stor, men ofte overset brik på plads i spillet om finansloven: økonomiaftalen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Kommunerne og regionerne er en stor udgiftspost for staten i form af bloktilskuddet. I år fik kommunerne cirka 62 milliarder kroner, mens regionernes bloktilskud lød på cirka 98 milliarder kroner. På den samlede finanslov uddeler man mellem 700 og 800 milliarder kroner om året.

”Regeringens forhandlinger med KL og Danske Regioner fungerer ved, at de som oftest kommer og beder om flere penge til deres aktiviteter. Så foreslår regeringen som regel, at de i stedet selv finder pengene ved at effektivisere,” siger Christopher Arzrouni og fortsætter:

”Det kan også være, at regeringen for eksempel vil have regionerne til at bekæmpe kræft mere effektivt. Og så giver man dem til gengæld nogle friere rammer eller noget mere økonomi til at gøre det. Det er sådan set en meget banal forhandlingssituation, hvor finansministeren ligesom med fagministrene skal sørge for, at pengene passer i sidste ende.”

Efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg kan finansministeren nu budgettere med det aftalte bloktilskud til kommunerne og regionerne på regeringens finanslovforslag, der nu snart er færdigt.

AUGUST OG SEPTEMBER:
FRONTERNE TRÆKKES OP

Efter sommerferien går udarbejdelsen af finanslovsforslaget ind i sin sidste fase. Regeringen har besluttet sig for, hvilke overordnede elementer der skal prioriteres, og der er styr på finansieringen.

Den sidste tid op til præsentationen af det endelige finanslovsforslag, der ifølge grundloven skal fremsættes inden 1. september, bliver blandt andet brugt på at orientere støttepartierne – hvilket i den nuværende parlamentariske situation vil sige Dansk Folkeparti.

”Jo tættere man kommer på udspillet, jo mere intensiveres drøftelserne mellem Kristian Thulesen Dahl (formand for Dansk Folkeparti, red.) og regeringstoppen. Her bliver han orienteret om de konkrete initiativer i udspillet,” siger René Christensen, der fortæller, at han selv bliver informeret i dagene op til præsentationen.

”Vi ved bestemt ikke alt, men jeg var da ikke overrasket over, at årets finanslovsforslag indeholdt plusvækst i den offentlige sektor og ingen topskattelettelser. Der kan dog stadig gemme sig rigtig meget i en finanslov – også ting, vi ikke ønsker at deltage i.”

Nye alliancer opstår
Efter sommerferien er det for sent for interesseorganisationerne, hvis de vil forsøge at påvirke regeringens udspil.

Til gengæld er det nu, man skal slå til, hvis man vil forsøge at påvirke de partier, der skal danne et flertal med regeringen. Og faktisk vælger de fleste lobbyister den sidste model. Det siger Peter Mose, der til dagligt hjælper interesseorganisationer, ngo'er og virksomheder med at få deres budskaber igennem til politikerne.

”Mange organisationer opgiver at gå igennem ministrene og embedsmændene i foråret. Men det er ærgerligt for lobbyisterne, for man må virkelig ikke underkende den proces, der foregår i ministerierne.”

Peter Moses analyse og råd er, at efteråret skal bruges på at fintune alliancer med de ikke-regeringsbærende partier, der skal forhandle finanslov i løbet af efteråret.

”Og undervejs i forhandlingerne kan man så fodre dem med konsekvensberegninger og notater, der kan matche regeringens. Det er Ældre Sagen typisk rigtig god til,” siger Peter Mose.

Vicedirektøren i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, fortæller, at de hvert år i august, inden regeringen kommer med sit udspil, fremlægger et forslag til prioriteringer på finansloven for alle Folketingets partier.

Det er lavet på baggrund af de analyser, de startede på helt tilbage i januar, og som de også har lobbyet for i løbet af foråret.

”I år har vi blandt andet foreslået, at man undtager folkepensionen fra at bidrage til satspuljen, så folkepensionen følger med den generelle lønudvikling.”

Noget tyder på, at Dansk Folkeparti har lyttet efter. Forslaget er i hvert fald, sammen med et paradigmeskifte i udlændingepolitikken, det største krav, som Dansk Folkeparti tager med sig til årets forhandlinger i Finansministeriet.

Oppositionens muligheder
I år tyder alt på, at finansloven skal vedtages med kun DF og regeringen. Der kan dog stadig være logik i at lobbye oppositionens politikere, fortæller Peter Mose. ”For eksempel kommer Socialdemokratiet med en ’skyggefinanslov’, hvor de peger på, hvad de ville prioritere, hvis de havde magten. Hvis du får et forslag ind her, kan det lynhurtigt blive brugt i en politisk debat, hvor det kan få lydhørhed.”

Ifølge Martin Lidegaard tyder alt også på, at oppositionen må nøjes med rollen som statist i den kommende finanslov.

”Men lobbyisterne kommer stadig til os i løbet af sensommeren og starten af efteråret. Vi har nemlig stadig mulighed for at lægge pres på regeringen og Dansk Folkeparti via medierne,” siger han.

I september går forhandlingerne i de enkelte udvalg på de enkelte ressortområder i gang. Et parti kan godt være en del af et delforlig på for eksempel undervisningsområdet uden at være en del af den samlede finanslov.

OKTOBER, NOVEMBER OG DECEMBER:
EN ROLIG OMGANG, MEN MEGET PÅ SPIL

Efter Folketingets åbning den første tirsdag i oktober begynder forhandlingerne om finansloven. Her samler man forhandlingerne fra udvalgene og får de sidste knaster på plads.

Det er dog som regel de sidste knaster, der er de mest komplicerede.

”På baggrund af regeringens finanslovsforslag ligger det mere til højrebenet, end det gjorde sidste år. Især fordi vi er så tæt på et valg. Men når det er sagt, er forhandlingerne bestemt ikke spil for galleriet. Der er mange reelle uenigheder mellem os og regeringen. For eksempel på udlændingeområdet og skatteområdet,” siger René Christensen.

Christopher Arzrouni vurderer også, at forløbet kommer til at gå mere roligt for sig i år.

”Sidste år førte man forhandlinger om skat og paradigmeskift samtidig. Og så lå der et kommunalvalg oveni, hvilket betød, at nogle politikere fleksede lidt ud, fordi de også skulle føre valgkamp lokalt. Det gjorde det til et kompliceret forløb. Der er altid pres på politikerne, men i år er forløbet tilrettelagt på en måde, hvor man må forvente, at det hele kommer til at gå lidt lettere,” siger han.

Den endelige finanslovsaftale indgås almindeligvis i november og stemmes igennem i december. Og så starter finanslovshjulet forfra.

Forrige artikel Beskæftigelsesminister vil ikke lovgive sig ud af flaskehalsproblem Beskæftigelsesminister vil ikke lovgive sig ud af flaskehalsproblem Næste artikel Folketinget vil halvere antallet af statslige velfærdspuljer Folketinget vil halvere antallet af statslige velfærdspuljer
  • Anmeld

    Thomas Krag · IT-udvikler og debattør

    Se bare på SKAT

    Det lyder forjættende, at "Finansministeriet har nogle embedsmænd, der er rimelig godt inde i de enkelte ressortområder." og at de "kan trykteste argumenterne og beregningerne og derved finde ud af, om det virkelig er nødvendigt med flere penge". Men bedre er de ikke, end at det er gået værre end galt med reduktionen af SKATs bevillinger. Måske embedsmændene slet ikke er så dygtige endda?