Socialområdet oplever størst vækst i udbud

Indenfor det borgernære velfærdsområde løber social- og beskæftigelsesområdet hurtigst, når det kommer til at sende nye kommunale opgaver i udbud.

Fra 2007 til 2013 har området oplevet en vækst på 16 procent i andelen af opgaver, som bliver konkurrenceudsat. Siden 2007 er andelen af konkurrenceudsatte opgaver indenfor social og beskæftigelse således steget gradvist fra 20,8 til 24,3 procent.

Derimod halter sundhedsområdet samt uddannelses- og kulturområdet efter den udvikling, hvor der henholdsvis er sket en stigning på 10,4 og 5,6 procent, viser nye sektoropgørelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. På alle områder er der dog sket en stigning.

Ifølge kommunalforsker Ulf Hjelmar fra Kora skyldes stigningen generelt, at kommunerne har mere erfaring med at udlicitere opgaver, og at økonomiske krisetider har skabt behov for besparelser i kommunerne.

I praksis er det meget lidt ideologisk, hvor meget og hvordan man udliciterer. De røde og blå kommuner gør det stort set lige meget.

Ulf Hjelmar
Kommunalforsker ved Kora

”Især det sociale område fylder meget i de kommunale budgetter, så hvis man kan hente besparelser på det område, er der mange penge at hente. I praksis er det meget lidt ideologisk, hvor meget og hvordan man udlicitere. De røde og blå kommuner gør det stort set lige meget,” siger han.

Rikke Haahr, chef for KL’s udbudsportal, påpeger, at den største stigning er sket under beskæftigelsesdelen, mens der også er sket en stigning indenfor voksen-handicappede, voksen-udsatte og udlændinge. Men på f.eks. ældreområder, der er langt det største område, har niveauet været nogenlunde konstant.

”Generelt er det et udtryk for, at kommunerne prøver konkurrenceudsættelser af. Det handler om at høste effektivitets- og besparelsesresultater, men ofte handler det i lige så høj grad om, at man ønsker at udvikle kvaliteten,” siger hun.

Stigningen i konkurrenceudsættelse de seneste år skyldes ifølge hende også, at kommunerne er blevet større efter kommunalreformen, og derfor har fået flere kompetencer til at lave de ofte meget komplicerede udbud.

Kilde: noegletal.dk og Økonomi- og Indenrigsministeriet

Politisk kampplads
Fra politisk side har konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver været en ideologisk kampplads for især Christiansborg-politikerne.

Den nuværende regering skrottede hurtigt efter valget i 2011 den tidligere VK-regerings måltal for, hvor stor en andel af kommunernes opgaver, der skulle sættes i udbud.

Det var detailstyring af kommuner, lød det fra daværende økonomi-og indenrigsminister, Margrethe Vestager, der ellers så potentiale i øget konkurrenceudsættelse.

I dag er De Konservative klar til at sætte nye og endnu højere mål for konkurrenceudsættelsen.

”Vi nåede vores mål på 25 procent. Men nu skal vi op på 35 procent. Den offentlige sektor skal løbe længere på literen. Vi skal ikke ind og lovgive, men det handler om, at den enkelte kommune skal finde ud af, om det kan gøres billigere,” lyder det fra kommunalordfører Mike Legarth.

EL savner dokumentation
Omvendt møder udviklingen stor kritik fra Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen.

”Det er bekymrende, at man nu også indenfor kernevelfærden stadig kører videre på en myte om, at det private altid er bedre og billigere. Det er der ikke dokumentation udover for rengøringsområdet,” siger han,

I stedet mener Finn Sørensen, at den offentlige sektor skal gøres bedre ved at give mere tillid til den enkelte medarbejde i stedet for at øge kontrollen og måle på de offentlige ansatte, som finansminister Bjarne Corydon fornylig lagde op til.

”Ved at gå efter målbare resultater risikerer det at gå udover den menneskelige omsorg. I stedet bør man øge tilliden til de offentlige ansatte, fordi det øger deres kreativitet til at løse opgaver bedre,” siger han.

Han bliver bakket op af en ny undersøgelse fra december 2014, som blandt Ulf Hjelmar har været med til at lave. Den viser, at der mangler dokumentation for besparelser ved at udlicitere opgaver på velfærdsområdet.

”Det er mere veldokumenteret, hvad der kommer ud af det på det tekniske område. På det tekniske område har man i lang tid udliciteret opgaver, mens det på velfærdsområdet i mange tilfælde er første gang, man laver udbud,” lyder det fra Ulf Hjelmar.

S: Nej til flere krav
Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, ønsker ikke måltal for konkurrenceudsættelser, men ser ingen problemer i udviklingen.

”Man må stole på de kommunale politikeres evne til at træffe de beslutninger, der er bedst for deres kommune. Det er klart, at den økonomiske krise også har presset på udviklingen. Men hvis kommunerne kan spare penge, er det jo fint,” siger han.

Heller ikke KL ønsker krav om særlige måltal.

”For dem, der øger udbuddet, er der generelt positive effekter ved det. Men det er vigtigt at lade kommunerne bestemme, hvad der skal konkurrenceudsættes. Det er nemlig ikke alle steder, det vil være en god ide,” siger Rikke Haahr.