Camilla Gregersen
Olivia Orlandi GrantTidligere fagboss bliver direktør for Ungdomsbureauet

Camilla Gregersen bliver ny administrerende direktør i Ungdomsbureauet.
Det oplyser Ungdomsbureauet til Altinget.
Senest kommer Camilla Gregersen fra rollen som forperson for fagforeningen DM, hvor hun har siddet i ni år.
Camilla Gregersen er medlem af regeringens Dataetiske Råd og medlem af repræsentantskabet i Realdania. Tidligere har hun været næstformand i hovedorganisationen Akademikerne og næstforkvinde i Kvinderådet.
"Jeg vil arbejde for, at det er alle ungdomsgrupper, der kan komme til orde, uanset social baggrund," lyder det fra Camilla Gregersen.
Camilla Gregersen meddelte i juni 2024, at hun ikke ville genopstille som forperson for fagforeningen DM, efter undersøgelser indikerede et dårligt arbejdsmiljø i DM's ledelsessekretariat.
Gregersen tiltræder rollen som administrerende direktør hos Ungdomsbureauet 1. marts og kommer ind i en ledelsesgruppe bestående af vicedirektør Olivia Grant og hr- og økonomichef Astrid Wessmann.
Ungdomsbureauet er en dansk organisation, der arbejder for at styrke unges deltagelse i demokratiet og samfundet.
Camilla Gregersen er uddannet cand.mag. fra Roskilde Universitet og har en MBA fra Syddansk Universitet.
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti

























