Debat

Aaja Chemnitz: Her er to højaktuelle verdensmål for et grønt Arktis

DEBAT: Verdensmål 13 og 14, der handler om at bekæmpe klimaforandringerne og fokusere på livet i havet, er centrale for et bæredygtigt Arktis. Et grønt rigsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, er vejen frem, skriver Aaja Chemnitz Larsen.

Vi kan åbne for et helt nyt kapitel i rigsfællesskabet, hvis
vi kan udvide den danske ekspertise til også at finde løsninger på grøn energi
i Arktis, mener Aaja Chemnitz Larsen.
Vi kan åbne for et helt nyt kapitel i rigsfællesskabet, hvis vi kan udvide den danske ekspertise til også at finde løsninger på grøn energi i Arktis, mener Aaja Chemnitz Larsen.Foto: Pressefoto
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
Medlem af Folketinget

USA’s ønske om at købe Grønland sendte chokbølger igennem rigsfællesskabet. Grønland er åben for handel, men ikke til salg. Det blev slået fast. Købsønsket gav dog anledning til debat om rigsfællesskabet.

Jeg er ikke i tvivl, om at et tæt og ligeværdigt samarbejde kan være til alles gavn. Jeg forestiller mig et grønt rigsfællesskab, hvor vi sammen løfter og hjælper hinanden for at sikre en bæredygtig udvikling i Grønland og Arktis.

FN’s verdensmål danner ramme for den samlede arktiske indsats, når vi spejler mod 2030. De 17 verdensmål skal ses i sammenhæng, men der er særligt to verdensmål, som er højaktuelle, når vi taler om et grønt Arktis, og det er verdensmål 13 og 14.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Verdensmål 13: Klimakamp
Mens det globale samfund kæmper for at begrænse temperaturstigningerne til under 1,5 grader celsius, lever befolkningerne i dele af de arktiske egne med temperaturstigninger to til tre gange højere end det globale gennemsnit. 

Vi har med andre ord temperaturstigninger på steroider i Grønland.

Det ligger dybt i den grønlandske kulturs DNA at anvende naturens ressourcer på en bæredygtig og forsvarlig måde. 

Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
Medlem af Folketinget

Verdensmål 13 bebuder hurtig handling for at bekæmpe klimaforandringerne. Det er alle landes ansvar at handle, uanset størrelse og CO2-fodaftryk. Derved har selv Grønland, med vores omtrent 57.000 indbyggere, også et ansvar. Vi kan ikke pege på resten af verden som synderne, hvis vi, i klimaorkanens øje, ikke selv handler.

En ny undersøgelse fra Greenland Perspectives viste, at hele 63 procent mener, at Grønland skal tiltræde Paris-aftalen. Desværre har Naalakkersuisut valgt ikke at underskrive aftalen. Selvom vi mener, at Grønland bør indtræde aftalen, anerkender vi Naalakkersuisuts ambitiøse klimamålsætninger, blandt andet hvad angår selvforsyning af vedvarende energi i 2030. Man når dog ikke langt ved at sætte ambitiøse målsætninger, hvis der ikke investeres i selve omstillingen. Det er desværre tilfældet i Grønland.

Et helt nyt kapitel i Rigsfællesskabet
I dag får vi mere end 70 procent af vores strøm i Grønland fra vedvarende energikilder. Målet på 100 procent skal nås ved at forske i og teste vand-, sol- og vindenergi. Den viden, vi opbygger i Grønland, kan senere bruges til at sælge løsningerne til resten af de arktiske lande.

Heldigvis er Danmark fyldt med erfaringer inden for grøn omstilling. Grønland bør tænkes ind i de 350 milliarder, som den danske pensionssektor vil investere i den grønne omstilling. Hvis vi, i et grønt rigsfællesskab, kan udvide den danske ekspertise til også at finde løsninger på grøn energi i Arktis, så åbner vi op for et helt nyt kapitel i rigsfællesskabet.

Læs også

Verdensmål 14: Livet i havet
Verdensmål 14 er på mange forskellige områder relevant at diskutere i en arktisk sammenhæng. Nye skibsruter som følge af globale temperaturstigninger, fiskeri, som er Grønlands største erhverv og eksportvare, miner og cruiseturisme er måske mest centrale at nævne.

Grønland har et stort uudnyttet vækstpotentiale i de nye skibsruter. Isen smelter, og Nordvestpassagen bliver mere tilgængelig. Nuuks nye moderne havn kan meget vel blive en shippinghub til omlastskibe, der kommer fra passagen og skal videre ud i verden.

Det ligger dybt i den grønlandske kulturs DNA at anvende naturens ressourcer på en bæredygtig og forsvarlig måde. Den grønlandske myte om Havets Moder fortæller historien om, hvordan Havets Moder tilbageholdt havets dyr fra inuitterne, hvis de ikke ærede deres byttedyr ved at anvende alt fra dyret.

På den måde er de centrale budskaber i myterne en gammel grønlandsk version af verdensmålene. Bæredygtighedsbegrebet er naturligt for os, fordi vi ved, at ikke alle ressourcer er fornybare, og det udfordrer os til at tænke mere langsigtet. De grønlandske myter er en del ældre end FN’s verdensmål, men måske i virkeligheden mere aktuelle end nogensinde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aaja Chemnitz Driefer

MF (IA), formand, Arktiske Parlamentarikere
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2004)

0:000:00