Sådan har 6 offentlige arbejdspladser brugt udflytningspengene

Da regeringen i 2015 lancerede Bedre Balance I blev der i samme åndedrag afsat 400 millioner kroner til det storstilede udflytningsprojekt. Pengene skulle blandt andet gå til finansiering af aktiviteter, som relaterede sig til udflytning af statslige arbejdspladser.
For at give medarbejdere den bedst mulige start i en udflytningssituation kan såkaldte hjælpepakker være et vigtigt element. Det gælder for eksempel pendlerpakker, flyttepakker og lønkompensation. Forskellige tilbud kan nemlig gøre udflytningen mere attraktiv. Det har Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, tidligere forklaret til Altinget: udflytning i et interview om hjælpepakker.
Sådanne ordninger har flere udflyttede arbejdspladser valgt at benytte. Erhvervsstyrelsen, hvor dele af styrelsen blev flyttet til Nykøbing Falster og Esbjerg, er én af dem. Styrelsen oplyser, at de anvendte 300.000 kroner til det, de kalder for ”personalerelaterede omkostninger”, som for eksempel omhandler dobbelt husførelse i en periode og flyttegodtgørelse til medarbejdere omfattet af udflytning.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre

























