Sådan vil partierne sætte gang i økonomien efter coronakrisen

Cecilie Toft
Journalistpraktikant
Simon Engell Kjøller
Navneredaktør og studenteransvarlig
Emma Qvirin Holst
Journalist
Jeg er enig med Radikale Venstre i, at når vi laver initiativer, som understøtter økonomien, er det vigtigt, at initiativerne også peger i en grøn retning
Christian Rabjerg Madsen (S)
Finansordfører
Jeg nægter at udskrive flere milliarder, før tingene bliver grundigt gennemarbejdet og analyseret
Rasmus Jarlov (K)
Finansordfører
Coronakrisen har lagt en dæmper på den danske økonomi, efter at danskerne er blevet opfordret til at blive hjemme, og blandt andet butikker, restauranter og frisører er tvunget til at holde lukket.
Den lave økonomiske aktivitet og manglende efterspørgsel kan risikere at trække lange spor selv på den anden side af den nuværende krise.
Efterhånden er der derfor opstået en konsensus blandt partierne på Christiansborg om, at der snart bliver behov for at indføre tiltag, som kan sætte gang i økonomien igen.



























