Bidens toprådgiver har opgivet 25 års arktisk exceptionalisme: Samarbejdet med Rusland er på nulpunktet

I David Baltons øjne er den nuværende krise udtryk for et historisk skifte i den geopolitiske situation i Arktis.

"Efter afslutningen på Den kolde krig og frem til februar sidste år, herskede der en slags arktisk exceptionalisme. Den handlede om, at de arktiske lande fandt måder at samarbejde på, selvom der var betydelig friktion mellem medlemmerne andre steder i verden. Den tid er overstået for nu," siger han.

Den arktiske exceptionalisme, som David Balton nu har erkæret død, er blevet besunget af både Østen og Vestens toppolitikere, siden Sovjetunionens sidste politiske leder Mikhail Gorbatjov holdt sin berømte Murmansk-tale i 1985.

Talen, der blev holdt i og er opkaldt efter den nordvestlige russiske by Murmansk, er med tiden blevet et symbol på, hvordan Arktis er blevet holdt på sikker afstand af stormagternes  geopolitiske rivalisering.

Det er kort fortalt den tankegang, der har betydet, at Arktis - trods sin prekære placering på toppen af jordkloden - har overlevet som militært lavspændingsområde.

Det her er virkelig også skidt for de oprindelige folk i Arktis

David Balton
USA's Arktis-ambassadør

Men sådan er det ikke nødvendigvis længere, understreger David Balton og henviser til, at Arktisk Råd for eksempel arbejdede videre under krigen i Syrien i 2011, hvor USA og Rusland stod på hver sin side.

Men også under russernes invasion af Krim i 2014 og i forbindelse med præsidentvalget i 2016, hvor det siden er blevet bevist, at russiske myndigheder forsøgte at påvirke udfaldet.

"I hele den periode formåede USA, Rusland og de andre arktiske lande at arbejde sammen på om Arktis. Men invasionen i Ukraine har ændret vores syn på tingene. Det, Rusland har gang i nu, tåler ikke sammenligning med noget, vi har set siden Anden Verdenskrig, og derfor er det umuligt for os at samarbejde med Rusland."

Det ændrer dog ikke på, at USA fortsat har strategiske interesser i Arktis, uddyber han:

"Vi kommer til at fortsætte det tætte samarbejdet med de andre arktiske stater."

Tilliden til Rusland er brudt

Én af årsagerne til Arktisk Råds succes som brobygger mellem øst og vest er, at rådet aldrig har forholdt sig til sikkerhedspolitik.

Det har omvendt betydet, at landene har formået at finde fælles fodslag i alt fra klimaovervågning og forebyggelse af oliekatastrofer til havsikkerhed og indsatser til gavn for de oprindelige arktiske folk.

Risikerer I ikke at puste til spændingerne i Arktis ved at udelukke Rusland fra et samarbejde, der jo netop ikke handler sikkerhedspolitik?

"Den russiske invasion i Ukraine er et angreb på hele det tankesæt, der danner fundamentet under Arktisk Råd. Det er ikke bare et angreb på Ukraine, men på hele den retsbaserede verdensorden, vi også har nydt godt af i Arktis. Derfor kan der ikke være noget busines as usual i vores relation til Rusland."

Hvad skal der til, hvis Rusland skal ind i varmen igen?

"Der er ikke nogen, der kender svaret på det spørgsmål her og nu. En fredsaftale er selvfølgelig en forudsætning, men der er muligvis også andre forudsætninger, der skal være opfyldt."

I David Baltons øjne er tilliden mellem USA og Rusland brudt sammen.

"Det tager lang tid at genopbygge tillid, der er vigtig valuta i internationale relationer. Men på den lange bane er det mit håb, at Rusland vender tilbage til gruppen af civiliserede lande, så vi er i stand til at arbejde sammen med dem i Arktis og andre steder," siger han.

Skidt nyt for de oprindelige folkeslag

Den politiske situation er ekstra prekær, fordi det i øjeblikket er Rusland, der sidder på rådets formandskab.

Til maj er det meningen, at Norge skal overtage formandshammeren.

Men hvordan den næste overdragelse kommer til at forløbe, er stadig et åbent spørgsmål.

Tirsdag sagde den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt - også på Arctic Frontiers-konferencen - at den norske regering går efter en "fleksibel og ordentlig" overgang.

Men hun afviste blankt, at russerne har en rolle at spille i Arktisk Råd for indeværende.

Den amerikanske regering bakker op om de norske meldinger, understreger David Balton.

"Målet for Norge og os andre er at samle stykkerne op til maj, så vi kan få rådet op og køre igen. Lige nu er samarbejdet med Ruslands på nulpunktet, og der er ikke meget, der tyder på, at det vil ændre sig, før situationen i Ukraine ændrer sig dramatisk."

David Balton peger selv på, at en stor del af det videnskabelige samarbejde omkring kliamforadringerne i Arktis som et stort offer i konflikten.

"Alt det arbejde er gået i helt i stå nu," siger han.

Men sammenholdet mellem de oprindelige arktiske folks organisationer, der sidder med ved bordet i rådet som observatører, er også i krise.

I marts valgte den russiske association for oprindelige nordiske folk – RAIPON – nemlig at bakke op om den russiske invasion i Ukraine.

"Det har skadet forholdet til de andre organisationer. Tre af de fem organisationer i rådet har russiske medlemmer, for de oprindelige folk spreder sig jo ud over andre lande. Det gælder for eksempel samerne og aleuterne. Derfor har de virkelig svært ved at arbejde og kommunikere med deres russiske medlemmer under de nuværende omstændigheder," siger han og fortsætter:

"Det her er virkelig skidt for de oprindelige folk i Arktis."

Han holder en lille pause og kigger ud af vinduet på bjergene.

"Jeg håber virkelig, at vi en dag kan vende tilbage til det Arktis, vi har kendt."