Erhvervsorganisation: Akut mangel på faglærte bremser den grønne omstilling

De nyeste tal for antallet af faglærte nu og ikke mindst i fremtiden viser en skræmmende udvikling, som vi skal have vendt, hvis vi skal have nogen som helst chance for at leve op til de politiske målsætninger om en grøn og klimavenlig omstilling af det danske samfund.
Derfor er det afgørende, at en kommende ny regering – uanset partifarve – straks prioriterer at styrke vores erhvervsuddannelser.
Tallene taler deres tydelige sprog om konsekvenserne af de mange års manglende investeringer i moderne teknologisk udstyr, digitalisering og lærerkompetencer på erhvervsskolerne.
De værste prognoser forudser, at det danske samfund vil mangle op imod 100.000 faglærte i 2030, og udviklingen går fortsat den forkerte vej med et fortsat lavt optag på erhvervsskolerne, hvilket skal kombineres med de fremtidige mindre ungdomsårgange.
Pengene skal følge med
I august i år søgte 20 procent færre ind på erhvervsuddannelserne i forhold til sidste år. På det tekniske gymnasium faldt ansøgertallet med otte procent.
Vi har behov for politikere, der vil prioritere og investere i erhvervsuddannelser
Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
Samlet set har det den barske konsekvens, at erhvervsskolerne nu ser ind i nedskæringer, manglende investeringer og afskedigelse af faglærere.
En uheldig økonomisk udvikling, som blot er blevet værre med de stigende energipriser og højere materialepriser. Det er med til at presse skolerne yderligere, da de ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt i form af højere taxameterpenge.
En tragisk udvikling set i lyset af, at vi netop akut står og mangler faglærte, for eksempel elektrikere, vvs’ere og smede, til hele den grønne omstilling.
Vi har derfor brug for, at politikerne sætter økonomisk handling bag skåltalerne om den vigtige grønne omstilling og for alvor prioriterer erhvervsuddannelserne.
Det kræver massive investeringer i opkvalificering af faglærere og moderne teknisk udstyr, så erhvervsskolerne kan følge med den teknologiske udvikling ude i virkeligheden.
Folkeskolen er blevet akademiseret
I dag er det for eksempel et krav, at alle faglærere skal have gennemført en diplomuddannelse i erhvervspædagogik.
Det sikrer, at underviserne har de nødvendige pædagogiske kompetencer til at undervise, men på samme måde skal der stilles krav om, at underviserne løbende får opdateret deres tekniske viden.
Samtidig er taxametertilskuddene til de enkelte erhvervsuddannelser ikke blevet reguleret i årevis og slet ikke fulgt med den reelle udvikling og ønsker til en attraktiv og moderne teknisk uddannelse.
Det gælder blandt andet elektrikeruddannelsen, hvor den teknologiske udvikling for længst har udhulet den finansiering, der er til at købe udstyr og materialer.
En slagter-elev får eksempelvis dobbelt så meget som en elektriker-elev via taxameterordningen.
Vi har brug for flere unge, der har både hænder og hoved skruet rigtigt på. Derfor er vi nødt til at se på folkeskolen, som over årene er blevet mere akademiseret, hvilket går hårdt ud over de elever, der også lærer med hænderne.
Men mest af alt har vi behov for politikere, der vil prioritere og investere i erhvervsuddannelser. Det haster.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Søren Thorup69 årI dag
Direktør, Thorups Kontor, fhv. kommunaldirektør, Hillerød og Rødovre Kommune, fhv. departementsråd, Statsministeriet, fhv. ministersekretær, Miljøministeriet
Anette Wad66 årI dag
Administrerende direktør, Djøf's Forlag
Lars Søgaard Jensen66 årI dag
Faglig sekretær, forretningsudvalgsmedlem, BUPL
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl























