Uddannelsesforbundet: Det er galimatias at skære i danskuddannelse til de svageste flygtninge

Netop de flygtninge med de dårligste forudsætninger for at lære dansk er blandt dem, som det bedst kan betale sig at investere i. Både ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv og for den enkelte flygtning.

Det viser ny forskning, der har fulgt flygtninge i 18 år, og hvor blandt andet Rockwool Fonden, Vive og Økonomisk Institut på Københavns Universitet har bidraget. Forskningsstudiet fra 2021 viser nemlig, at det danske sprog er nøglen, der åbner for bedre muligheder til at finde job og hæve flygtningens indkomst.

Netop flygtninge, som ikke kender vores alfabet eller har haft meget lidt skolegang med fra hjemlandet, er blandt dem, der rykker sig relativt mest, når de afslutter en danskuddannelse i dansk som andetsprog.

Øger job-og uddannelseschancer markant

Derfor er det også økonomisk uigennemtænkt, når udlændige- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i Dagbladet Information lægger op til at forkorte danskuddannelse for de flygtninge og indvandrere, der har de dårligste forudsætninger for at lære dansk.

Det er dansk lært på skolebænken, der er forskningsmæssigt belæg for har den største effekt i forhold til at komme i job og uddannelse

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Ministeren henviser til, at regeringen ønsker, at udlændige lærer dansk, men at sproget skal læres andre steder end på skolebænken. Det er bare dansk lært på skolebænken, at der er forskningsmæssigt belæg for har den største effekt i forhold til at komme i job og uddannelse.

Ud over føromtalte forskningsprojekt viser blandt andet også en afhandling fra Hans Lassen, der er ph.d. og integrationskonsulent, at gode danskkundskaber øger ikke-vestlige indvandreres job- og uddannelseschancer markant. Nærmest samme konklusion blev offentliggjort i en nyhed i 2017 på baggrund af en undersøgelse på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Kontraproduktivt for ligestillingen

Årsagen til, at sparekniven skal svinges mod dem, der har de dårligste forudsætninger for at lære dansk, er, at regeringen har brug for at finde penge til at finansiere forslag til den såkaldte nyttejob-ordning, som blev lanceret i forbindelse med 'Danmark kan mere 1' tidligere på efteråret. Nyttejobordningen er tiltænkt flygtninge og indvandrere, som i en længere periode har modtaget overførselsindkomster.

Forfølger regeringen ideen om at skære i danskuddannelsen til dem med færrest forudsætninger for at lære dansk, stækker regeringen dens eget ønske om at give kvinder med flygtninge- og indvandrebaggrund muligheder for at fungere og deltage i det danske samfund

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Derfor har formanden for Danske Sprogcentre, Lars Nordborg, også helt ret i, at det er katastrofalt kortsigtet at skære i danskuddannelsen til de mindst uddannede for at finansiere nyttejobordningen. Hans argument er, at netop her er kursisterne typisk kvinder fra lande, hvor deres køn er afgørende for, at de kun har gået meget lidt i skole eller slet ikke.

Forfølger regeringen ideen om at skære i netop danskuddannelsen til dem med færrest forudsætninger for at lære dansk, stækker regeringen dens eget ønske om at give kvinder med flygtninge- og indvandrebaggrund muligheder for at fungere og deltage i danske samfund.

Kvinderne har jo brug for at få en reel tilknytning til arbejdsarbejdet. Det kan de få, hvis deres dansk forbedres. Et såkaldt nyttejob risikerer at blive unyttigt, fordi målet er aktivering frem for at skabe bedre mulighed for den enkelte til at få et job på almindelige vilkår og til en reel løn.

Danskuddannelserne er netop springbrættet til at få flygtninge og indvandrere videre i uddannelse på blandt andet IGU, AMU eller andre voksen- og efteruddannelsestilbud. Derfor er det et økonomisk og ligestillingsmæssigt selvmål at skære præcis lige der, hvor der bedst gøres en forskel.