Cepos: Patriotisk kapitalisme er vejen til Danmarks fremtidige velstand og kulturelle identitet

Borgerlige i Danmark bør i højere grad overveje, hvilken kapitalisme de ønsker, og hvad patriotisme er for dem. Patriotisk kapitalisme er vejen til at sikre os økonomisk og kulturelt i fremtiden, skriver Stefan K. Sløk-Madsen.

Dansk Erhverv vil gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så vi ikke bliver fattigere i fremtiden. Omvendt siger DF, at for mange ikke-vestlige indvandrere kan have en negativ indvirkning på dansk kultur og sammenhængskraft. De kan begge have ret, skriver Stefan K. Sløk-Madsen. — Dansk Erhverv vil gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så vi ikke bliver fattigere i fremtiden. Omvendt siger DF, at for mange ikke-vestlige indvandrere kan have en negativ indvirkning på dansk kultur og sammenhængskraft. De kan begge have ret, skriver Stefan K. Sløk-Madsen.Foto: Thomas Traasdahl

Stefan K. Sløk-Madsen

Uddannelsesleder, Cepos, ekstern lektor, CBS og AAU, bestyrelsesmedlem, Frokostfirmaet, styregruppemedlem, Fremfor

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er blevet rigt på at være kapitalistisk.

Så rigt, at vi kan bruge halvdelen af vores BNP på offentlige udgifter. Men hvordan tjener kapitalismen bedst vores land? Hvad er en patriotisk kapitalisme?

Alle danskere, og særligt borgerlige, skal i en global verden tage diskussionen om, hvad det vil sige at være nationalsindet meget alvorligt, for den indeholder både muligheden for samling eller kimen til evig splittelse for blå blok. Vi skal starte med at anerkende, at produktive mennesker som udgangspunkt kan vinde meget på at være globale.

Dansk Erhverv og Brian Mikkelsen ønsker at gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så Danmark ikke bliver fattigere i fremtiden.

Omvendt siger blandt andet Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt, at importen af for mange ikke-vestlige indvandrere kan have en negativ indvirkning på dansk kultur og sammenhængskraft. De kan begge have ret.

Når begge nok har ret, tyder det på, at de ikke er enige om, hvad det vil sige at være nationalsindet.

At være nationalsindet handler grundlæggende om at sikre et frit og rigt Danmark. Det tror jeg at både Dansk Erhverv og Dansk Folkeparti er enig i.

Opfatter man Danmarks fortsatte rigdom som et nationalt mål, så kræver det et erhvervsklima, der medvirker til, at danske virksomheder forbliver danske. Lige nu er der groft sagt tre udfordringer, som taler imod at forblive en dansk virksomhed, og de er alle forbundet med velfærdsstaten.

Uddannelse som forbrug

I velfærdsstaten bruger vi mange penge på at give unge skatteyderfinansieret uddannelse.

En ny patriotisk kapitalisme er ikke at efterkomme ethvert ønske fra private virksomheder. Det er i stedet at designe en kapitalisme, der vil gøre det tiltrækkende at være nationalsindet for virksomheder
Stefan K. Sløk-Madsen
Uddannelsesleder, Cepos & ekstern lektor, CBS

Resultatet er, at de unge vælger uddannelse mere som forbrug eller underholdning end som en investering, der kan sikre job og indkomst, så investeringen kan tilbagebetales. Vi har derfor en stor gruppe som ikke er relevante for det private arbejdsmarked, fordi de ikke er uddannet, til det der efterspørges.

En kandidat i litteratur er jo ikke nogen IT ingeniør, og en IT ingeniør er jo ikke nogen kemiingeniør. Ingen af dem er sikkert særligt gode eller har lyst til at være rengøringsmedhjælpere heller.

Det er en politisk prioritering, med så fri uddannelsesunderstøttelse som reelt gør uddannelse til forbrug frem for investering. Skal denne prioritering fastholdes, er det nødvendigt, at vi anerkender nødvendigheden af udenlandsk arbejdskraft, for ellers går regnestykket ikke op.

Men er man nu nationalsindet på den måde, at man ønsker at fremme en homogenitet i befolkning, med dertilhørende mindre besvær og højere tillid, så har man et problem, hvis man ikke vil pille ved velfærdsstaten.

Det er jo ikke sådan, at danske virksomheder ikke vil ansætte danskere. De fleste vil sikkert foretrække det.

Skatten og frygten for vilkårligheden

Læg hertil et højt skattetryk på både kapital og arbejde.

De medarbejdere og investorer som er efterspurgte af mange virksomheder, er dog typisk dem som har mindst brug for en velfærdsstat.

Danmark er i udpræget grad et flertalsstyre. For tiden ser fremtiden økonomisk lys ud, men meget af den analyse sætter sin lid til, at folk vil arbejde meget.

Hvad hvis de ikke vil det? Hvad slags kortsigtet politik kan politikere så ikke finde på, for eksempel højere skatter?

Det er grundlæggende bekymrende på direktionsgangene. I forvejen står symbolpolitik i kø til at overfalde erhvervslivets rettigheder; eksempelvis kønskvoter eller krav om at offentliggøre alle forretningshjemligheder på emballagen.

Læs også

Anja Søndergaard: Kære mødre. Det er hårdt at afgive sin barsel – men I skal gøre det alligevel

Kommentar

En national kapitalisme tilgang

Derfor bliver vi nødt til at forholde os til, hvilken type kapitalisme vi vil have, hvis vi skal imødegå ovennævnte. Ikke mindst fordi moderne virksomheder, deres finansiering og medarbejdere er udbredt globale.

Kapitalistiske lande er i varierende grad bygget på ejendomsret, aftalefrihed og retstat. Det er ikke en ideologi, men en udmøntning af samfundsinstitutioner. Derfor giver det mening at tale om national kapitalisme, altså hvordan kapitalismen er udformet i et givent land. Der er en dansk kapitalisme, en hollandsk, en botswansk og så videre.

At være patriotisk er ifølge den danske ordbog ”samhørighedsfølelse, stolthed og loyal adfærd i forhold til det land hvor man er borger”. En patriotisk kapitalisme er altså en som er indrettet, så det fremmer et lands velstand, agtelse og frihed.

Vi har før haft en patriotisk kapitalisme, og den skabte meget af vores velstand. For 120 år siden var dansk erhvervsliv udpræget patriotisk. Det var der to grunde til.

Blå partier bør tale om, hvad patriotisme er for dem. Ellers kan de ikke forvente at globale virksomheder med internationale ejere og ansatte skal blive patriotiske igen
Stefan K. Sløk-Madsen
Uddannelsesleder, Cepos & ekstern lektor, CBS

Dels var datidens erhvervsfolk af hjertet nationalsindede, stolte af vores land og tilhængere af dets liberale ideer.

Den anden grund var, at Danmark ganske enkelt var et af de bedste steder at drive virksomhed på det tidspunkt.

En ny patriotisk kapitalisme er ikke at efterkomme ethvert ønske fra private virksomheder. Det er i stedet at designe en kapitalisme, der vil gøre det tiltrækkende at være nationalsindet for virksomheder.

Man kan sagtens stille krav i sådan en tænkning. Man kan for eksempel indføre tvungne private forsikringsordninger til udenlandsk arbejdskraft mod en lavere skattebyrde. Således får udenlandsk arbejdskraft ikke adgang til velfærdsstaten.

Man kan indføre brugerbetaling på uddannelser, særligt kandidatstudier. Her vil virksomheder have en interesse i at støtte optag på relevante uddannelser økonomisk.

Man kunne også liberalisere pensionsreglerne og reglerne for platformsvirksomheder, så det bliver mere attraktivt at tage småjobs for herboende.

Alt dette kræver grundlæggende opgør med velfærdsstatens universalisme. Før velfærdsstatens hegemoni spillede virksomheder og erhvervsfolk ligeledes en mere aktiv rolle i uddannelse og sociale anliggender.

Vil man ikke dette opgør eller udenlandsk arbejdskraft, så må man overveje noget tredje. Man kan for eksempel sænke selskabsskatten eller kapitalbeskatningen. En anden mulighed er at garantere stabil økonomisk politik.

Måske noget af fokuseringen på udenlandsk arbejdskraft kan ”byttes” til, at politikerne lader sig binde på en række vigtige områder for erhvervslivet i en længere årrække; eksempelvis ikke hæve skattesatser, holde offentlige udgifter under et vist niveau og indføre begrænsninger på omfanget af regulering.

Det kan godt være, at rammevilkårene ikke er perfekte, men i det mindste bliver de ikke værre, og den garanti er guld værd.

Endelig bør vi forstå, at talentmasse er begrænset.

Ser vi på forskningen, er der meget der tyder på, at læsefærdigheder er højt korreleret med de vestlige liberale værdier.

En national strategi kan derfor også være, at vi stiller højere faglige krav til læsning, regning og måske IQ, mod så at opnå en lettere adgang til vores arbejdsmarked. Det vil give de mest integrerbare, bedste talenter og samtidigt dæmpe familiesammenføringer udført under dække af arbejdskraftsimport.

Nye patriotiske virksomheder

Blå partier bør tale om, hvad patriotisme er for dem. Ellers kan de ikke forvente at globale virksomheder med internationale ejere og ansatte skal blive patriotiske igen.

Vores store virksomheder er næsten alle gamle virksomheder; Carlsberg, Novo Nordisk og Mærsk blev skabt da Danmark havde en vision for patriotisk kapitalisme.

Vi har brug for en moderne vision for det igen. Hvis det tænkes rigtigt, vil det både sikre os økonomisk og kulturelt i fremtiden.

Læs også