Støjberg: S-SF deponerer økonomien hos LO

REAKTION: Støjberg mener ikke, at mere arbejde løser problemerne her og nu. Fair Løsning er som at have ti fugle på taget, mener hun.
Inger Støjberg (V) forholdte sig til S-SF's Fair Løsning, da hun onsdag gæstede DR2's Deadline.
Inger Støjberg (V) forholdte sig til S-SF's Fair Løsning, da hun onsdag gæstede DR2's Deadline.Foto: Les Kaner
Kristian Aaskov Nielsen

Danskerne skal arbejde mere. Sådan lyder S-SF-mantraet, som bakkes op af danskerne i flere meningsmålinger. Men beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener ikke, at S-SF's tiltag hjælper på den økonomiske situation her og nu.

Det gjorde hun klart, da hun onsdag i sidste uge var i DR2's Deadline til spørgetime. Det overrasker hende dog ikke, at danskerne er villige til at arbejde mere.

"Det er også noget, som Arbejdsmarkedskommissionen tidligere har arbejdet med. Men det er jo som at have ti fugle på taget og ingen i hånden. Det er en løsning, som ligger langt ude i fremtiden, og som man ikke ved om bliver til noget," sagde Inger Støjberg i Deadline.

Jo, men 54 procent af danskerne bakker op om at arbejde mere. Det må vel være noget, som man kan bruge til noget.

"
Det må vi se, om man kan. Socialdemokraterne har deponeret deres økonomiske politik ude i LO-huset ..." sagde Inger Støjberg og blev afbrudt

Men nu spørger jeg dig som beskæftigelsesminister: Kan du ikke bruge til noget, at arbejdsstyrken er villig til at arbejde mere?

"
Jeg er ikke i tvivl om, at danskerne gerne vil arbejde. Tværtimod så viser alle målinger, at danskerne er utrolig glade for at arbejde. Vi er et meget arbejdsomt folk, men ligefrem at regne det ind i sin økonomiske politik og på den måde bevare velfærdsstaten svarer til at have fuglene på taget og ikke på hånden," sagde Inger Støjberg.

Støjberg: Jeg er ansvarlig for økonomien
Men hvis jeg var minister, så ville jeg tænke :"Hold da op. Her er milliarder at hente her", og så omsætte det til politik. Kan du ikke bare sige: "Super danskere, nu finder vi på noget mere arbejde"?

"Jeg skal også være ansvarlig for økonomien - det er jeg nødt til at forholde mig til. Det tynger ikke oppositionen så meget. Men kan ikke bare regne det ind og på den måde sige, at vi kan klare de økonomiske problemer og den internationale krise. Sådan er verden bare ikke. Nogen gange ser tingene næsten for godt ud til at være sandt. Sådan er det også med dette forslag," sagde Inger Støjberg.

Det er altså ikke et potentiale, jeg hører dig udnytte?

"
Der er bestemt potentiale i at få danskerne til at arbejde mere. Det, jeg siger, er, at man ikke kan bruge det som økonomisk argument," sagde Inger Støjberg.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00