Sådan har 6 offentlige arbejdspladser brugt udflytningspengene
BUDGET: Som led i den første udflytningsplan afsatte regeringen 400 millioner kroner. Pengene skulle blandt andet gå til “hjælpepakker” til at fastholde medarbejdere. Læs her, hvordan seks offentlige arbejdspladser fordelte midlerne.
Katja Beaula
Redaktionsassistent
Hanan Chemlali
JournalistDa regeringen i 2015 lancerede Bedre Balance I blev der i samme åndedrag afsat 400 millioner kroner til det storstilede udflytningsprojekt. Pengene skulle blandt andet gå til finansiering af aktiviteter, som relaterede sig til udflytning af statslige arbejdspladser.
For at give medarbejdere den bedst mulige start i en udflytningssituation kan såkaldte hjælpepakker være et vigtigt element. Det gælder for eksempel pendlerpakker, flyttepakker og lønkompensation. Forskellige tilbud kan nemlig gøre udflytningen mere attraktiv. Det har Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, tidligere forklaret til Altinget: udflytning i et interview om hjælpepakker.
Sådanne ordninger har flere udflyttede arbejdspladser valgt at benytte. Erhvervsstyrelsen, hvor dele af styrelsen blev flyttet til Nykøbing Falster og Esbjerg, er én af dem. Styrelsen oplyser, at de anvendte 300.000 kroner til det, de kalder for ”personalerelaterede omkostninger”, som for eksempel omhandler dobbelt husførelse i en periode og flyttegodtgørelse til medarbejdere omfattet af udflytning.
Altinget: udflytning har fået aktindsigt i en række af de udflyttede styrelser under Bedre Balance I. De udflyttede arbejdspladser har givet et overblik over de udgifter, som blandt andet er blevet brugt til pendlerpakker, flyttepakker og andre økonomiske incitamenter for medarbejderne.
Arbejdsmarked
