
Christian Solgaard skal for første gang i næsten 25 år ikke møde på arbejde i Beskæftigelsesministeriet. Han rykker nemlig fra hans rolle som kontorchef for Kontor for Økonomi i Beskæftigelsesministeriet til en ny rolle som økonomichef i Afdeling for Organisation og Service i Statsministeriet.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i et opslag på LinkedIn.
Skiftet markerer enden på en tid i Beskæftigelsesministeriet, der startede da Christian Solgaard, som er uddannet statskundskaber fra Københavns Universitet, blev ansat som studentermedhjælper i ministeriet.
Og ifølge hovedpersonen selv er tiden i Beskæftigelsesministeriet fløjet afsted.
”Når jeg kigger tilbage på det, så virker knap 25 år jo som enormt lang tid, men sådan føles det faktisk ikke. For opgaverne har varieret meget i løbet af min karriere. I mine øjne er det magiske ved Beskæftigelsesministeriet, at man har mulighed for at prøve kræfter med en masse forskellige opgaver,” siger Christian Solgaard.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
























