Debat

"Tyske lønninger" kan give dansk fattigdom

DEBAT: Lav tysk mindsteløn er blevet betragtet som et vidundermiddel for dansk økonomi. Den tyske udvikling viser dog, at et job ikke nødvendigvis er en garanti mod fattigdom, skriver Kristian Weise, direktør i Cevea.

Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ikke desto mindre er "tyske lønninger" blevet markedsført som et vidundermiddel for dansk økonomi. Fra Claus Hjorth og Lars Løkke i Venstre til SF's Ole Sohn har det været et ofte gentaget omkvæd. Men tyske lønninger har altså en pris. Og den kan med tiden også blive til "dansk fattigdom".

Kristian Weise
Direktør i Cevea
Fakta

Fra 29. august og en måned frem handler Socialdebatten om den nye danske fattigdomsgrænse.

Mød denne måneds debatpanel.

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.

Af Kristian Weise
Direktør i Cevea

Om et par dage er der valg i Tyskland. Enten får tyskerne endnu en regering med konservative Angela Merkel ved roret, eller også kommer socialdemokratiske Peer Steinbrück til. Men lige meget hvem, der vinder, vil der komme mere fokus på tysk fattigdom og lave tyske lønninger. Det bør vække opmærksomhed i den danske debat.

SPD og Steinbrück går blandt andet til valg på at indføre en landsdækkende mindsteløn på 8,50 euro (ca. 63 kr.) og vil derudover både reducere mulighederne for midlertidige ansættelser, hæve folkepensionen og generelt sikre større omfordeling.

CDU og Merkel har svaret igen og foreslået en form for mindsteløn for dem, der ikke er dækket af overenskomster, som skal variere fra sektor til sektor og mellem de tyske regioner (Länder).

Arbejdende fattige
Det er ikke noget tilfælde, at mindstelønninger er kommet på dagsorden. Mens tysk eksport har buldret af sted og fortsat skaber gode job med høje lønninger, er den hjemlige servicesektor gået i stå og består af stadigt flere lavtlønsjob.

Over de seneste årtier har Tyskland fået et nyt proletariat af arbejdende fattige. Det er tydeligt, når man ser på tallene for det tyske arbejdsmarked:

I dag er der 7,3 millioner tyskere i såkaldte minijob, hvor de tjener under 400 euro om måneden. Og for næsten fem millioner tyskere er det deres eneste eller primære job.

Fire millioner tyskere tjener mindre end 52 kroner i timen, 2,5 millioner tyskere tjener mindre end 45 kroner i timen, og 1,4 millioner tyskere går for mindre end 37 kroner i timen.

Antallet af vikaransatte uden sikkerhed i ansættelsen og generelt med dårligere vilkår end fastansatte er steget fra 300.000 i 2002 til 910.000 i 2011. Og den samlede mængde af lavtlønsjob, hvor man tjener mindre end 2/3 af medianlønnen, er stigende. I dag har hele 23 procent af de tyske lønmodtagere sådanne job.

Stigning i tysk fattigdom
Alt i alt betyder de mange atypiske ansættelser og lavtlønsjob, at mere end 20 procent af de tyskere, der er i fuldtidsbeskæftigelse, tjener så lidt, at de har krav på en eller anden form for offentlig forsørgelse som tillæg til deres løn.

Udviklingen på arbejdsmarkedet er også slået igennem i det samlede fattigdomsbillede: Op igennem nullerne steg andelen af tyskere, der var i risiko for at havne i fattigdom (efter EU’s definitioner og opgørelsesmetoder), således fra 10 til 15 procent af befolkningen.

Ikke desto mindre er "tyske lønninger" blevet markedsført som et vidundermiddel for dansk økonomi. Fra Claus Hjorth og Lars Løkke i Venstre til SF’s Ole Sohn har det været et ofte gentaget omkvæd. Men tyske lønninger har altså en pris. Og den kan med tiden også blive til "dansk fattigdom".

I Danmark er det endnu sådan, at det i hovedreglen kun er dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, som kan betegnes som fattige. Danskere, der er i arbejde på normale vilkår, vil da heller ikke falde inden for den nye danske fattigdomsgrænse. Det er selv de laveste danske lønninger for høje til.

Men den tyske udvikling viser, at det at have et job i fremtiden ikke nødvendigvis er en garanti mod at være tæt-på-fattigdom eller at lide økonomiske afsavn.

Netop det at lide økonomiske afsavn, at være presset på pengepungen og at skulle bekymre sig om, om pengene slår til, har flere konsekvenser, end vi normalt går og tror. Afsavnet er ikke kun materielt.

Fattigdom reducerer de mentale ressourcer
Et nyt studie fra forskere ved Princeton-universitetet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science viser således, at fattige menneskers kognitive evner nedsættes af den konstante og krævende indsats, det er at skulle forholde sig til, om man kan betale regninger, hvor mange penge man kan spare eller hint, og om man har råd til sine indkøb, børnenes fritidsaktiviteter og lignende.

Fattige i sådanne situationer har – ifølge forskerne – ganske simpelt færre mentale ressourcer til at fokusere på komplicerede forhold som uddannelse, kompetenceudvikling, jobsøgning og meget andet. Det, at være fattig, kan i sig selv gøre, at det er sværere at fokusere på det, der kan bringe en ud af fattigdom.  

Så mens tyske socialdemokrater og konservative forsøger at rette op på problemerne ved et arbejdsmarked, der er blevet delt i to, og som for en stor del af befolkningen ikke giver mulighederne for et godt liv, burde danske økonomer, arbejdsgivere og politikere måske give deres drøm om tyske lønninger et realitetstjek.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Weise

Underdirektør, Trygfonden
BA i økonomi og filosofi (CBS 2002), kandidat i politisk sociologi (LSE 2004)

0:000:00