En organisationsændring i Danske Bank betyder, at Jakob Groot efter fem år forlader banken, hvor han indtil nu har været direktør for Corporates & Institutions.
Det oplyser Danske Bank i en pressemeddelelse.
Opsigelsen af Jakob Groot sker, fordi Corporates & Institutions bliver lagt sammen med Wealth Management-afdelingen.
I følge pressemeddelelsen sker omstruktureringen for at gøre Danske Bank til en "enklere, hurtigere og mere effektiv bank for alle interessenter".
Jakob Groot fratrådte stillingen med øjeblikkelig virkning tirsdag.
I et interview til Børsen siger han, at han selv anbefalede omstruktureringen.
"Det handler ikke om loyalitet, at jeg anbefaler den, men om, at man, når man laver det, jeg laver, hele tiden vil blive bedre og løfte sig,” siger han til avisen.
Med opsigelsen forlader Jakob Groot også direktionen i Danske Bank. Karsten Breum, der er HR-direktør i Danske Bank overtager hans plads i direktionen.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner






















