Virksomheder skriger på arbejdskraft, men 133.000 handicappede er uden job

ARBEJDSKRAFT: Højkonjunkturen skal ifølge regeringen bruges som springbræt til arbejdsmarkedet for flere handicappede. Fordomme, fysisk utilgængelighed og manglende kendskab til støttemuligheder spænder ben for ansættelse af bevægelseshandicappede, viser ny undersøgelse.

Højkonjunkturen har bidt sig fast, og arbejdsgivere har fundet den store støvsuger frem for at undgå flaskehalse og produktionstab. Men krykker og kørestol er fortsat et sjældent indslag blandt jobfestens deltagere.

Ud af knap 300.000 bevægelseshandicappede personer i Danmark er kun 171.000 i beskæftigelse. 133.000 står uden job, og det betyder, at beskæftigelsesprocenten for personer med bevægelseshandicap er markant mindre end for resten af befolkningen.

Det vil regeringen gerne ændre på og varsler nu et handicappolitisk udspil i løbet af foråret, som skal bane vej for flere handicappede på arbejdsmarkedet.

Login

  • Anmeld

    Tina Nør Langager · Formand for Ergoterapeutforeningen

    Konstruktivt tiltag fra regeringen om et nyt handicappolitisk udspil

    Konstruktivt tiltag fra regeringen om et nyt handicappolitisk udspil, som skal bane vej for flere handicappede på arbejdsmarkedet. Ergoterapeutforeningen bidrager gerne.

    Undersøgelsens problemstillinger og anbefalinger er ikke overraskende. Det er kendt viden, som både handicaporganisationer og fagforbund har gjort opmærksom på i årevis, nemlig at fordomme, fysisk utilgængelighed og manglende kendskab til støttemuligheder spænder ben for praktik og ansættelse af bevægelseshandicappede (Se også: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/debat-mennesker-med-handicap-har-brug-for-en-sundhedsfaglig-matchmaker (debatindlæg af Gigtforeningen og Ergoterapeutforeningen, november 2017).
    Det har kort sagt været ét skridt frem og to tilbage. Lad os nu forpligte hinanden på, at vi gør noget ved det denne gang.

    Vi bliver nødt til at se på jobcentrets rolle anno 2018. Se på nødvendigheden af, at der brug for en helhedsorienteret tilgang, hvor borgere med handicap og virksomhederne oplever sig hjulpet. Det er en stopklods, når virksomhederne oplever et tungt bureaukrati og generel ineffektivitet, når de indgår samarbejde med jobcentre omkring ansættelse af mennesker med handicap.

    Der mangler viden på jobcentrene. Der er brug for medarbejdere, som er i stand til at vurdere, hvilke skånehensyn og fysiske foranstaltninger, der er vigtige for den enkelte borger. Det er et kernefelt for ergoterapeuter at matche menneske, job og omgivelser, så job bliver mulig. Og de står klar. Ifølge VIVE er der blandt mennesker med bevægelseshandicap cirka 39.000, som ønsker at komme i arbejde, og 52.000, der søger aktivt efter et job.

    Det er helt afgørende, at alle der vil arbejde også har en reel adgang til arbejdsmarkedet. Det øger livskvaliteten for den enkelte og gavner samfundsøkonomien. Hvis flere mennesker med fysiske udfordringer skal ind på arbejdsmarkedet, må vi tænke i helheder.

    Med venlig hilsen
    Tina Nør Langager
    Formand for Ergoterapeutforeningen

  • Anmeld

    Lisbeth Riisager Henriksen · Cand.mag. og forfatter

    Det er et politisk ansvar at fjerne strukturelle jobbarrierer for mennesker med handicap. Regeringen kan begynde med at fjerne de barrierer, som man indførte med fleksjobreformen

    Godt, at regeringen kan se det misforhold, der er mellem højkonjunktur og tusindvis af mennesker med handicap, der venter på at få et arbejde.

    Men som det rigtigt påpeges i ovenstående kommentar til artiklen fra Ergoterapeutforeningen, så er problemstillingerne og anbefalingerne kendt viden, som både handicaporganisationer, fagforbund og mange debattører har gjort opmærksom på i årevis.

    Den nu fem år gamle fleksjobreform har tilføjet kolossalt store barrierer for disse mennesker i forhold til at opnå og fastholde job. Disse barrierer blev allerede påpeget i mange af høringssvarene inden reformens vedtagelse i 2012, og daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og forligskredsen valgte at ignorere al kritikken og alle advarsler om uhensigtsmæssige og uretfærdige forhold, som reformen ville indføre for mennesker med sygdom og handicap med behov for en kompensationsordning på arbejdsmarkedet. Fem års fortsat kritik af disse barrierer og uretfærdigheder har stadig ikke ændret noget på reformen, selvom Troels Lund Poulsen (V) nu er den fjerde beskæftigelsesminister, der sidder på magten til at ændre den.

    Nogle af de absolut vigtigste barrierer i fleksjobreformen for, at mennesker med handicap kan få og fastholde job, er i mine øjne følgende:

    - Den nye fleksjobordning har indført en så lang sagsbehandlingstid i kommunerne, at der (modsat før reformen) kan gå årevis, inden borgeren overhovedet får en visitation til fleksjob. Når en borger for eksempel har ventet i fem år på en visitation og har været i et større antal praktikker og ressourceforløb, så er dennes arbejdsevne ofte blevet forringet yderligere på grund af systemets langsommelighed og mishandling. Det samme gælder indførelsen af midlertidig fleksjobvisitation til personer under 40 år. Det bidrager udelukkende med barrierer og usikkerhed - både for borgeren og for den enkelte arbejdsplads.

    - Når sagsbehandlingstiden og vurderingen er så bureaukratisk, langsommelig, usikker og krænker retssikkerheden, fratager det som oftest borgeren den eller de fleksjobmuligheder, som han eller hun måske havde i sigte. En af de store fejl i reformen er således, at man fjernede fastholdelsesfleksjobbet og dermed muligheden for at holde fast i en arbejdsplads, som allerede kendte og anerkendte borgeren. Nu har man indført 12 måneder, hvor borgeren efter sygdom eller ulykke skal arbejde på andre vilkår, og det er vilkår, der som regel vil betyde, at arbejdsgiveren siger farvel og tak, og at borgeren nu står helt uden en jobmulighed. Under den gamle fleksjobordning fra før 2013 kom næsten halvdelen af alle fleksjob i stand som fastholdelsesfleksjob. Det har derfor hele tiden været dumt, når skiftende ministre og forligskredsen ikke har villet fjerne denne barriere fra ordningen, når de nu påstår, at de ønsker at benytte syge menneskers restarbejdsevne.

    Overhovedet er det også et problem, at reformen har nedskrevet kompensationsprincippet. Borgere med nedsat arbejdsevne, der har kroniske lidelser eller handicap, skal anerkendes for, hvad de er og kan, men også for hvad de ikke kan. Uden tilstrækkelig kompensation kommer der ikke arbejdsevne ud af dem. Kompensation kan være så mange forskellige ting, men det er OGSÅ uretfærdigt, at det nu kombinerede løn- og ydelsessystem med produktivitetsaflønning reelt har nedskrevet syge menneskers arbejdsværdi - alene fordi de har behov for støtte. Det er ikke befordrende for arbejdstagere som udgangspunkt at blive betragtet som b-arbejdstagere, og det er ikke befordrende, at man har fjernet fagforeningernes forhandlingsret for fleksjobbere og at fleksjobbere skal konkurrere med raske deltidsarbejdere om det job, der er. Mennesker med handicap er jo lige så forskellige som alle andre mennesker. Nogle har lange videregående uddannelser og akademiske karrierer i bagagen; andre har næsten ingen skolegang og/eller arbejdserfaring overhovedet. Hvorfor skal de aflønnes ens, hvis de kan noget meget forskelligt?

    Endvidere vil jeg gerne gøre opmærksom på, at arbejdsmarkedet selv har et ansvar for at ansætte fleksjobbere med relevante kvalifikationer, inden de bare vælger at ansætte en rask deltidsmedarbejder. Jobsøgende fleksjobbere og andre med skånebehov kommer aldrig ind på eller fastholdes på arbejdsmarkedet, hvis ikke nogen arbejdsgiver giver dem chancen.

    Fleksjobreformen skal evalueres politisk lige om lidt. Det burde være en god anledning til at tage den massive kritik fra de forløbne seks år (høringsår + implementeringsår) alvorligt og få ændret lovgivningen til en form, som er fair for både borgere og arbejdspladser. Det er et politisk ansvar at skabe forhold, der fungerer optimalt og retfærdigt. Den enkelte borger med nedsat arbejdsevne kan ikke selv bekæmpe strukturelle forhold, som politikerne har gennemført.

    Se alle mine ændringsforslag til reformen her:

    https://www.altinget.dk/social/artikel/forfatter-regeringen-boer-aendre-reformen-af-foertidspension-og-fleksjob