Seniorbofællesskaber kan ikke rumme ”de nye gamle”, fordi der ikke er rum til arbejde

Seniorfællesskaber kan ikke udskrives på recept og forebygge en svær alderdom. Det er hovedkonklusionen på en interessant rapport, som Vive netop har udgivet.

Seniorbofællesskaber er gode til at modvirke ensomhed, men tydeligvis primært for en særlig gruppe borgere; de er etniske danske seniorer, der allerede er interesserede i fællesskaber og socialt samvær og i forvejen er ressourcestærke. For denne type seniorer kan det være en investering i en god alderdom at flytte ind i et seniorbofællesskab, men det er desværre ikke sådan, at man kan flytte enhver ind i et seniorbofællesskab og så være sikker på, de får en nemmere alderdom.

Kun på meget få parametre giver seniorbofællesskaberne samfundsmæssige gevinster, og det skyldes især, at det er en bestemt type, der primært bebor seniorbofællesskaberne

Abelone Glahn

Undersøgelsen ’Seniorboliger- Hvad er gevinsten ved seniorbofællesskabet og for hvem?' satte sig for at finde ud af, om der kunne være samfundsmæssige gevinster så som fastholdelse af beskæftigede, mindre sygdom, færre logistikomkostninger til hjemmehjælp, og større livskvalitet og tryghed.

Det korte svar er: Kun på meget få parametre giver seniorbofællesskaberne nogle samfundsmæssige gevinster, og det skyldes især, at det er denne bestemte type, der primært bebor seniorbofællesskaberne. Boligformen giver ældre bedre rammer for at dyrke fællesskab og socialt samvær. Det øger de ældres tryghed og bidrager til en god alderdom.

”Hvis du i forvejen er socialt aktiv, udadvendt, har et godt helbred og en god økonomi, er et bofællesskab en investering i en aktiv alderdom. Men det er ikke en boform, alle ældre vil have gavn af, og derfor kan man ikke bare rulle bofællesskaber ud som et automatisk værn mod ensomhed,” siger projektchef Gunvor Christensen, der er hovedforfatter til rapporten.

”Selv om der altså ser ud til at være personlige gevinster ved seniorbofællesskaber, ser vi ikke tegn på en samfundsøkonomisk gevinst i form af et mindre træk på hjemmehjælp.”

For mig har det været særlig interessant at se på beskæftigelsen blandt beboerne, og her kommer der nogle overraskelser: Gennemsnitsalderen for indflytning er 68,3 år. Det betyder, at en pæn del af beboerne ved indflytning stadig er på arbejdsmarkedet og kunne fortsætte nogle år endnu.

Det viser sig da også, at forud for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (både i forhold til efterløn og folkepension) har borgere i seniorbofællesskaber en signifikant højere gennemsnitlig beskæftigelsesgrad end borgere i befolkningen. Næsten 20 procent af borgerne i seniorbofællesskaber er i beskæftigelse på indflytningstidspunktet. Og sammenlignet med populationen af 68- årige er borgerne i seniorbofællesskaber i langt højere grad i beskæftigelse.

Jeg vil nu komme med en påstand: De nuværende seniorbofællesskaber er ikke bygget til ”de nye gamle.” Der er simpelthen ikke rum til at arbejde

Abelone Glahn

Men senere skifter billedet: Efter overgangen til efterløn er der en signifikant lavere gennemsnitlig beskæftigelsesgrad blandt borgere i seniorbofællesskaber end i befolkningen. Efter overgangen til folkepension er der også en signifikant lavere gennemsnitlig beskæftigelsesgrad blandt kvinder i seniorbofællesskaber end kvinder i befolkningen. Det er således ikke tegn på nogen samfundsøkonomisk gevinst skabt af seniorbofællesskaber relateret til øget beskæftigelse, skriver rapporten.

Det kunne jo tyde på, at det ligefrem var kontraproduktivt at flytte i seniorbofællesskab, når beskæftigelsesgraden er lavere, efter at man flytter i seniorbofællesskab. Vive udtaler sig ikke om bevæggrundene, men det kunne være virkelig interessant at få undersøgt årsagerne til den lavere beskæftigelse.

Seniorbofællesskaber risikerer at blive retirement villages. Jeg vil nu komme med en påstand: De nuværende seniorbofællesskaber er ikke bygget til ”de nye gamle.” Der er simpelthen ikke rum til at arbejde. Grundopfattelsen af et seniorfællesskab er stadig primært, at de fælles områder får første prioritet, og hvad skal ”gamle mennesker” have fælles? – jo, det er grønne haver, petanquebane, rum til fællesspisning, værksted og håndarbejdssysler.

Der er ikke rum til arbejde. For man arbejder jo ikke, når man er ”gammel,” vel? Men aldrig har kravet til en mere tidssvarende boligstørrelse, indretning og placering været større både for nu og for fremtiden, fordi vi har en voksende befolkning af ældre, der er aktive og ved bedre helbred end de tidligere generationer.

Friske tal fra Jobindsats, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der er krudt i "de nye gamle": Antallet af personer, der går på arbejde, selv om de er fyldt 75 år, er på ti år fordoblet fra 7.600 til 15.700. Fra juli 2022 til juli 2023 er antallet af beskæftigede, som er fyldt 67 år, steget med 5173 til i alt 77.513. Kigger man på mennesker i beskæftigelse, der er fyldt 70 år, er antallet på ti år gået fra 23.100 til 41.900.

Corona lærte os, at mange kan arbejde hjemmefra, men der skal være ro og fred. Det er der ikke plads til i fælleslokalerne, for de er optaget af dem, der har dagen ledig til sysler i fællesskab med andre

Abelone Glahn

Når jeg lægger denne oplysning sammen med, at seniorbofællesskabernes nuværende indbyggere ifølge Vive har en højere andel af borgere med en kompetencegivende uddannelse end blandt 68-årige generelt (61 procent af borgere i seniorbofællesskaber har en kompetencegivende uddannelse), så kan jeg se et potentiale for yderligere arbejdskraft, hvis man indrettede seniorbofællesskaberne med rum til arbejde.

Seniorbofællesskaber er tænkt til at være mindre boliger, så der er mindre at vedligeholde, men mere plads til fællesskab. Der er ikke plads til et arbejdsværelse, og gæsteværelset er flyttet over i fællesbygningen. Corona lærte os, at mange kan arbejde hjemmefra, men der skal være ro og fred. Det er der heller ikke plads til i fællesskabslokalerne, for de er optaget af dem, der har dagen ledig til sysler i fællesskab med andre.

Mange seniorer med kompetencegivende uddannelser fortsætter med at arbejde med fleksible arbejdstider, hjemmearbejde eller som selvstændige konsulenter.  Dét vil vi se meget mere af i fremtiden. Ikke kun til os, der er gamle nu, men til de kommende generationer, der kommer til at vokse op med mere fleksible job og flydende grænser mellem arbejde og fritid. Det kræver rum.

Så til bygherrerne: ”Arbejde” er også en ”aktivitet” hos seniorer. Tænk arbejdsrum ind i de kommende seniorbofællesskaber, når I nu så gerne vil have vores arbejdskraft, og vi så gerne vil give den.