Marianne PhilipSass udnævner medlemmer til Komite for god Fondsledelse
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har udpeget medlemmer til en ny komite, som skal udarbejde et sæt anbefalinger for god fondsledelse. Formålet er at skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde og deres forhold.
"Det er et stærkt og kompetent hold, vi har fået sat. Komitéens medlemmer har en stor viden og praktisk erfaring med fondsledelse. Det er derfor min forventning, at komitéen kommer til at sætte kursen for god fondsledelse i Danmark og samtidig hermed øger den generelle viden om fondenes arbejde," siger Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.
Komitéen for god Fondsledelse blev nedsat i forbindelsen med en ny lov om erhvervsdrivende fonde.
Formanden for komiteen Marianne Philip, partner og advokat hos Kromann Reumert, siger om sin nye formandspost:
"Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde i komitéen omkring de opgaver, der venter. Vi tager nu fat på at udarbejde et sæt anbefalinger for god fondsledelse, hvor vi har et rigtigt godt udgangspunkt med det udkast, som Erhvervsfondsudvalget har udarbejdet," udtaler hun i en pressemeddelelse.
-
Lars-Erik Brenøe, direktør i A.P. Møller – Mærsk A/S
-
Rasmus Kristian Feldthusen, professor ved Københavns Universitet
-
Finn L. Meyer, Partner, statsautoriseret revisor hos Ernst & Young
-
Birgitte Nauntofte, direktør i Novo Nordisk Fonden
-
Søren Thorup Sørensen, direktør i KIRKBI A/S
-
Dorrit Vanglo, direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Den nye komite skal undersøge, hvad god fondsledelse er, og hvordan det kan sikres, at den bliver udbredt til de mange erhvervsdrivende fonde i Danmark. Samtidig skal komiteen skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde, der bidrager væsentligt til det danske samfund gennem ejerskab af danske virksomheder og gennem donationer til for eksempel kunst, kultur, videnskab og sociale aktiviteter, skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.
Fakta om Komité for god Fondsledelse
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
Den nye lov om erhvervsdrivende fonde forudsætter, at der nedsættes en Komité for god Fondsledelse, og at komitéen udarbejder et sæt anbefalinger for god fondsledelse. Formålet med anbefalingerne er at skabe mere åbenhed om ledelsen af de erhvervsdrivende fonde og deres forhold.
-
Alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til anbefalingerne og skal i fondens årsrapport eller på fondens hjemmeside medtage bestyrelsens redegørelse herom.
-
Komitéen er en uafhængig komité, hvis primære opgave er at udarbejde et sæt anbefalinger for god fondsledelse, at vedligeholde disse, samt at støtte udviklingen af best practice for god fondsledelse i Danmark.
-
Det er hensigten, at anbefalingerne for god fondsledelse kan udstedes ved årsskiftet, således at de er klar, når den nye lov forventeligt træder i kraft 1. januar 2015. De erhvervsdrivende fonde vil første gang skulle forholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse i forbindelse med aflæggelse af årsrapport for 2015.
-
Når komitéen har udarbejdet et forslag til anbefalinger for god fondsledelse, skal forslaget sendes i høring, inden de endelige anbefalinger udstedes af komitéen. Resultatet af høringen og komitéens reaktion på høringsudtalelser vil blive offentliggjort.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl























