SF: Velfærdsforringelser er den forkerte måde at øge arbejdsudbuddet på

Regeringen vil hæve arbejdsudbuddet med 45.000 mennesker i 2030. Danskerne skal arbejde mere, derfor fjerner man en helligdag. De unge skal hurtigere gennem studierne, derfor skærer man ned på flere uddannelsers længde, og man skærer et år af SU’en.  

De ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, derfor fjerner man seniorpensionen. Og så sænker man skatten, fordi man forventer, at det vil betyde, at flere vil arbejde mere. Regeringens program for arbejdsudbudsreformer er en buket af primært tidsler og torne.  

Ret skal være ret, der er enkle blomster i buketten. Man vil have flere til at gå fra deltid til fuldtid, og man vil hjælpe flere indvandrere i arbejde. Det, er der et potentiale for, kan øge arbejdsudbuddet, og det er godt.  

Men det virker til, at man i regeringsforhandlingerne har haft den idé, at man primært kan øge arbejdsudbuddet, hvis det gør ondt på nogen. Hvis det presser i forvejen pressede familier til at arbejde en ekstra dag, eller at det presser nedslidte, som har været på arbejdsmarkedet i mange år, til at udskyde deres pension. 

Men man kan også øge arbejdsudbuddet, så det faktisk hjælper mennesker og forbedrer deres arbejdsliv.  

Større fokus på kompetencer 

Velfærdsstaten opstod ikke kun som et sikkerhedsnet under arbejdsmarkedet og de fattigste, men også som en måde at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet på og dermed øge arbejdsudbuddet. Sådan kan vi også gøre i dag.  

Vi kan investere i et bedre arbejdsmiljø, så flere kan holde til at arbejde fuldtid. Vi kan fokusere på at nedbringe sygefraværet. Og vi kan investere i, at flere børn får den nødvendige støtte, så forældrene ikke behøver at gå ned i tid.

Det er et problem for debatten om arbejdsudbud, at den i høj grad fokuserer alene på Danmark. Det er, som om vi overser, at vi har 13 millioner arbejdsløse europæere.

Sigurd Agersnap, Lisbeth Bech-Nielsen
MF (SF)

Men vi må aldrig stirre os blinde på bare arbejdsudbud. Flere hænder gør det ikke alene. Vi får kun flere dygtige sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er, industriteknikere og smede ved at investere i uddannelse, ikke ved at presse en frisør, specialarbejder eller revisor til at arbejde mere.  

Arbejdsudbuddet skal ifølge regeringen sikre hænder nok til fremtidens velfærdssamfund, men har de hænder ikke de rigtige kompetencer, så hjælper det ikke noget. Derfor skal diskussionen om arbejdsudbud og kompetencer følges ad. 

Det er dog et problem for debatten om arbejdsudbud, at den i høj grad fokuserer alene på Danmark. Det er, som om vi overser, at vi har 13 millioner arbejdsløse europæere. EU-borgere som i udgangspunktet frit kan rejse til Danmark og tage arbejde.  

Rekruttér fra EU-lande 

Fra 2013 til 2016 hævede tilgangen af europæiske borgere til Danmark arbejdsudbuddet med 32.000 mennesker. På tre år kunne man hæve arbejdsudbuddet med tre fjerdedele af det, regeringen lægger op til at hæve arbejdsudbuddet med, på otte år bare ved at rekruttere fra resten af Europa. Og i denne uge har vi kunnet se det paradoks, at både beskæftigelsen og arbejdsløsheden steg samtidig. Det skyldes arbejdskraft fra EU.