Aki-Matilda Høegh-Dam: Arktis er ikke blot et livløst objekt, der kan hives frem i forhandlinger med USA

I Aftenshowet 20. Januar 2021 var den tidligere statsminister, som også er tidligere generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, gæst i studiet sammen med Danmarks nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Udsendelsen indeholdt en dialog om, hvad den nye amerikanske præsident, Joe Biden, vil komme til at betyde for Danmark og danske virksomheder.

Anders Fogh Rasmussen kender præsident Joe Biden personligt, hvilket han blandt andet specificerede ved at pointere, at de omtaler hinanden ved fornavn.

Jeg kunne ikke undgå at bide mærke i, da den tidligere statsminister vendte sig mod udenrigsministeren med et opmuntrende smil og sagde: ”Der er mange ting, man også selv kan gøre, men jeg tror, at spille det arktiske kort vil være gode udspil i forhold til den amerikanske præsident”.

Det arktiske kort
Det Arktiske kort, som Anders Fogh Rasmussen refererer til og nævner to gange som noget, hans gode ven Joe vil være positivt indstillet overfor, er jo os – Grønland.

For mig er det paradoksalt, når folk fra Danmark aktivt vælger at se Grønland og Kalaallit gennem fordomsfulde briller, hvorefter man kalder os et attraktivt kort for Washington. Det er som om, at man glemmer, at Danmark ikke havde haft diplomatisk indflydelse på Arktis-området, hvis ikke Danmark havde koloniseret Kalaallit Nunaat for 300 år siden.

Jeg har mødt utallige danskere, som har forsøgt at forklare mig, at Grønland intet er uden Danmark. At vi er afhængige af Danmark og dansk bloktilskud på sølle tre milliarder kroner, dette selvom alle danske regioner får bloktilskud.

For mig er det paradoksalt, når folk fra Danmark aktivt vælger at se Grønland og Kalaallit gennem fordomsfulde briller, hvorefter man kalder os et attraktivt kort for Washington. Det er som om, at man glemmer, at Danmark ikke havde haft diplomatisk indflydelse på Arktis-området, hvis ikke Danmark havde koloniseret Kalaallit Nunaat for 300 år siden.

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Medlem af Folketinget og formand, Grønlandsudvalget

For at stille beløbet i perspektiv er det nævneværdigt, at Københavns Universitet får omkring 10 milliarder kroner om året, og at minkavlere nu får omkirng 19 milliarder kroner i kompensation. Alligevel vil nogle stadig forsøge at give os Kalaallit dårlig samvittighed med sølle tre milliarder kroner.

Det er, som om de selvsamme mennesker, der udnævner Danmark som helten i vores fælles historie, ofte glemmer, at Danmark er mindst ligeså afhængig af Grønland, hvis ikke mere. Afhængige af det arktiske folk, vores strategiske placering og alle ressourcerne, der kommer med vores land.

Så man kan kun undre sig over, om det i virkeligheden er Danmark, som ikke kan blive selvstændig fra Grønland, mere end at det er Grønland, der ikke kan uden Danmark.

Mennesket bliver vigtigste dagsorden
I 2021 vil resten af verden fortsat have fokus på Arktis som et geopolitisk ”øde område” med stor bevågenhed fra USA, Kina og Rusland. Især i lyset af de spændinger, der sker mellem landene, og formentlig fortsat vil ske, uanset præsidentskiftet i USA. 

Udefrakommende vil fortsat diskutere Arktis som værende et sted, man kan købe, eller som et kort i ærmet. Med det forgangne års store fokus på Black Lives Matter og oprindelige folks rettigheder er jeg ikke i tvivl om, at det stadig er disse emner, der fortsat vil være i fokus, hvad Arktis angår.

Jeg mener, at mennesket og de folk, som repræsenterer Arktis, kommer til at udgøre den vigtigste dagsorden for Arktis, specielt for Grønland og Danmark.

Danmark er bygget op omkring Grønland
2021 er også markeringen på 300-året for Danmarks kolonisering af Grønland, og det er ikke tilfældigt, at Sermersooq Kommune, som er hovedstadskommunen i Grønland, har valgt ikke at markere 300-året for Hans Egedes ankomst.

Fra Grønland ved vi, at 2021 bliver et skelsættende år for det arktiske folk, som vil kræve, at den gensidige afhængighed anerkendes og medfører større krav på gensidig respekt. Det bliver et år, hvor mange vil have fundet modet til at kaste lys over kolonitidens historiske mørke side, som den dag i dag stadig kan mærkes, og der vil være en del diskussioner om rettigheder, klima, og ikke mindst ligeværd.

Når Danmark kan trække Arktis-kortet overfor Washington D.C. med henblik på at styrke Danmarks position, således at man fra dansk side har mere at handle med end blot cykelbaner og vindmøller, som udenrigsministeren så fint lagde op til, bør man ikke se bort fra, at Arktis ikke blot er et livløst objekt, som man bare kan slynge frem, når man skal bruge det.

Arktis består af et oprindeligt folk, og i Kongerigets tilfælde er det et Grønlandsk folk, som ikke længere ønsker at blive glemt, når man diskuterer storpolitik. Det er på tide, at man fra dansk side indser, at Danmark er lige så meget bygget op omkring Grønland, som Grønland er af Danmark.