Christian Lehmann er ny pressechef i Lederne og stopper dermed som rådgiver i konsulentbureauet White Cloud.
Det skriver han på LinkedIn.
Christian Lehmann er uddannet journalist og har tidligere været kommunikations- og pressechef i blandt andet Beskæftigelsesministeriet, LO og ikke mindst Sundheds- og Ældreministeriet, hvor han stod i spidsen for pressehåndteringen, da corona-pandemien brød ud.
Han har siden 2023 været rådgiver i White Cloud, men nu er det blevet tid til forandring.
"Det har været spændende og givende, men med tiden har jeg også kunne mærke et savn. En lyst til at være en del af noget større igen - hvor man er mange, der arbejder mod langsigtede fælles mål," skriver han på LinkedIn om sin nye stilling.
I Lederne bliver Christian Lehmann pressechef for organisationens 130.000 medlemmer. Han tiltræder 1. maj.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner























