
Beskæftigelsesministeriet har fundet en ny afdelingschef.
Det bliver Jessika Auken, der kommer fra en stilling som vicestatsadvokat ved Rigsadvokaten.
Det oplyser Jessika Auken på LinkedIn.
Jessika Auken, der er uddannet jurist, har tidligere været kontorchef i Justitsministeriet og i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Hun var desuden stabschef i Bagmandspolitiet (SØIK) frem til 2021, hvor hun blev vicestatsadvokat ved Rigsadvokaten.
I Beskæftigelsesministeriet bliver hun afdelingschef for Center for Arbejdsret, International og Jura.
”Jeg glæder mig helt vildt til sammen med mine nye kolleger at kaste mig over alle de vigtige og tunge samfundsopgaver, som ministeriet varetager. Det handler på kort sigt blandt andet om at være med til at styre DK igennem et vigtigt EU-formandskab,” skriver Jessika Auken på LinkedIn.
Hun tiltræder sin nye stilling 1. maj.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner























