Troels Lund går efter politisk aftale om arbejdsskader inden sommerferien

/ritzau/Tariq Mikkel Khan

SAMRÅD: Andelen af arbejdsskader, der bliver anerkendt, er faldet drastisk siden en højesteretsdom i 2013. Problemet skal løses, når der om kort tid indledes forhandlinger om en arbejdsskadereform, siger beskæftigelsesministeren.

For få danskere får i dag anerkendt deres arbejdsskader.

Sådan har det længe lydt fra den danske fagbevægelse, og nu stemmer politikerne på Christiansborg i.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil lave en politisk aftale inden sommerferien, der skal gøre det lettere at få anerkendt en arbejdsskade.

”Der skal ikke laves noget polemik om det her. Jeg er helt enig i, at det skal vi have gjort noget ved, og det skal vi have gjort her i foråret,” sagde Troels Lund Poulsen på et samråd onsdag.

Det skal senere munde ud i lovgivning på den anden side af sommeren, hvilket bliver nødvendigt, mener ministeren.

”Det betyder også, at der ikke kan nås at lave lovgivning (inden sommerferien, red.), det giver sig selv. Men det skal føre til, at der kan laves lovgivning i den kommende folketingssamling. Det her vil kræve lovgivning,” sagde han.

Højesteretsdommen, der ændrede det hele
Beskæftigelsesministeren var indkaldt i samråd af SF og Enhedslisten, hvor han blandt andet skulle svare på, om den nuværende andel af anerkendte arbejdsskader på 49 procent stemmer overens med ”intentionerne i arbejdsskadereformen fra 2003 om at øge anerkendelsesprocenten til op mod 85 procent”.

I 2003 var det et næsten enigt Folketing med undtagelse af Enhedslisten, der stod bag en ny arbejdsskadereform ledt an af den daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V). Hensigten var klar: Det skulle være nemmere at få anerkendt en arbejdsskade.

Og det virkede – anerkendelsesprocenten kom op omkring 80 procent i 2010.

Men ti år senere, i 2013, ændrede en højesteretsdom den udvikling. Dommen konkluderede, at smerter, der går over af sig selv, ikke kan betegnes som arbejdsskader.

”Højesteret kom med en dom i 2013, som ændrede betingelserne for, hvad der skal til for at en sag kan anerkendes som en arbejdsskade. Tidligere anerkendte vi for eksempel en skolelærer, der blev sparket af en elev, selvom der ikke var varige følger af skaden. Det ville vi afvise i dag. Det kan godt være ubehageligt, men hvis det går over af sig selv, kan det ikke længere anerkendes som en arbejdsskade,” forklarede Birgitte Kamstrup Kragelund, som er afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings center for ulykker i maj 2017 til Ugebrevet A4.

Siden er andelen af anerkendte arbejdsskader faldet til 49,4 procent i 2016 ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings rapport arbejdsskadestatistik, 2016.

”Det kræver ikke nogen stor matematisk embedsmandseksamen at slå fast, at det er betydeligt lavere tal end det, der var forudsat i forhold til de diskussioner, der var (i forbindelse med arbejdsskadereformen, red.). Og det er så det, vi nu går i gang med at gøre noget ved politisk,” sagde Troels Lund Poulsen under samrådet.

FOA: "Man bliver altså syg af det her"
Ifølge blandt andet fagforbundet FOA er det især overfald, der primært giver psykiske men og mindre fysiske skrammer, der får færrest anerkendelser. Det betyder blandt andet, at plejepersonale og pædagoger, der oplever overfald på deres arbejdspladser i dag ikke får samme anerkendelse.

FOA glæder sig derfor over, at problematikken nu bliver taget op i Folketinget. FOA repræsenterer blandt andre pædagoger, plejepersonale og sosu-assistenter, der er nogle af de brancher, hvor der i dag bliver anerkendt væsentlig færre arbejdsskader (se graf).

”Vi har eksempler på, at folk er blevet truet på livet og ikke får anerkendt arbejdsskaden med begrundelsen, at det er i den tynde ende af skalaen, og det går over af sig selv,” siger forbundssekretær hos FOA Jens Nielsen og tilføjer:

”Men man bliver altså syg af det her.”

Ifølge Jens Nielsen har den manglende anerkendelse ikke blot en negativ konsekvens for de enkelte lønmodtagere, der bliver afvist. Det risikerer nemlig at mudre det overordnede billede af tilstanden på landets arbejdspladser.

”Når man ikke får anerkendt sin arbejdsskade, har vi en frygt for, at folk lader være med at anmelde arbejdsskaderne, fordi de føler, at det ikke kan betale sig. Og til sidst får vi ikke et retvisende billede af, hvordan forholdene er på arbejdspladsen,” siger Jens Nielsen og uddyber:

”Og det gør det sværere at lave forebyggende indsatser.”

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en rapport for FOA, der undersøger arbejdsskader hos fagforbundets medlemmer. Den viser, at der i 2016 var knap 3.600 anmeldte arbejdsskader blandt FOA's medlemmer, hvilket er cirka 800 færre anmeldelser end i 2014.

Psykisk vold får opmærksomhed i Folketinget
Konsekvenserne af psykisk vold har generelt fået mere bevågenhed på Christiansborg.

I januar bekendtgjorde justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han inden sommerferien vil lave en selvstændig bestemmelse i straffeloven, der skal forbyde psykisk vold.

”Jeg tror ikke, at det her problem er tilstrækkeligt anerkendt i samfundet, og vi er nødt til at skærpe indsatsen på området. Derfor skal vi sende det her klare signal,” sagde Søren Pape Poulsen til DR med henvisning til, at psykisk vold har meget store konsekvenser for både ofrene og pårørende.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bakker op om justitsministerens forslag.

Forrige artikel Troels Lund garanterer: Intet indgreb som under lærerlockouten Troels Lund garanterer: Intet indgreb som under lærerlockouten Næste artikel Dansk Industri slæber Jernbaneforbund i Arbejdsretten Dansk Industri slæber Jernbaneforbund i Arbejdsretten
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.