SOSU-formand: Der skal være prestige i at bidrage

Af Jeppe Rosengård Poulsen
Formand for Danske SOSU-skoler

Ingen er vist uenige i, at der over en bred kam er behov for flere faglærte. Det gælder også for uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

Billedet står skræmmende skarpt: I det forgangne 2017 var der på landsplan ikke nok elever på skolerne til at opfylde efterspørgslen fra arbejdsgiverne (dimensioneringen). Og endnu er det for tidligt at tale om et markant skifte i det nye år.  

En alarmerende prognose, da samfundet fremover får brug for flere velfærdsmedarbejdere set i lyset af udviklingen i befolkningen de kommende år.

I løbet af de næste 10 år forventes antallet af borgere over 80 år at stige med 50 procent.

Hvad kan vi gøre for at få flere elever til erhvervsuddannelserne, herunder SOSU-uddannelserne?

Jeg tænker, at der måske også er brug for en holdningsændring, hvor det anses for ”fint” – måske endda prisværdigt – at vælge en uddannelse og et fag, hvor der er brug for dig.

Jeppe Rosengård Poulsen
Formand for Danske SOSU-skoler

Det er der i Altingets debatserie givet mange kvalificerede og inspirerende bud på – blandt andet praksisnær undervisning i folkeskolen, styrket vejledning, bedre ungdomsmiljø på erhvervsskolerne og generel styrkelse af erhvervsuddannelsernes image.

Der skal prestige i at bidrage
Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation Helene Glundholt påpeger i sit debatindlæg, at unge ikke bare vil ses som fremtidig arbejdskraft, og at de bliver skræmte over at høre, at de skal vælge en erhvervsuddannelse, fordi der er mangel på arbejdskraft.

Måske har hun ret i, at tonen kan finpudses. Men jeg tænker, at der måske også er brug for en holdningsændring, hvor det anses for ”fint” – måske endda prisværdigt – at vælge en uddannelse og et fag, hvor der er brug for dig.

Måske vælger du det ovenikøbet, fordi der er brug for dig. 

Grundstenen i social- og sundhedsuddannelserne er, at du bliver uddannet til at udfylde et samfundsmæssigt behov, og at du gør en kæmpe forskel for andre mennesker.

Til trods for den faglige stolthed, som jeg oplever hos både hos elever og uddannede, er der stadig plads til at styrke prestigen i at være en af de bærende mure i velfærdssamfundet.

For hvis det ikke er anerkendelse værdigt at bidrage til samfundet, hvad er så?

Det begynder i folkeskolen
Som flere andre, der har bidraget til denne debat, mener jeg, at vejledningen i forhold til erhvervsuddannelserne samt at prøve forskellige praksisfag allerede i grundskolen er en stærk introduktion til erhvervsuddannelserne.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) plæderer i sit debatindlæg 7. december 2017 for, at der skal mere praksisfaglighed ind i udskolingen.

Et konkret forslag herfra er øget brug af brobygning og mulighederne i folkeskolens åbne skole, hvor SOSU-skolerne kunne byde ind med forløb som førstehjælp og sundhedslære.

Det vil være med til at synliggøre, at det kræver hænder og hoved skruet rigtigt på og hjertet på rette sted at uddanne sig og arbejde inden for social- og sundhedsfagene. 

Lokalt er der allerede mange initiativer mellem SOSU-skoler og folkeskoler. Vi kan se, at det virker positivt at være i dialog og samarbejde med folkeskoleklasser, og jeg kan kun tilslutte mig, at det blev muligt i større omfang. 

Men det kræver de rette politiske og økonomiske rammer og muligheder.

Fredagsøl gør det ikke alene
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) nævner i sit indlæg også et spændende ungdomsmiljø med studieture, lanciers og så videre som en vigtig faktor for, at de unge finder uddannelserne attraktive.

Naturligvis er sociale aktiviteter under uddannelse vigtige, men vores oplevelser på SOSU-skolerne er, at et godt ungdomsmiljø er andet og mere end fadøl og skolefester.

Det underbygger en undersøgelse fra professor og lektor Noemi Katznelson og ungdomsforsker Arnt Vestergaard Louw – en undersøgelse, som de refererer til i deres debatindlæg 8. december.

Den viser, at de unge på gymnasierne ikke har valgt den vej på grund af festerne.

Flere SOSU-skoler har fredagsbarer, studieture og så videre, men det er i højere grad kompetent, tryg og praksisnær læring – både på skolen og i praktikken, der er grundstenen i et godt miljø på uddannelserne.

Erhvervsuddannelsen er starten på karrieren
Flere af de tidligere indlæg i denne debatserie, senest fra formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø 12. januar, påpeger den udbredte forståelse af, at en erhvervsuddannelse er et usikkert valg for fremtiden, hvorimod gymnasiet er det sikre valg.

Jeg tror ikke på, at man taler én uddannelsesvej op ved at tale en anden ned. Samtidig ligger det mig meget på sinde at få gjort op med myten om erhvervsuddannelser som en blind vej, der låser den unge fast i ét karrierespor. 

Det kan ikke siges nok, at en erhvervsuddannelse er begyndelsen på karrieren.

Det er vejen til udvikling, både inden for SOSU-faget og videreuddannelse. Uanset om den unge vælger en SOSU-uddannelse eller EUX Velfærd, hvor man bliver både faglært og student, er der mulighed for at søge ind på mange forskellige videregående uddannelser efterfølgende.

Og kigger man på landsplan, er der på SOSU-området flere praktikpladser end elever – så alle muligheder står åbne.

Der er brug for en koordineret indsats
Hvis vi sammen skal lykkedes med en øget rekruttering, er det essentielt, at både nuværende elever og de, der arbejder i branchen, er positivt indstillede over for deres uddannelse og job.

Alle elever, der afslutter et SOSU-uddannelsesforløb, skal gå tilfredse derfra.

De skal være tilfredse med skolen og praktikken, deres nye kompetencer og de arbejdspladser, de skal virke på. 

På SOSU-skolerne gør vi alt, hvad vi kan, for at få flere til at begynde på uddannelserne, men hvis det skal batte, er det en samlet indsats, der skal til: fra skolerne, politikere, arbejdsgiverne og de faglige organisationer. 

Derfor sendte Danske SOSU-skoler og bestyrelsesforeningen for social- og sundhedsskolerne, B-SOSU, 9. januar i år et åbent brev til KL, FOA, Danske Regioner og Folketingets undervisningsordførere med konkrete forslag til fælles tiltag, der kan bidrage til at sikre tilgangen af nyuddannede til sektoren.

Vi kan være sammen om rekrutteringskampagner, at tale faget og uddannelserne op og udbrede de gode historier fra hverdagens velfærdshelte samt sikre rammer og vilkår, der gør det attraktivt at uddanne og arbejde inden for området og meget mere.

Danske SOSU-skoler sidder meget gerne med ved mødebordet for at drøfte disse tiltag og andre initiativer. 

Der er brug for koordinerede indsatser for at sikre den fremtidige rekruttering.