4. marts 2014 kl. 02.43

Svært at afskaffe det kommunale beskæftigelsestilskud

KOCH-UDVALG: Forslaget fra Carsten Koch om at afskaffe det kommunale beskæftigelsestilskud bliver skudt ned af både økonomichefernes formand og LO. Regeringen opgav en lignende idé i 2012.

Det vil kræve en omlægning af den kommunale udligningsordning, hvis den også skal rumme finansieringen af indsatsen over for de ledige.Foto: Colourbox

Kim Rosenkilde

Redaktør

Vi har set en tendens til, at kommunerne løber efter den billigste løsning og ikke den bedste. Så det er klart, at det skal vi have gjort noget ved. Men jeg er ikke sikker på, at den totale sammenblanding af økonomien i kommunerne er den rette medicin.
Ejner Holst
Arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig i LO

Fakta

Beskæftigelsestilskuddets skønnede størrelse
(løbende priser)

2014: 12,64 mia. kr.
2013: 14,6 mia. kr.
2012: 14,1 mia. kr.
2011: 11 mia. kr.

Kilde: Finansministeriet

Det er en tvivlsom idé at afskaffe det kommunale beskæftigelsestilskud for at gøre finansieringen af kommunernes beskæftigelsesindsats mere gennemskuelig.

Forslaget kommer fra regeringens Carsten Koch-udvalg, men bliver trods opbakning til intentionerne skudt ned af både formanden for de kommunale økonomichefer og af fagbevægelsen.

"Vi er bange for, at kommunerne mister fokus på beskæftigelsesindsatsen og på de aktive redskaber, der indgår, hvis pengene kommer til at ryge ind i den store bloktilskuds gryderet," siger Ejner Holst, der er arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig i LO.

Dokumentation

Sådan fungerer beskæftigelsestilskuddet

Beskæftigelsestilskuddet blev indført januar 2010 i forlængelse af, at kommunerne overtog ansvaret for de forsikrede ledige i efteråret 2009.

Tilskuddet skal dække de udgifter til forsikrede ledige, som kommunerne ikke får dækket gennem den direkte statslige refusion. Kommunerne under et får fuld kompensation for udgifterne.

For at give kommunerne et incitament til at få de ledige i job afhænger den enkelte kommunes tilskud blandt andet af, hvordan kommunens ledighed udvikler sig i forhold til udviklingen regionalt.

Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov.

Grundtilskuddet svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsåret forventede pris- og lønniveau.

Merudgiftsbehovet beregnes for kommunerne under et som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale udgifter for tilskudsåret. Der sker en midtvejsregulering i løbet af tilskudsåret og en efterregulering efter tilskudsårets afslutning.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Betænkning 1533 om 'Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål'.