SF: Kommuners anlægsramme for lille

Sagen er jo, at ledigheden stiger dramatisk nu og her. Det betyder også, at man er nødt til at fremrykke investeringer, som kan gå i gang allerede i år. Vi må have standset den eksplosive stigning i arbejdsløsheden.
Eigil Andersen
Arbejdsmarkedsordfører, SF
Aftalen for kommunernes økonomi, der rummer en stigning i kommunernes udgifter til nye bygge- og anlægprojekter for fem milliarder kroner, er slet ikke nok.
Det mener SF's arbejdsmarkedsordfører, der mener, at den stigende ledighed og den økonomiske krise gør det nødvendigt med en større anlægsramme:
"Det er et fremskridt, men det er slet ikke nok," siger Eigil Andersen. "Aftalen gælder kun for 2010, men der står ikke et ord om 2011 og frem. Det mener jeg er et problem. Det giver en usikkerhed, om der vil blive sat noget i gang."
Eigil Andersen havde gerne set, at kommuneaftalen havde sendt et klart signal om, at den eksploderende ledighed ville blive taget hånd om.
"Det er meget vigtigt, at vi gør noget ved den stigende ledighed, som stiger med 10.000 personer om måneden. For at sikre, at kommunerne for alvor kunne hjælpe til, ville det have været en god ide, hvis man havde gjort rammen for kommunes investeringer større," fastslår Eigil Andersen.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Dansk Metal: Det er forrykt, at arbejdsgiverne kræver statsstøtte til deres egne forsikringer



























