Bliv abonnent
Annonce
Om  
Michael Jacobsen
Hanne Jacobsen

Tidligere direktør i FH bliver topchef i tandlægernes fagforening

"Jeg har i mange år arbejdet
i en hovedorganisation, hvor det har været forbundene, der har været medlemmer
af hovedorganisationen. Jeg glæder mig meget til at komme tæt på medlemmer af
kød og blod," udtaler Michael Jacobsen.<br>
"Jeg har i mange år arbejdet i en hovedorganisation, hvor det har været forbundene, der har været medlemmer af hovedorganisationen. Jeg glæder mig meget til at komme tæt på medlemmer af kød og blod," udtaler Michael Jacobsen.
Foto: Pressefoto/ATO
28. november 2023 kl. 04.00

Michael Jacobsen er ny topchef i Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), der er fagforening for omkring 1.200 tandlæger.

Det oplyser ATO i en pressemeddelelse til Altinget.

”Jeg ser frem til at bidrage til, at ATO's politiske ledelse kan styrke sin indflydelse på tandplejens rammevilkår. Jeg vil arbejde for at sikre foreningens position, fremme faglig udvikling og høj medlemstilfredshed," udtaler den nye direktør.

Michael Jacobsen er tidligere direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Han blev dog suspenderet under den såkaldte Lizette Risgaard-sag for at undgå inhabilitet i undersøgelsen af formandens adfærd. Jacobsen var ikke selv anklaget for krænkende adfærd, men fratrådte efter aftale senere sin stilling.

Før sin tid i Fagbevægelsens Hovedorganisation har Michael Jacobsen blandt andet været sekretariatschef i Akademikernes A-kasse og ledelseskonsulent i LO. Han har samlet set over 25 års erfaring indenfor fagbevægelsen.

"Vi er meget glade for at kunne byde Michael velkommen i ATO. Med sine mange kompetencer og kvalifikationer samt dybe og lange interesse for og arbejde i faglige organisationer vil Michael kunne bidrage til ATO’s fortsatte udvikling. Jeg glæder mig til samarbejdet," udtaler formand Hanne Jacobsen.

Michael Jacobsen er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Han tiltræder sin nye stilling mandag 1. januar 2024.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026