Arktis-ekspert: Trump 2.0 skabte en intens Grønlandskrise. Men spørgsmålet er, om rigsfællesskabet er klar til Trump 3.0

At der ville komme en Grønlandskrise under Trump 2.0 var noget forudsigeligt efter Grønlandskrisen under Trump 1.0, dog ikke på det intensitetsniveau, det endte med at være.

Er rigsfællesskabet klar til en Trump 3.0-periode? Det kunne for eksempel være et tema for et fremtidsudvalgsmøde. 

Udfordrende tider under Trump 3.0

Ser man på Grønlandskriserne under Trump 1.0 og Trump 2.0, er der en betydelig forskel, som kan hjælpe med at forudse, hvor udfordrende en Trump 3.0-periode kunne være.

Grønlandskrisen under Trump 1.0 var meget blød i forhold til den, der opstod under Trump 2.0: I 2019 varede det ikke længe og endte kort sagt med aflysningen af et statsbesøg til Danmark.

I 2025 kom det som bekendt til et helt andet niveau. Det fik blandt andet en fransk præsident til at rejse til Grønland.

Og eftervirkningerne af 7. januar 2025, hvor en nyvalgt amerikansk præsident truede kongerigets territoriale integritet, følges fortsat.

Når man ser på forskellen mellem de to grønlandskriser, kunne man tænke, at Trump 2.0 også vil kunne blive set som en blød periode i fremtiden.

En god grund til at tænke det er, at jo mere de flerdimensionelle konsekvenser af klimaændringer vil kunne mærkes, desto mere vil det kunne give plads til frustration og dermed populisme.  

Prioritet nummer ét burde nu være at få Grønland tilbage til det nordiske topmøde.

Damien Degeorges
Konsulent og ph.d. om Grønlands rolle i Arktis

Trump 3.0 kan være om ti år, 20. januar 2029 – eller før. Med Trump 3.0 er der ikke tale om en tredje præsidentperiode for Donald Trump, men om en efterfølger, som vil kunne følge i hans fodspor.

Der er gode grunde til at forberede sig til udfordrende tider for rigsfællesskabet, skulle for eksempel J.D. Vance – eller Donald Trump Jr. – blive USA’s præsident en dag. Et scenarie, som kunne ske når som helst inden 20. januar 2029 i tilfældet med J.D. Vance.

Grønland tilbage i varmen

Vance eller ej i 2029 skal man være forberedt på, at mulige fire år med Demokraterne tilbage i Det Hvide Hus ikke ville forhindre endnu en Trump-lignende periode senere. 

Paradoksalt nok er Grønlandskrisen under Trump 2.0 sandsynligvis årsagen til den bølge af modenhed, der har skyllet over Grønland i år, hvis man ser på det dansk-grønlandske forhold, Grønland og EU samt debatten om Grønlands fremtid.

Én ting forbliver dog uforståeligt: Grønland er fortsat ikke tilbage på billedet, når nordiske ledere mødes.

Hvilket indtryk kan det give i Washington D.C, når man læser om “Danmarks og Færøernes formandskab i Nordisk Ministerråd i 2026”? At Grønland er på vej ud af Kongeriget?

Grønland er selvfølgelig en del af Norden. Endnu mere faktisk, når der er næsten lige så mange grønlændere i Danmark, som der er indbyggere i Nuuk. Det er vigtigt for Grønland at huske, hvor støttende Norden har været under Grønlandskrisen i år.

Prioritet nummer ét burde nu være at få Grønland tilbage til det nordiske topmøde, når det afholdes under Danmarks og Færøernes formandskab i 2026. Alt andet ville være fuldstændig uforståeligt og faktisk vand på Trumps mølle.

Når Danmarks EU-formandskab afsluttes 31. december, vil det være vigtigt at beholde opmærksomheden rettet mod Bruxelles: EU-interessevaretagelse er blevet stadig vigtigere.

Især hvis man gerne ser en Europæisk Union både præget af nordiske værdier, og som forstår Grønland endnu mere.

EU’s opmærksomhed på Grønland har ændret sig siden åbningen af Europa-Kommissionens kontor i Nuuk i 2024 og ganske radikalt siden Grønlandskrisen under Trump 2.0. Konkurrencen er dog stærk i Bruxelles for at få EU-toppens opmærksomhed.

Der skal ikke tages chancen for, at interessen køler, når EU-formandskabet afsluttes, og derfor er det vigtigt for grønlandske, færøske og danske aktører at vise flaget i Bruxelles – især nu, hvor EU’s Arktis-politik igen skal opdateres.

Fordele ved at indføre euro i Grønland

Året 2025 har vist, at Grønland og Færøerne er en del af Europa på det politiske plan, da de deltog i European Political Community-topmødet i København.

Gennem rigsfællesskabet kan Grønland og Færøerne opnå meget som en del af Europa på det politiske plan uden at skulle tænke på at blive medlem af EU.

Skulle danskerne på sigt vælge at indføre euroen i stedet for den danske krone i Danmark, ville det så være et eksempel. Grønland og Færøerne ville få euroen uden at skulle blive medlem af EU – noget, som sikkert en del kunne tænke sig for Island.

Grønlandskrisen under Trump 2.0 har vist, at Grønlands venner ligger i Europa.

Damien Degeorges
Konsulent og ph.d. om Grønlands rolle i Arktis

Et scenarie, som ville kunne være positivt for rigsfællesskabets fremtid.

Ser man på debatten om ligeværdighed mellem de tre lande i rigsfællesskabet, ville det sætte kryds i nogle felter: Man ville slippe for ordet “dansk” i valutaen og kunne beholde den fælles regent på den nationale side af mønterne.  

De facto har Danmark faktisk euroen, dog ikke i pengepungen, da kronen blev knyttet til euroen gennem den såkaldte ERM II-valutakursmekanisme. Sagt med andre ord har danskerne samt grønlænderne og færingerne allerede euroen, men betaler for vekselgebyrer.

I sidste ende, når man ser på, hvor vigtige lande i euroområdet er for Danmarks import, burde det ses som positivt for befolkningens købekraft i hele riget at indføre euroen i Danmark.

Udover det skulle Island på sigt have euroen, ville det blive den vestnordiske valuta, hvilket ville kunne strømline handel i området. Tænk også på det geopolitiske signal, hvis amerikanerne skulle betale med euroen i Grønland!  

Grønlandskrisen under Trump 2.0 har vist, at Grønlands venner ligger i Europa. At forankre Grønland i Europa politisk på den lange bane er uden tvivl en måde at forberede sig på en Trump 3.0-periode – og der kan Danmark hjælpe.