Casten Elmose stopper i YouSee og fortsætter karrieren hos Topdanmark.
Den 45-årige Carsten Elmose har siden 2016 været områdedirektør for Marketing and Customer Base Management i YouSee.
Fra juni 2019 skal han være ny direktør for Topdanmarks privatkundedivision på skadeforsikringsområdet.
Elmose glæder sig over at skulle fortsætte karrieren hos Topdanmark, som han har stiftet bekendtskab med tidligt i karrieren mellem 2001 og 2005, hvor han var relations- og brandmanager.
"Jeg ser frem til at tiltræde stillingen som direktør for Topdanmarks privatkundedivision. I et marked med både stigende konkurrence og konsolidering er det afgørende, at man på én og samme tid både formår at effektivisere, automatisere og digitalisere processerne, så priserne er konkurrencedygtige, samtidigt med at løsningerne giver gode kundeoplevelser," siger Carsten Elmose og fortsætter:
"Det arbejde er Topdanmark godt i gang med, og det ser jeg frem til at videreføre. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Topdanmarks position på privatmarkedet sammen med mine dygtige kommende kolleger i Topdanmark.”
Tidligere har Carsten Elmose været 11 år i Danske Bank-koncernen, hvor han blandt andet var ansvarlig for den kommercielle lancering af Mobilepay, og i YouSee har Carsten Elmose haft ansvar for relancering af YouSee-brandet.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Dansk Metal: Søgetallene til erhvervsuddannelserne er alarmerende. Derfor er der ikke plads til vaklen om epx




















