Ti år, der vendte socialpolitikken på hovedet

Man overtager i dag en model, der i højere grad handler om noget for noget. Der er ikke lige adgang og lige ydelser til alle. Og kravet om universalisme og lighed er blevet mindsket i forhold til tidligere.

Jon Kvist
Professor ved Syddansk Universitet

De sidste ti års borgerlige flertal har i den grad sat sit fingreaftryk på den danske socialpolitik - og vil også gøre det fremover.

Det mener en række eksperter, som Altinget.dk har talt med.

Det er især sænkningen af kontanthjælpen for at få flere i beskæftigelse og en liberalisering af serviceudbuddet af sociale ydelser, der fremhæves og over en bred kam betragtes som brud med traditionel dansk socialpolitik.

Og det var en ny borgerlige regering, der i 2001 satte fokus fra start på socialpolitikken med en række store tiltag.   

I 2001 skruede den nyudnævnte regering, anført af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), kraftigt op for kravene til at få kontanthjælp med Konservative og Dansk Folkeparti i ryggen.

"Tanken bag var, at nogle grupper i samfundet manglede motivationen til at finde et arbejde," siger Jon Kvist, der er professor i komparativ velfærdsanalyse fra Syddansk Universitet.

Regeringen indførte over ti år starthjælp til folk, der havde boet mindre end syv år i Danmark, lagde et loft over kontanthjælpen og indførte 300-timers-reglen, der senere blev til en 450-timers-reglen - dermed gjorde den borgerlige regering ifølge Jon Kvist op med noget af det "allerhelligste" i dansk socialpolitik:

"Det var helt nyt, også i en international kontekst. Normalt siger man, at sikkerhedsnettet skal kunne indfange alle, men nu begyndte vi altså at lave huller i det," siger han og påpeger, at de nedsatte ydelser særligt ramte én bestemt gruppe; indvandrerne.

Socialpolitik blev beskæftigelsespolitik
Et af de første tiltag var at flytte kontanthjælpen fra Social- til Beskæftigelsesministeriet - en forvaltningsmæssig ændring, der især af kritikere blev betragtet som symbolsk for de borgerliges måde at tænke socialpolitik.

"Beskæftigelsespolitik handler ikke længere kun om ledighedsforvaltning. Det handler om beskæftigelsesfremme," har Claus Hjort Frederiksen selv sagt, om det han kalder et "paradigmeskifte".

"Regeringen forsøgte at klemme folk på deres leveniveau for at motivere dem til at komme væk fra socialhjælpen," siger Kirsten Ketscher, dr.jur. og centerleder for Welma, der hører under KU og arbejder med velfærdssamfundet i et retsligt perspektiv. 

Ifølge Jon Kvist rettede stramningerne sig især mod de personer i den tidligere såkaldte matchgruppe 5, der definitorisk er længst fra arbejdsmarkedet.

"De personer, som det offentlige tidligere reelt ikke forventede at deltage i arbejdsmarkedet, skulle nu alligevel gøre det - for at beholde deres kontanthjælp," siger han.