Debat

Venstre: Christiansborg saver et ben af den danske model ved at blande sig i lønproblemer

Hvis lønmodtagerorganisationerne for alvor vil løse udfordringen med uligeløn, må de sætte det øverst på dagsordenen, når der forhandles overenskomster, skriver Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen. 

Staten skal ikke blande sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter løser forhandlingerne – og herunder knuderne – på en forsvarlig måde, skriver Hans Andersen.
Staten skal ikke blande sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter løser forhandlingerne – og herunder knuderne – på en forsvarlig måde, skriver Hans Andersen.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hans Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er en udfordring med uligeløn mellem kønnene i Danmark. For der er forskel i mænd og kvinders indkomst.

Men udfordringen med uligeløn mellem kønnene er ikke noget, vi bare lige løser fra den ene dag til den anden. Og det er slet ikke noget, man løser ved at blande sig fra politisk hold, som nogle partier ønsker. For det er grundlæggende ikke en opgave, politikerne skal blande sig i. 

I 1899 lagde Septemberforliget grundstenene til den danske model, og i over 100 år har vores unikke måde at forhandle løn og arbejdsvilkår på skabt anerkendelse og misundelse ude i verden. 

Den danske model står på tre stærke ben. Trepartssamarbejde, høj organisationsgrad og kollektive overenskomster.

Temadebat

Skal Christiansborg levere en løsning på ligelønsproblemet?

Altinget Arbejdsmarked giver ordet til politikere, fagforbund og eksperter, som i en temadebat vil diskutere, om det er Christiansborg, der skal sikre ligeløn til de varme hænder.

Er der et lønefterslæb for de kvindedominerede omsorgsfag? Er det politikernes ansvar at rette op på det - eller er det en kamp, der skal udkæmpes ved overenskomstbordet?

Panelet består af:

  • Elisa Rimpler, formand for BUPL
  • Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
  • Pernille Skipper (EL), ligestillingsordfører
  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Mona Striib, formand for FOA
  • Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører
  • Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne
  • Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
  • Henriette Laursen, direktør i Kvinfo
  • Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet
  • Astrid Elkjær Sørensen og Morten E. Wøldike, hhv. postdoc i historie ved Aarhus Universitet og chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Parterne laver bedre aftaler end staten
Der er gennem tiden gennemført mange trepartsaftaler. Trepartaftaler om arbejdsmiljø, integration af flygtninge, voksen- og efteruddannelse og senest en række trepartsaftaler vedrørende vores aktuelle udfordringer med corona og nedlukninger.

Fortsat høj organisationsgrad i Danmark giver arbejdstagere og arbejdsgivere styrke i den danske model. Vi er stadig verdensmestre i at organisere os.

Det tredje og sidste ben handler om kollektive overenskomster og dermed løn og arbejdsvilkår.

Staten skal ikke blande sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter løser forhandlingerne – og herunder knuderne – på en forsvarlig måde. Det er noget ganske særligt for det danske arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedets parter kan selv hurtigere og bedre tilpasse aftalerne til den enkelte branche eller virksomhed, end staten kan. Og helt grundlæggende er det en stor fordel, at parterne selv er med til at fastsætte de vilkår, de skal rette sig efter. Det betyder også, at de i højere grad accepterer vilkårene.

Hvis vi begynder fra politiske side at lovgive om eksempelvis mindsteløn, så er vi inde og save i et af den danske models tre ben – og så vakler taburetten.

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Politikere saver benet af
Lønfastsættelse mellem arbejdsmarkedets parter er helt afgørende. Hvis vi begynder fra politiske side at lovgive om eksempelvis mindsteløn, så er vi inde og save i et af den danske models tre ben – og så vakler taburetten. For hvorfor skal man melde sig ind i en fagforening, hvis politikerne alligevel overtager løndelen?

Det betyder selvsagt ikke, at vi som politikere ikke skal lytte til, hvad faggrupper siger om løn og arbejdsvilkår. Tværtimod. For jeg anerkender fuldt ud den forskel, der er i løn – også den uforklarlige forskel der er på mænd og kvinders løn.

Noget af forklaringen på forskellen i løn skal findes i den kønsopdeling, der sker på det danske arbejdsmarked.

Jeg hæfter mig derfor også ved, at beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) på et samråd tidligere i marts sagde, at han gerne vil diskutere, hvad det er for barrierer, man skal fjerne for at bryde op i det kønsopdelte arbejdsmarked. Det vil Venstre meget gerne være med til at drøfte.

Hvis lønmodtager-organisationerne for alvor vil løse udfordringen, har jeg tiltro til, at de vil sætte det øverst på dagsordenen, når der forhandles overenskomster.

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

LÆS OGSÅ: Tjenestemandsreformen skulle jævnligt justeres, men det løfte blev aldrig holdt

Overenskomster skal løse ligelønsproblemet
Men når det kommer til løn, og når det kommer til uligeløn, er vores holdning klar. Det skal løses i den danske aftalemodel.

Det mener jeg, det skal, fordi det er sådan, vi aftaler løn i Danmark. Men jeg mener det også, fordi jeg sådan set tror på, at det bedste resultat findes, når arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og finder fælles løsninger på fælles udfordringer.

Det har arbejdsmarkedets parter vist gang på gang gennem historien.

Hvis lønmodtagerorganisationerne for alvor vil løse udfordringen, har jeg tiltro til, at de vil sætte det øverst på dagsordenen, når der forhandles overenskomster. For det er sådan, vi gør det i Danmark. Og det er sådan, vi gør det bedst.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00